1943 – Rebæk-skibet større end Gokstad-skibet

Spænding om undersøgelsen på Kolding Fjord. Interessant udtalelse af professor Johannes Brøndsted

Ligger Nordens største vikingeskib på bunden af Kolding Fjord? Måske vil en undersøgelse give svaret på spørgsmålet allerede i denne uge. Fundet af styreåren for en måneds tid siden og beretningen om fundet af en vældig egeplanke for to år siden på stranden ved Rebæk har givet arkæologerne blod på tanden. For en halv snes dage siden bragte vi en udtalelse af vore fineste sagkyndige på skibsbygningens histories område, Kronborg-museets direktør, cand.mag. Knud Kiem, der bl.a. erklærede, at styreåren må stamme fra et meget anseligt skib. Denne udtalelse støttes og uddybes af den fremragende arkæolog, professor, dr.phil. Johs. Brøndsted, der er interviewet af en medarbejder (nis) ved Berlingske Aftenavis. Professoren har modtaget billedmateriale og en beskrivelse af fundet fra museumsbestyrelsen i Kolding. Han udtaler:

Jeg har ikke set originalen endnu, kun de fremsendte fotografiske gengivelser, men da jeg kender stedet, hvor roret er opstillet, temmelig nøje, kan jeg nogenlunde bedømme størrelsen som er ret imponerende. Det synes at være noget større end Gokstad-skibets, hvis ror er knap så slankt, og lidt kortere. Men det behøver ikke at være fra Vikingetiden. Efter sin type kan det godt have tilhørt et Middelalderfartøj, helt op i tolvte århundrede, for eksempel fra Absalons tid. Det er udelukket at bestemme på forhånd, om det er muligt at finde skroget på samme sted. Lad os tænke, at der har stået en kamp, og at roret er blevet stødt væk af et andet skib. Så kan det være ført et stykke vej med strømmen, inden det er sunket. Disse flydninger er velkendte og volder enhver undersøgelse store vanskeligheder. Men jeg synes absolut, man bør efterforske omgivelserne. Fundet vil naturligvis være af betydelig interesse, også da fartøjet må have været større end Gokstad-skibet, som er det største bevarede – men langt fra det største kendte. Efter sagnenes beretninger har det været lidt under middelstørrelsen. For eksempel ”Ornen hin Langen” var mere end dobbelt så stort. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 19. juli 1943

1943 – Ligger vikingeskibet på fjordens bund?

Fiskerne hævder, at de otte har fået “hold” i garnene ved Rebæk

Først nu er det lykkedes af få navnene frem på de to ålefiskere, der for fjorten dage siden hentede den vældige styre-åre fra vikingeskibet op fra fjordens bund, da de lå og fiskede ud for Rebæk. Det var Skærbækfiskerne Jørgen Hansen og Søren Peter Sørensen. Da de så, hvad det var, de havde fået i garnet, var de første tilbøjelige til at hive egeplanken udenbords igen. Søren Peter Sørensen er imidlertid interesseret i den slags gamle fund, og da han havde set lidt nærmere på egetømmeret var han klar over, at her måske var noget af interesse for museumsfolk. Fiskerne tog derefter styre-åren med til Skærbæk og underrettede en mand, som de mente, havde forbindelse med Museet for Koldinghus Len. Da egeplanken alligevel fik lov at blive liggende på Skærbæk Havn, var det, at skibsbygger Carl Nissen tog affære. Han var straks inde på den tanke, at roret kunne stamme fra et vikingeskib, da hullet til rorpinden var boret på tværs af rorstammen og på en sådan måde, at rorpinden måtte komme til at sidde skråt opad. Da vi talte med Carl Nissen i formiddags, oplyste han, at mange af fjordens fiskere har fortalt, at de ofte under fisker ved Rebæk har fået “hold” i garnene, så de formodede, at der lå et vrag på stedet, hvor roret nu er fundet. Han mente også, ,at det måske var muslingeskraberne, der havde fjernet mudderlaget, så ålegarnet nu rigtig kunne få fat i egeplanken.

Vikingeskibene

Den egentlige “vikingetid” regner man fra omkring år 800 til år 1000. Det fornemste fund fra denne periode er det norske Osebergskib. Det blev i 1904 i en gravhøj i nærheden Tønsberg fem kilometer fra søen .Skibet indeholdt store mængder gravgods bl.a. Osebergvognen. Ved at rekonstruere skibet af de fundne brudstrykker fandt mand ud af, at Osebergskibet må have været 21 meter langt og 5 meter på det bredeste sted. Det roedes af 30 mand. Ladbyskibet, der blev fundet ved Kerteminde i foråret 1935, var 22 meter langt og 3 meter bredt. Af dette vikingeskib fandt man dog i det væsentlige kun aftryk i jordlagene.

Meget interessant fund, siger skibshistorikeren

En af vore fineste sagkyndige med hensyn til skibshistorie, Kronborgmuseets direktør cand. mag. Knud Kiem, Helsingør, udtaler i formiddags på vore forespørgsel, at fundet er meget interessant, og at roret højst sandsynlig stammer fra Vikingetiden. Mest overraskende er rorets størrelse. Det må stamme fra et meget anseeligt skib, og det ville være betydningsfuldt, om man kunne finde rester eller måske velbevarede del af sådant skib. Alene den omstændighed, at roret ikke har været anbragt i agterstavnen, men på siden af skibet, viser dets ælde, siger direktør Kiem. Det nu anvendte stævnror kom først til anvendelse i det 12. århundrede, men der gik naturligvis nogen tid, hvor de to rortyper blev brugt side om side, men ret meget senere end fra omkring 1100 er det fundne ror ikke. Det er et held, at vejret i den sidste tid har været regnfuldt, så roret ikke har taget skade af opholdet i luft og sol. Sådant gammelt træ lider meget hurtig betydelig overlast, når det udsættes for tørke og solbestråling, og det gælder om snarest at få det konseveret. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 9. juli 1943.