1944 – Sportsfiskeriet i Bæltet

Fangede 200 pund torsk på få timer

Kolding har jo mange lystfiskere og også ret gode fiskemuligheder, i åen efter ørreder og i Stallerupgårdsøerne efter gedder, aborrer og ål. Men i det sidste par år har en del af byens lystfiskere udvidet deres “livsrum” ved at optage torskefiskeriet i Lillebælt på programmet, vel at mærke under fuldt sportslige former. Der bruges ikke den gammelkendte pilk, men derimod en svensk form, en såkaldt pirk, en svajet, trekantet, blankt metal “fisk”, som bevæger sig i spiraler, når den føres op og ned i vandet. Fiskeriet foregår med stang og snøre, således at pirken kastes ud i strømmen og hales ind igen i små træk. Vil torsken undersøge pirken nærmere, fanges den af en svær trekrog i metalfiskens “hale”, og så begynder sportsfiskerens spænding. For at hale en stor torsk op fra 40 meter vand i Fænøsund på en ganske tynd line giver unægtelig nogle spændende minutter!

At der virkelig kan fanges mange fisk på denne måde, beviste to unge Koldingfiskere i søndags, da de fra båd i Fænøsund i løbet af fem timer med pirk fangede over 70 pæne torsk med en samlet vægt på ca. 200 pund. De største torsk vejede ca. 7 pund, men der er tidligere fanget langt større torsk på pirk i Bæltet. Til rekordfangsten i søndags er at bemærke, at en stime småsild var gået ind i Bæltet, og den var forfulgt af torskene, så de to sportsfiskere behøvede ikke at lede for at få bid! […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 30. marts 1944.

1944 – Allerede 150 cykeltyverier

Der fiskes for tiden efter cykler i åen

Kriminalpolitiet i Kolding har indført noget nyt, idet man fremtidig fører en omhyggelig statistik med alle forbrydelser fra måned til måned. Kurven for cykeltyverierne viser for februar en nedgang i forhold til januar, og vi benytter lejligheden til at spørge kriminalassistent Fasting om det betyder, at der er en fortsat nedgang i disse tyverier.

“Det er ikke tilfældet”, siger kriminalassistenten. “Det er op og ned med tyverierne og også cykeltyverierne. I januar havde vi 44 og i februar 46. Noget tal for den første halvdel af marts har vi ikke, men tallet skal nik ligge på 150 for den forløbne del af året, så nogen nedgang er der altså ikke tale om. I øvrigt er vi for tiden i gang med en større cykeltyveriaffære. En af tyvene har foreløbig aflagt tilståelse om en halv snes cykeltyverier, og vi fisker i disse dage i åen efter en del af disse cykler.”

Kilde: Kolding Folkeblad, 15. marts 1944

1943 – Retssag om Sønderbro-oversvømmelserne

Fordi Kolding Kommune har tilbageholdt en del af betalingen for den nye gadebro.

Der er opstået nogen uenighed vedrørende erstatningspligten efter oversvømmelserne ved det store tøbrud i foråret 1941, hvor en del ejendomme omkring Kolding Å ved Sønderbro led vandskader. Kolding Kommune har ment, at det i anledning af opstemningerne ved broarbejdet kan gøre regres over for ingeniør Ove Schrøder, Aarhus, der havde arbejdet med brooverføringen i entreprice for et beløb af ca. 12.000 kr., som kommunen mener må være entreprenørfirmaets andel i skaderne, og for at redde disse penge hjem, har Kolding Kommune tilbageholdt et beløb på 9.005 kr., som er restbeløbet af ingeniør Schrøders tilgodehavende hos kommunen for arbejdet.

Ingeniør Schrøder har imidlertid ikke villet godkende nogen erstatningspligt og har anlagt sag for at få beløbet udbetalt. Sagen vil komme til behandling i Civilretten i Kolding på fredag formiddag, men dommen vil blive afsagt ved Landsretten i Viborg. For ingeniør Schrøder vil sagen blive ført af overretssagfører Dahl, Viborg, repræsenteret i Civilretten i Kolding ved LRS. Juhl, mens Kolding Kommune har engageret højesteretsagfører Steglich Petersen, København, til at føre sagen for sig, her i byen repræsenteret ved LRS. Bjerre. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 8. februar 1943.

1942 – Der sker noget på Kolding Havn

Nye virksomheder skyder op, og nu er den nye kran i udsigt

Der sker noget på Kolding Havn for tiden. Der arbejdes dag og nat med udladning af brunkul og tørv. På kajerne vokser der nye virksomheder op, der bygges og udvides og skaffes arbejde.

På brandtoften efter ildebranden i Jydsk Saasæds lagerbygning er Fællesforeningen ved at i en ny bygning at indrette et vaskeri og rasperi for sukkerroer, der anvendes til den kunstige kaffe, og ved Kolding Å er man nu snart færdig med den virksomhed, som fiskeeksportør Th. Petersen & Søn opfører til kogning af muslinger. Muslingerne, som jo for tiden skrabes i store mængder på fjorden, hvor der hver dag, når det er godt vejr, ligger 20-30 både, hvorfra der skrabes muslingeskaller, skal koges i autoklaver og bliver så til forskellige lækkerier.

I forlængelse af kommunens kæmpetørveskur ved Caspar Müllersvej har Kolding Elektricitetsværk ladet opføre et lignende tørveskur, der nu er fyldt og rummer godt 3.000 tons. Endvidere er der det nye levekvægmarked, som for tiden for indrettet stald i det gamle karantænehus. Der arbejdes for tiden med indretningen, og når godkendelsen har fundet sted fra veterinærmyndighedernes side, vil stalden blive åbnet, antagelig om 2-3 uger.

Endelig haver Havneudvalget jo bestemt sig til at købe en kran til opstilling på havnes sydside. Der indhentes for tiden tilbud. Den skal står dér, hvor fabrikken Phønix ligger. Det bliver en 2 tons vippekran med en skinnelængde på 100 meter og 20 meters udlægningsradius. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 30. september 1942.

1942 – Afvandingsplanen for Svanemosen op igen

Et møde i går, hvor 29 lodsejere gik ind for at søge planen gennemført.

Planen om Svanemosens afvanding er nu dukket op igen. I fjor efterår blev det jo ikke til noget. Det er denne gang entreprenør Hjelmen, der har sat sig i bevægelse, og i går havde lodsejerne et møde om sagen i Vonsild. Der var mødt 29, og de skrev alle under på det ønskelige i at få Svanemosen afvandet.

Det er den gamle plan om en kanal rundt om mosen med mindre stikkanaler man arbejder med. Svanemosens areal er på henved 400 tdr. land, men omkring 700 tdr. land vil blive berørt af afvandingen. Staten ejer som bekendt hovedparten af mosen. Udgifterne var før krigen anslået til henimod 300.000 kr., men vil naturligvis løbe noget højere op nu. Der skal ligge en pumpestation i mosens sydlige kant, hvorfra vandet skal pumpes ud i Seest Mølleå til Kolding Å.

Hjarup, Ødis og Vonsild Kommuner støder jo til Svanemosen, og det er meningen, at man vil sætte disse kommuneres sogneråd i bevægelse for at støtte sagen, hvad de ikke skal være utilbøjelige til, da afvandingen vil give meget arbejde til vinterens arbejdsløse, og man ville have begyndt på arbejdet nu i efteråret. Det værste ved planen er at få udgifterne fordelt. Man vil søge om 80 pct. fra beskæftigelsesmillionerne og desuden om de fordele, der kan opnås til grundforbedringsloven. Staten vil således både med tilskud og som hovedejer komme til at bære den allervæsentligste del af udgifterne, men da den vil kunne opnår den dobbelte betaling for dyndet, såfremt mosen afvandes, vil man fra statens side rimeligvis også være interesseret i sagen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 14. august 1942.

1942 – Ny bro over Kolding Å

En privat gangbro fra elektricitetsværket til K. O. H.s oplagsplads.

Kolding Oplands Højspændningsforsyning erhvervede som bekendt for nogen tid siden en oplagsplads på den sydlige side af øen, lige over for elektricitetskontorerne på Rendebanen. For at lette forbindelsen med oplagspladsen har K.O.H. ønsket at opføre en gangbro af træ over åen, og i mandags holdtes et landvæsenskommisionsmøde om sagen. Når tilladelsen til broens opførelse foreligger, vil der straks blive taget fat på arbejdet, som man håber at få fuldført i år. Broen skal bygges af træ og bliver kun 1½-2 meter bred, og den er kun beregnet som privat gangbro. Den får en højde over normal vandstand på 1,9 meter, så den ikke generer bådfarten. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 12. august 1942.

1941 – Søndergade-Udvalget bærer ansvaret for forringelsen

Søndergade-Udvalget skriver nu, at det ikke vil gå med til, at højden i viadukten foreløbig begrænses til 2¼ meter. Nuvel! Stædigheden synes at have helt taget overhånd over fornuften. Men så skal Søndergade-Udvalget også have det fulde ansvar for, at færdselsforholdene i Søndergade ikke blive så gode, som de kunne blive. Det er beklageligt, at de ikke-Søndergade-beboere, som daglig færdiges gennem gaden, skal undgælde for Søndergade-Udvalgets ufornuft. Udvalget skriver, at det vil have “bunden af gade og underføring færdig, således at dette ikke senere skal laves om og derved gøre en omlægning af åbroen mere kostbar”. Den bro, som nu bygges, kommer til at koste omkring 120,000 kr. En ombygning af Sønderbro vil sikkert på grund af de store vanskeligheder, blive betydeligt dyrere. Spørgsmålet er dernæst: vil færdselsforholdene fra viadukten over broen blive bedre efter en ombygning?

En landvæsenskommission, der blev nedsat i anledning af den nye gadebro, har den 10. maj 1939 afsagt en kendelse, hvori der er fastslået følgende: “Den nye 18 meter brede gadebro bygges som en buebro med 2 åbninger og én mellempille. Den søndre åbning får en fri gennemsejlningsåbning med en højde af 1,25 meter i en bredde af mindst 3 meter, og den nordre åbning en fri højde af mindst 3 meter. Begge åbninger får hver en bredde af 8 meter målt vinkelret på strømløbet. Dersom Sønderbro væsentlig ombygges, skal den have samme konstruktion og dimensioner som den overnævnte gadebro”. […]

Jeg tvivler på, at Søndergade-Udvalget, når det får sat sig rigtig ind i disse forhold, vil fastholde ønsket om at få Sønderbro ombygget, og jeg tvivler på, at noget byråd vil tage ansvar for den fuldstændig formålsløse og ganske overflødige udgift, det ville være at ombygge Sønderbro.

Knuds Hansen.

Kilde: Uddrag af læserbrev, bragt i Kolding Social-Demokrat, 15. december 1941.

1941 – Stormen raser nu på tredje døgn

Vandet står over Kolding Ås bredder og truer med oversvømmelse og katastrofe. Fra kysterne meldes om sunkne både og store tab for fiskerne.

På tredje døgn raser stormen. De første døgn slap Kolding yderst skånsomt, men stormen har taget til i heftighed, og adskillige af Kolding bys gader står nu helt eller delvis under vand. Vandet steg i løbet af natten op over havnekajerne, og gennem kloakkerne førtes vandet op i byens gader og huskældre. Toldbodgade, gaden ud for Solgaarden, Grønnegade, Parcelvej, Rosengade m. fl. gader står helt eller delvis under vand, og på Falck Stationen har der siden kl. 6 i morges været uafbrudte henvendelser angående tømning af kældere. I adskillige tilfælde vil det være ganske formålsløst af påbegynde pumpearbejdet, så længe vandet står så højt, og flere steder, bl.a. i Social-Demokratens trykkeri er man i dag uden varme, fordi vandet står op over fyret. Eksportrøgeriet og reparationsværkstedet Mekano ved Sydbanegade står fuldstændig under vand, og det offentlige slagtehus er ligeledes oversvømmet. Flere beboere på Parcelvej forbereder sig allerede på at flytte ud, men i løbet af formiddagen bedredes situationen noget, og vandet sank flere tommer på en time. Medens oversvømmelsen var på det højeste, var den ene broåbning i den nye bro ved Søndergade fuldstændig lukket. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 13. november 1941.