1944 – Privat vagtkorps på Haderslevvej i Kolding

Mange steder er lignende korps under dannelse

Bestræbelserne for at oprette private karré-værn fortsættes stadig i Kolding. Som omtalt var der bestræbelser i gang for at på oprettet et værn for karréen mellem Bredgade, Rendebanen og Søndergade. Imidlertid ville et sådant værn kræve for meget af de mandlige beboere i karréen, og man søger derfor at få indført forskellige foranstaltninger til sikring af beboernes ejendomme, samtidig med at man søger at få en større kreds gjort interesseret i sagen, således at man kan få andre kvarterer med.

På Haderslevvej er der derimod oprettet et vagtværn for karréen, der begynder med Andelsmejeriet og ender ved Agtrupvej. Her så mange beboere, at man kan sætte tre mand på vagt fra kl. 10-5, således at vagttjenesten bliver overkommelig. Både husejere og udlejere er interesseret i vagttjenesten, og den er altså her ført ud i livet. Man begyndte den 26. og har modtaget mange henvendelser andre steder fra, hvor lignende vagttjeneste er under dannelse. Vagten er bevæbnet med lygte, stokke og fløjte, så hjælp kan kaldes til.

Jævnsides med disse bestræbelser kan vi oplyse, at der i den sidste tid har været meget stærk efterspørgsel efter knipler, knojern og andre våben, der kan anvendes til beskyttelse af egne værdier overfor tyve og andre ugerningsmænd. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 28. september 1944.

1943 – Flaskemælken i Kolding i fare

Fordi en tredjedel af flaskerne “sover” ude hos forbrugerne

Gang på gang har der fra mejeriernes side været rettet henstillinger til forbrugerne om dels at behandle mælkeflaskerne godt og dels at aflevere dem igen, og årsagen til det har der heller ikke været lagt skjul på – nemlig, at glasværkerne har ondt ved at skaffe det nødvendige råmateriale til fremstilling af nye flasker. Naturligvis må der regnes med et spild, det kan jo ikke undgås. Dels går der en del itu ved rensningen og skyldningen af flaskerne, dels knuses en del under transporten, og husmoderen kan jo for den sags skyld også være uheldig og tabe en flaske.

Dette svind er dog ikke større, end at man kan få det dækket ind selv i disse tider, så går det endda, men meget værre er det, at hundreder for ikke at sige tusinder af mælkeflasker forsvinder ud af omsætningen, og det er ikke altid så let at opspore, hvor de er blevet af. Tidligere var det sådan, at husmødrene, når de var i bekneb for en sylteflaske, tog den første den bedste mælkeflaske. Den blev rangeret ind mellem de øvrige flasker på hylderne. Der stod den så længe, at den næsten fik hævd på at være saftflaske, og så var dens dage for alvor talt som mælkeflaske. Dette har man dog i nogen grad været i stand til at komme til livs. Man behøver sjældent at appellere ret meget til husmoderen, før hun, hvis der er nogen rimelig baggrund for henvendelsen, indser, at det er til hendes egen fordel, så de sylteflasker, der tidligere var mælkeflasker, er vist i grunden kun få efterhånden.

Men alligevel er det galt, ja så galt, at mejerbestyrer Kjærsgaard, Kolding Andelsmejeri, kan se bunden på flaskebeholdningen, og hvor nødigt han end vil, må opstille det skræmmebillede, at flaskemælken i Kolding muligvis må inddrages, fordi man ikke har de tilstrækkelige flasker til rådighed, og nøjagtig det samme gør sig gældende for Centralmejeriets vedkommende. Andelsmejeriet råder over en samling på 36.000 flasker, hvilket er ganske anseligt, men det er altså ikke for mange, snarere tværtimod. Sagen er den, at mejeriet for at kunne tilfredsstille behovet må have 12.000 flasker på mejeriet til daglig, idet de jo skal gøres rene, sterillieres osv., og det må gøres i god tid, inden flaskerne tages i brug. Andre 12.000 befinder sig til stadighed hos kuske og forhandlere i byen over, og så er der der re resterende 12.000 – smertensbørnene. De befinder sig rundt om hus husmødre og forbrugere, de “sover”, eller cirkulerer ikke hurtigt nok. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 25. juli 1943.

1943 – Flødeskummet er i farezonen

Et forbud vil betyde ruin for mange bagere

Flødeskummet er jo i farezonen. I den sidste tid har der været ført forhandlinger mellem Handelsministeriet og Landbrugsministeriet om en nedsættelse af fedtprocenten i fløden, og samtidig overvejes det at forbyde fremstillingen af flødeskum.

Mejeribestyrer Kjærgsgaard, Kolding Andelsmejeri, der har deltaget i disse forhandlinger, oplyser, at der snart ventes en afklaring. Man kan gå ud fra som givet, at der i alt fald kommer et påbud om en nedsættelse af fedtprocenten i fløden, antagelig fra den nuværende fedtprocent på 18-20 til den såkaldte fløde nummer 2, der indeholder 13 pct. fedt, medens eksportfløde kun har 9 pct. Fløde nr. 2 har ikke tidligere været forhandlet i Kolding, men nu må man altså belave sig på, den kommer. Der kan eventuelt piskes flødeskum af Fløde nr. 2 ved visse kunstgreb, men let bliver det ikke, og spørgsmålet er altså, at det bliver tilladt.

Nedsættelsen af fedtprocenten i fløden tænkes naturligvis gennemført for at øge smørproduktionen. Salget af flødeskum er jo blevet en meget stor artikel, efter at andre “pyntemidler” til kager og desserter er forsvundet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 2. februar 1943.

1942 – Sag mod Kolding Slagteri for dårligt fedt

Usolgte varer fra udsalgene blev sendt tilbage til slagteriet og afsmeltede – Slagteriets formand om anklagen.

Som omtalt blev der for nogle måneder siden foretaget en politimæssig undersøgelse på Kolding Andelsslagteri i anledning af, at et parti fedt havde vist sig mindre godt. Slagteriet redegjorde dengang i en erklæring for, hvorledes et parti fedt ved uagtsomhed ikke var blevet tilstrækkelig behandlet, og derfor ikke var af normal holdbarhed. Slagteriet havde tilbagekaldt dette parti, så snart fejlen blev det bekendt. Politiets rapporter i sagen gik videre til Landbrugsministeriet, og det oplyses nu, at dette overfor politimesteren i Kolding har begæret rejst tiltale. Vi har spurgt direktør Mogensen, Landbrugsministeriet, hvad sigtelserne drejer sig om:

“Det er oplyst – “, svarer direktør Mogensen, “at slagteriet fra sine udsalg, både i Kolding, Fredericia og Middelfart, har modtaget varer retur og anvendt disse varer til afsmeltning. Det er i strid med en gammel og hævdvunden bestemmelse om ,at alt, hvad der tilføres et slagteri, skal være mærket og kontrolleret.”

Har der været tale om, at disse returpartier ikke har været friske?

“Ja, det er vor opfattelse, og derved skal slagteriet både have overtrådt bestemmelserne om, hvad der må tilføres et slagteri, og renlighedsbestemmelserne.”

Er denne returnering sket gennem længere tid?

“Det er jeg ikke helt klar over, men den er vel kun kommet, fordi fedtpriserne nu er så høj, at man søger at få alt udnyttet. Men forbuddet mod at indføre sådanne varer på et slagteri er mindst 20 år gammel.”

Betragter de overtrædelserne som grove?

“Vi mener, det ikke er helt godt…”

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 26. januar 1942.

1942 – Borgmesterens nytårstale: Opgaven for Kolding bliver at skaffe arbejde og boliger

Det første møde i det nye år i Kolding Byråd indledes som sædvanlig med borgmesterens nytårstale. Knud Hansen sagde:

Vi har nu atter passeret et årsskifte. Det er nu tredje krigsvinter, vi er inde i. Forholdene bliver på mange områder vanskeligere, særlig fordi at det kniber med tilførsler af råvarer. Det skaber store vanskeligheder for byggeriet og for en mængde industrielle foretagender. Rationeringen af levnedsmidler bliver skarpere, og mange af de husholdningsvarer, som tidligere brugtes her i landet, kan slet ikke fås. Men trods alt dette har vi det langt bedre, end man har det i de krigsførende lande. Når man ser på forholdene ud over verden, hvor krigen raser, så må man trods alt sige, at vi her i landet har det godt.

Den omstændighed, at vort land besat af en krigsførende magt, hviler som et tungt tryk på landet, men når Danmark kan blive holdt ude fra direkte deltagelse i krogen, og vi, når den slutter, atter kan få den fulde frihed og selvstændighed, må disse byrder bæres med tålmodighed. Tidens vanskeligheder må man ved fælles anstrengelse søge at komme igennem. […]

Beskæftigelse og boliger

Hvad det nye år vil bringe, ved vi ikke. Men vi ved, at to store opgaver kalder på os. Der skal skaffes beskæftigelse, og der skal skaffes boliger. Vi er navnlig vedrørende boligspørgsmålet inde i en truende situation. På grund af indkvartering er en stor del af vore folkeskoleundervisning mangelfuld. Skulle det komme dertil, at vi tvinges til at tage skolelokaler i brug til husvilde familier, vil forholdene for folkeskolen yderligere forværres. I løbet af et par måneder vil Almenskolens gymnastikbygning formentlig være færdig, og da har Kolding en af landets bedste højere almenskoler, hvad lokaleforholdene angår.

Det store Søndergadeprojekt vil uden tvivl i første halvdel af dette år kunne være færdigt, og når Haderslevvej fra mejeriet op til Agtrupvej samtidig sættes i sømmelig stand, har Kolding fået en god indfaldsvej sydfra og en god forbindelsesvej til havnen. Opgaverne vil jo i øvrigt melde sig lidt efter lidt.

Jeg vil udtale ønsket om et godt år for Kolding by og dens opland, og herved ønsker jeg et godt nytår med godt samarbejde for Byrådet som helhed, og et godt nytår for hver af byrådets medlemmer. Mit sidste og højeste ønske skal være, at den frygtelige krig, som raser over hele kloden, må være afsluttet, inden dette år går til ende, så budskabet om fred på jorden atter kan få gyldighed.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 6. januar 1942.

1941 – Kolding Slagteri har landets største svineslagtning

89.501 svin slagtet mod kun 77.683 i Odense, som hidtil har ligget højst.

Kolding Andels Svineslagteri har i dag opgjort slagteritallet for 1.941 i fjor eller en nedgang på 44,65 pct. Det er naturligvis en meget betydelig nedgang. For hele landet har der, som andet steds omtalt, været en nedgang på ca. 40 pct., men enkelte slagterier, særlig de fynske, har haft betydelig større nedgang. Derved er Kolding Slagteri i år kommet op på et højere antal slagtede svin end Odense, som hidtil har ligget i spidsen. Odense Slagteris slagtningstal er faldet med ikke mindre end 56,12 pct. til 77.683. Når nedgangen på Fyn er blevet så stor, mener man, det skyldes dels en stor kornaflevering, dels at fynboerne foretrækker at beholde en større del af deres gode malkekvæg i stedet for grisene. Man kan gå ud fra, at Kolding Slagteri i år har det største antal griseslagtninger i hele landet. Nærmest efter Kolding kommer rimeligvis Struer og Nr. Sundby, men herfra foreligger de endelige tal endnu ikke. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 31. december 1941.

1941 – Mælke-ordningen i Kolding godkendt

Træder antagelig i kraft 6. juni.

Kolding Byråd har i dag fra Handelsministeriet modtaget meddelelse om, at Ministeriet har godkendt den af Byrådet og de lokale mejerier trufne overenskomst om den nye mælkeordning, der tidligere er udførligt omtalt her i bladet, og hvis hovedresultat er, at mælkeprisen nedsættes med 3 øre pr. liter, samtidig med, at der nedlægges en hel del mælketure og al handelen med mælk og mejeriprodukter i Kolding overgår til Kolding Andelsmejeri og Mejerierne i Nr. Bjært og Bramdrupdam (Kolding Centralmejeri) […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 24. maj 1941.

1941 – En mælkeordning i Kolding

Mælkeprisen nedsættes med 3 øre.
Kolding Byråd godkendte i aftes byens nye mælkeordning. Ene-leverandør til byen i en 10-årig periode bliver Kolding Andelsmejeri og et centraltmejeri, hvortil der leveres mælk fra to af oplandets mejerier. Hidtil har syv mejerier leveret mælk til Kolding. Mælkeprisen nedsættes med 3 øre pr. liter for sødmælk, så et prisen på flaskemælk bliver 46 øre. Flødepriserne bliver uforandrede.
I erstatninger til de mejerier, kuske og udsalg, der ikke mere må beskæftige sig med mælkehandel, skal i alt ydes 359.000 kr. og heraf skal gennem Mælkepuljen betales 270.000 kr. […]

Kilde: Uddrag, Fredericia Social-Demokrat, 30. april 1941.