1942 – Kriminalretsforhøret i går løftede sløret for den store smørsag

Mejeribestyrer A. Jensens to brødre forklarer om mærkekøbet på “den sorte børs” og om salget af smør uden mærker, som skulle skjules gennem fløderegnskabet. Førstemejeristen hævder, at de 600 kg. smør, som solgtes, var ved at blive harsk.

Ved et retsmøde i går eftermiddags i Kolding Kriminalret løftedes sløret lidt for den – af hensyn til opklaringen – med så megen hemmelighedsfuldhed omgivne smørsag fra Kolding Centralmejeri. Der er som bekendt dels solgt smør uden mærker og dels køb smørmærker på den lokale “sorte børs”. For 14 dage siden fængsledes mejeribestyrer A. Jensen og kort efter handelsmand Holm, Låsbygade, der har solgt mærkerne. I onsdags anholdtes mejeribestyrerens to brødre, Herluf og Agner Jensen, der er ansat på mejeriet henholdsvis som førstemejerist og fyrbøder og maskinpasser.

I retsmødet i går afhørtes de to sidst anholdte og Holm for åbne døre, medens mejeribestyrer Jensens afhøring fandt sted i et efterfølgende lukket retsmøde. Det var ventet, at mejeribestyreren og Holm var blevet løsladt, men de fængsledes for yderligere 6 dage, ligesom dommer Strøbech afsagde 6 dages fængslingskendelse for Herluf og Agner Jensen. Sagen synes langtfra opklaret til bunds endnu, men i øvrigt skal vi lade forhøres-referatet tale for sig selv.

Da smørmærkerne købtes på “den sorte børs” i Låsbygade

Først fremstilledes fyrbøder og maskinpasser Agner Jensen som sigtet for overtrædelse af rationeringsbestemmelserne vedrørende smørbekendtgørelsen af 12. december 1940.

Politifuldmægtig Schlichtkrull spurgte ham straks, om havde deltaget i handel med rationeringskort for smør?

Agner J: “Ja, for smørmærker til 400 kg.”

Vil De forklare lidt om de nærmere omstændigheder.

“Ja, det er ikke til at huske så nøje.”

Det vil gavne Dem, selv at tale rent ud.

“Ja, se, min broder (mejeribest. A. Jensen) sagde en dag til mig, om jeg ikke kunne gå ud og købe nogle smørmærker. Han gav mg 800 kr. I bundter, men jeg opdagede senere, at der kun var 760 kr., idet der manglede 4 tiere i et af bundterne. Jeg talte ikke efter, da jeg fik beløbet. Der var 8 bundter.”

Hvor mange smørmærker sagde Deres broder, at De skulle købe?

“Så mange, jeg kunne få.”

Hvad skulle de bruges til?

“Det sagde han ikke noget om.”

Det var mærkeligt, at De så ville gøre det.

“Ja, hvad gør man ikke for at hjælpe sin broder; der havde jo været politi.”

Mærkerne kostede 5 kroner “pr. kilo”.

Sagde Deres broder noget om, hvor De skulle gå hen?

“Ja, muligvis til handelsmand Holm i Låsbygade.”

Kende De Holm i forvejen og vidste, hvor han boede?

“Nej, men af en dreng fik jeg at vide, at han boede i nr. 57, hvor jeg så gik op, men fandt ikke Holm hjemme. Jeg fik at vide, at han sikkert var hos slagter Martin Christensen eller på Sønderbros Café. Jeg opsøgte slagter Christensen og spurgte, om han ikke ville få fat i Holm, da jeg gerne skulle have nogle smørmærker af ham. Christensen tog sin cykel og kørte til Sønderbros Café, hvor han også rigtig nok traf Holm.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 15. august 1942.

1942 – To nye anholdelser i Smørsagen

Mejeribestyrer Jensens brødre anholdt for medvirken.

Ret overraskende foretog kriminalpolitiet i Kolding i går eftermiddags to nye anholdelser i smørsagen fra Centralmejeriet. Det drejer sig om to brødre til mejeribestyrer Jensen. De arbejdede på mejeriet, den ene som førstemejerist, den anden som fyrbøder, og de sigtes for at have medvirket ved den ulovlige smørhandel. Politifuldmægtig Schlichtkrull oplyser, at der foreliggeler tilståelse.

I eftermiddag kl. 2½ holdes der, som bebudet, retsmøde i sagen, og samtidig med, at mejeribestyrer Jensen og handelsmand Holm fremstilles, idet fængslingsfristen over dem nu udløber, ventes det, at de to anholdte brødre kommer i grundlovsforhør. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 14. august 1942.

1942 – Ny anholdelse i Centralmejeri-sagen

En handelsmand, der menes at have opkøbt smørmærker for at dække mejeribestyrelsen.

Kriminalpolitiet i Kolding anholdt i aftes en tidligere straffet handelsmand H. P. Holm, Låsbygade i Kolding, i forbindelse med smørsagen fra Centralmejeriet i Kolding. Anholdelsen fandt sted i Vejle, men Holm blev straks overført til Kolding og vil i løbet af dagen blive fremstillet i grundlovsforhør, formentlig for lukkede døre.

Sigtelsen mod Holm går, efter hvad vi erfarer, ud på, at han skal have søgt at opkøbe smørmærker, og det menes, at dette er sket for at dække mejeribestyrer A. Jensens mærkehandel, da Jensen blev klar over, at hans forhold ville blive undersøgt. Holms anholdelse har altså ingen direkte forbindelse med mejeriets forhold, men kun med mejeribestyreren. Centralmejeriets bestyrelse holdt i går eftermiddags møde, hvor det besluttedes snarest muligt at ansætte en vikar til at lede mejeriets daglige drift under behandlingen af sagen mod mejeribestyrer Jensen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 4. august 1942.

1942 – Kolding Centralmejeris bestyrer anholdt

Sigtet for overtrædelse af Kriseloven. Fængslet i lukket retsmøde i eftermiddag.

Efter nogen tids undersøgelser har kriminalpolitiet i Kolding i formiddags kl. 11 foretaget en ret opsigtsvækkende anholdelse i en kriminalsag i Kolding. Et kvarter over elleve vendte kriminalbetjent E. Andersen, der har arbejdet med sagen, tilbage til Domhuset med den anholdte, mejeribestyrer A. Jensen. Han sigtes for at have solgt bl.a. smør for fløde til en større konditorvirksomhed i Kolding, og også for ulovlige leverancer uden at modtage mærker til en anden storaftager. Det kan ventes, at sagen vil tage et ret betydeligt omfang, idet ikke blot sælgeren, men også de mennesker, der har afkøbt varerne, vil blive draget til ansvar.

Men også for hovedmanden selv, mejeribestyrer Jensen, kan man vente, at sagen vil udvikle sig og muligvis medføre en udvidelse af sigtelserne. Mejeribestyrer Jensen fremstilledes i eftermiddag i et lukket retsmøde og retsmødets afslutning begærede politiet ham fængslet. Mejeribestyrer Jensen blev knyttet til det nyoprettede Centralmejeri, der trådte i drift så sent som i december måned forrige år. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 1. august 1942.

1941 – Centralmejeriets formand: Ved mælkeordningen i Kolding er skabt betingelser for den bedste mejerimæssige behandling

Og tillige kan man regne med altid, slev under vanskelig forhold at kunne forsyne byen med mælk.

Som meddelt fandt den officielle indvielse af Centralmejeriet sted i går. Efter besigtigelsen på mejeriet samledes godt et halvt hundrede deltagere til frokost på Saxildhus. I sammenkomsten deltog bl.a. repræsentanter for autoriteterne, Mælkeudvalget, håndværkerne og mejeriets repræsentantskab. Mejeriets formand, gdr. H. Bygvrå, indledede talernes række med følgende tale:

Dette mejeri er noget for sig selv, både i byggemåde og indretning, på grund af, at det er et “både og” – både et nyt mejerilokale, der omfatter den store mejerisal, og et gammelt lokale, der er omdannet til kølerum og ekspeditionslokale; men når jeg har påpeget, at det er noget enestående, tænker jeg her særligt på dets tilblivelse og dets ejendomsforhold. Så vidt mig bekendt er det første gang i historien, at to andelsmejerier har formeret sig på den måde, som her er sket. Det, som her er sket, er en sammensmeltning af 4 mejeriers konsummælks afdelinger. Angående ejendomsforholdet er det således, at andelshaverne i Nr. Bjert og Bramdrupdam mejerikredse ejer Centralmejeriet i fællesskab og parterne er delt således, at der bliver omtrent lige stor andel pr. ko. Det hviler således på et bredt grundlag, idet ca. 250 landbohjem – store og små – står bag foretagendet. Grunden til mejeriets tilblivelse er sikkert kendt af alle i denne kreds, nemlig vedtagelsen af mælkeloven til forenkling af byernes forsyning af mælk og mejeriprodukter. Her i Kolding var der 7 mejerier, der havde taget denne opgave op. […]

Der er nu skabt betingelse for den bedste mejerimæssige behandling af produkterne, og tillige kan man regne med altid, selv under vanskelige forhold, at kunne forsyne byen med mælk. Man kan være tilhænger eller modstander af selve mælkeloven; men man må indrømme, at det, der er nået her, ganske afgjort vil blive til fordel for forbrugeren og i tidens løb også for producenterne, idet vi håber på andre tider igen, med normal produktion. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 16. december 1941.

1941 – Det nye centralmejeri foran indvielsen

Prøvekørsel på mandag. Anlægget står i alt i ca. 400.000 kr.

35-40 håndværkere og arbejdere arbejder i disse dage under højtryk for at få det nye centralmejeri i Kolding færdigt til prøvekørsel på mandag, den 1. december. Maskineriet er ved at være i orden; men der er ikke så lidt udenomsarbejde at bringe i ordne endnu. Vi havde i dag lejlighed til en gennemgang gennem mejeriet. Mejeriet får et meget ændret udseende fra dengang, det hed Kolding Bymejeri. Som bekendt har mejerierne i Bramdrupdam og Nr. Bjert her indrettet et stort og moderne mejeri delvis i det gamle bymejeris lokaler, dels i en ny tilbygning.

Mejeriet uden skorsten.

Der er kælder under hele bygningen. Hernede findes store lagerrum, flødepiskeri, ostelager, kølemaskine, vandrensningsanlæg. Endvidere selvstændig transformator og pumpe til oppumpning af åvand, som man renser og benytter til kedlen, idet åvandet ikke afsætter sten. Kedlen findes under selve mejeriet i den nye ende. Den afviger fra andre mejerikedler derved, at den er baseret på lavtryk og automatisk fyring. Brændselet, kulsmuld, blæses ind over flammerne, og også gassen, som ellers bliver til røg, forbrændes, således at mejeriet ingen rigtig mejeriskorsten behøver. Kun to mejerier i landet, nemlig trifolium i Købehnavn og i Haslev, har samme kedelanlæg. Den koster ikke mere end en almindelig kedel.

Det moderne mælkeanlæg

I den nye ende foregår indvejningen. Udvejningen foregår ud mod gården. I den nye bygning, der rummer selve mejeriet, findes også naturligvis centrifuge, pasteuriseringsanlæg, flaskevasker, der renser 2.000 flasker i timen og gør dem sterile, endvidere automatisk aftapnings- og kapselapparat, der leverer de fyldte mælkeflasker ind i et kølerum bag udleveringslokalet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 28. november 1941.