1943 – Havnejubilæet, dyrskue og folkefest i Kolding?

Byrådsmedlem, direktør K. Nørgaard slår til lyd for, at havnens 100 års jubilæum alligevel fejres

Dyrskuet i Kolding er som omtalt nu fastsat til afholdelse lørdag d. 3. juli. Det agtes afholdt under de sædvanlige former, det vil sige som en landbrugsfaglig begivenhed uden tilsætning af de arrangementer og fornøjelser, som i mange byer gør dyrskuet til en folkefest for by og egn. Der har været ymtet om, at dyrskuet i Kolding er lidt for ensidigt fagligt, således at der – ud over at se på de mange prægtige dyr og ringridningen – ikke er folkeforlystelser at gå til, som ved mange andre dyrskuer rundt om i landet. Da 4-5.000 mennesker, som sædvanligvis besøger dyrskuet, er overvejende landboere, og inde i byen mærker man ikke meget til, at der er dyrskue. Kolding har 26.000 indbyggere, og hvis det blev sådan, som det er mange andre steder, at byen står på den anden ende, den dag (elle de dage), da der er dyrskue, skulle et skue i Kolding med dertil hørende folkeforlystelser mageligt kunne samle 15.000 mennesker.

Havnens 100 års jubilæum bør fejres

I år er der en særlig anledning til at tage spørgsmålet om folkefest i forbindelse med dyrskuet op. Kolding Havn har som bekendt 100 års jubilæum i sommer, og hvad var da mere naturligt endt at fejre dette jubilæum i forbindelse med dyrskuet enten samme dag eller dagen efter? Afholdelse af festligheder i anledning af dette jubilæum har jo ganske vist været stærkt på tale, men på g rund af en lille kompetencemæssig kontrovers mellem Erhvervsrådet og Byrådet er sagen som bekendt døet helt hen. Men kan man være bekendt af sådanne grunde at lade en sådan dag gå upåagtet hen? Der er mange, som synes at det kan man ikke.

En af dem er den nye direktør K. Nørgaard, som i en samtale med os slår til lyd for, at havnens 100 års jubilæum fejres på værdig måde. Havnens folk er i hvert fald enige om, at dagen bør fejres, og fordi sagen kørte i stå under det gamle byråd, behøver det nye ikke at føle sig forpligtet til ikke at røre ved den. Havnens 100 års jubilæum bør benyttes for reklame for havnen og byen og dens erhvervs- og forretningsliv, og det ville være meget naturligt, siger hr. Nørgaard, at fejre dagen i forbindelse med dyrskuet i Kolding, således at man får en byfest ud af det, som vil trække folk langvejs fra til Kolding. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 27. maj 1943.

1943 – Kapital søges til skibsværft i Kolding

200.000 kr. af en ønske aktiekapitel på 250.000 kr. er allerede tegnet.

I Berlingske Tidende findes en annonce fra ‘Selskabet til Erhvervsfremme’, der har undersøgt og kan anbefale et projekt fra Kolding Erhvervsråd om stiftelse af et træskibsværft i Kolding som aktieselskab, modtager tilsagn om tegning af aktier (á 1.000 kr.).

Aktiekapitalen er ansat til 250.000 kr., hvoraf 200.000 kr. er fast tegnet underhånden. Erhvervsrådet i Kolding har i nogen tid arbejdet med sagen, men ikke ønsket den omtalt, før planerne virkelig kunne føres ud i livet. Når der nu kun mangler 50.000 kr. til at aktiekapitalen er tegnet, må man sikkert kunne regne med planernes realisation. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 22. april 1943.

1943 – Rutebil-forbindelsen Kolding-Haderslev

Erhvervschefen redegør for sagens forløb

Den måde, hvorpå rutebilforbindelsen fra Kolding mod Haderslev blev gennemført fra 1. februar, har sat ondt blod mange steder. Koldings eneste rutebilsforbindelse med sit større – og stadig voksende – sydlige opland blev rykket frem til kl. 13.45, hvilket vil sige, at den næsten ingen praktisk betydning fik for Kolding.

Da vi ved, at der i store kredse i Kolding stadig hersker harme over den måde, hvorpå denne ændring af afgangstiden blev gennemført, og da vi ved, at der fra Erhvervsrådets side stadig udfoldes store bestræbelser for at få dette forhold ændret i mere naturlig og behovsmæssig retning, har vi bedt erhvervschef Høy redegøre for de forhandlinger, der hidtil er ført i denne sag:

“Da Statsbanerne den 1. juni 1942 ændrede køreplanen på ruten Kolding-Haderslev således, at der blev to billøse dage (onsdag og torsdag), påviste Erhvervskontoret overfor Statsbanernes Generaldirektorat det uheldige i en sådan køreplan netop for denne rutes vedkommende”, svarer erhvervschefen. “Efter forskellige forhandlinger i sommerens løb blev der forelagt os et udkast til en ny køreplan, som skulle træde i kraft den 10. november 1942. Denne plan så således ud: Afgang fra Kolding 6.45 og 15.35, Ank. Haderslev 8.10 og 17.00. Afgang Haderslev 8.30 og 17.30, Ankomst Kolding 9.55 og 18.55. Efter samråd med de forskellige interesserede i Kolding godkendte vi udkastet, der under hensyn til de skete indskrænkelser i kørslen syntes at være så godt, som vi kunne forlange det.

Da køreplanen imidlertid ikke trådte i kraft den 10. november, forhørte vi os om grunden dertil, og det blev os meddelt, at Haderslev By ikke ville godkende den foreslåede ændring, og da der ikke forelå andet forslag, besluttede Statsbanerne indtil videre at lade den hidtil gældende køreplan blive i kraft. Dette protesterede vi i mod, og der blev lovet os, at sagen igen skulle blive taget op til behandling, og at der ikke ville ske nogen ændring, uden nærmere forhandling med os. Dette løfte har Statsbanerne ikke holdt, idet vi i januar måned ad omveje blev gjort bekendt med, at der nu var fastlagt en ny køreplan, der skulle træde i kraft 1. februar, og med den væsentlige og for Kolding meget uheldige ændring, at afgangstiden for sidste vogn fra Kolding blev rykket frem til klokken 13.45, medens de øvrige tider nogenlunde svarede til det af os i sin tid godkendte forslag.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 18. februar 1943.

1943 – Festuge for Kolding by og havn

I dagen fra den 27. juni til den 4. juli

Erhvervsrådets Arrangementskomité vedrørende en by og havnefest i Kolding holdt i aftes møde og nedsatte en række underudvalg, der skal planlægge festlighederne i forbindelse med havnens 100 års jubilæum, der for så vidt muligt kan forenes med et 700 års bypublikum. […]

Hvert udvalg vælger sin formand, og de 5 udvalgsformænd danner sammen med erhvervsrådets formand det snævre forretningsudvalg. Erhvervsrådets formand, købmand Carl Petersen, er formand, for såvel arrangementskomité som forretningsudvalg.

Der var mest stemning for at holde festen ved midsommertid, da havnens egentlige jubilæumsdag, den 23. oktober, jo falder for sent til udendørs festligheder. Det besluttedes da at vælge ugen 27. juni – 4. juli. Havnefesten kan da meget passende indledes med sejlklubbens store kapsejlads og muligvis også med et stort ridestævne. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 26. januar 1943.

1943 – Arbejdsgivernes generalforsamling

Stor tilslutning til mødet i aftes

Arbejdsgivernes lokale Sammenslutning holdt i aftes generalforsamling på Industriforeningen, og der var mødt så mange, at de dårligt kunne være i salen. Fabrikant P. Beirholm dirigerede, og formanden, installatør Overbeck, gav en fyldig beretning, hvori han bl.a. omtalte den gode beskæftigelse i 1942 trods en mærkbar materialemangel. Foreningen havde haft en glædelig medlemstilvækst i det svundne år. Om erhvervsrådet udtalte formanden, at han ikke tiltroede det levedygtighed udover 3 år, men det skulle dog glæde ham, hvis han tog fejl.

Endvidere berørtes overenskomstforhandlingerne og beskæftigelsesloven og sluttelig omtalte formanden arbejdskortsystemet, som der skal god vilje til at få til at glide. Grosserer Conrad Andersen, dir. Hardorff og dir. Christiansen delte ikke formandens opfattelse af Erhvervsrådets manglende berettigelse, men fandt alle, at det nok skulle hævde sig i fremtiden.

Direktør Mehr og blikkenslager Schack genvalgtes til bestyrelsen. Senere på aftenen afsendtes en telegrafisk hilsen til Schack, der var forhindret i at være til stede. […]

Generalforsamlingen sluttede med det traditionelle leve for foreningen og dirigenten. Under en lille spisning efter generalforsamlingen hyldede Oluf Rasmussen formanden, der kunne notere gode resultater i sit første formandsår. Aftenen sluttede med filmfremvisning.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 21. januar 1943.

1942 – Havnens hundred-års jubilæum fejres

Erhvervsrådet tager initiativet til en stor byfest

Kolding Havn kan næste år fejre 100 års jubilæum, og der har jo været tale om af fejre dagen sammen med et byjubilæum, der nok med lidt velvilje kunne lade sig konstruere – i alt fald med lige så stor historisk begrundelse som de købstæder, der hidtil har fejret sådanne begivenheder. Imidlertid har de unormale forhold bl.a. indkvarteringsvanskelighederne, bevirket, at denne tanke har måttet opgives. I stedet for har Erhvervsrådet taget initiativet til en “Oplandsdag” i forbindelse med havnejubilæet, og i aftes havde Erhvervsrådet indbudt en lang række af de interesserede institutioner og foreninger til et orienterende møde på Industriforeningen.

Her forelagde formanden, købmand Carl Petersen, de foreløbige planer. Der var almindelig tilslutning til at fejre havnejubilæet ved en række festligheder, og også til at lægge festen tidligere end selv jubilæumsdagen, der er den 24. oktober. Derimod var der delte meninger om, hvorvidt festen skulle holdes ved midsommertid eller i begyndelsen af september, som Erhvervsrådets forslag gik ud på. Heller ikke var forsamlingen rede til at nøjes med en enkelt dags fest. Der blev foreslået både et par dage og en hel uge, men disse spørgsmål overlades i øvrigt til den arrangementskomité, der skal nedsættes. Ikke færre end 19 medlemmer skal denne hovedkomité tælle, og desuden nedsættes et forretningsudvalg på 9 medlemmer. Til begge disse udvalg skal de forskellige indbudte foreninger anmelde deres repræsentanter senest til nytår. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 1. december 1942.

1942 – 700 års jubilæum i Kolding i 1943?

Indsamling blandt borgerne til en jubilæumsgave til byens udsmykning.

Kolding Erhvervsråd holdt i aftes møde på Hotel Kolding. Formanden, købmand Carl Petersen, bød velkommen, især til landbrugsforeningens og arbejdsgivernes repræsentanter, proprietær Olav Rasmussen, Ferupgaard, og installatør H. Overbeck, der for første gang gav møde i rådet. I sin meget udførlige beretning om Erhvervsrådets arbejde siden sidste møde den 27. marts udtalte formanden bl.a.:

“I anledning af, at Kolding by til næste år kan fejre 700 års jubilæum og havnen 100 års jubilæum, har jeg, til dels på opfordring fra anden side, foreslået, at disse jubilæer markeres på en passende måde. Selv om de tidligere planer om større jubilæumsfestligheder er skrinlagt, vil jeg dog finde det rimeligt, at både byens og havnens jubilæum fejres, selv om det naturligvis under hensyn til tiderne må gøres i en mere dæmpet form.

Jeg vil foreslå, at Erhvervsrådet taget initiativet til at få nedsat en komité, der på den bredest mulige basis fremskaffer midlerne til en jubilæumsgave til byen, f.eks. en eller anden kunstgenstand i form af en brønd eller anden skulptur til udsmykning af pladsen foran rådhuset. Jeg er ikke i tvivl om, at byens borgere gerne vil være med til at sætte dette jubilæum et varigt minde – og et minde, der i fremtiden kan smykke byens centrale plads. Endvidere vil jeg foreslå, at jubilæumsdagen festligholdes på en sådan måde, at begivenheden også udadtil kan virke som en god propaganda for byen og havnen”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 30. juni 1942.

1942 – En trav- og galopbane i Koldng?

Der arbejdes med interessante planer, der vil have publikumstrækkende muligheder.

Der findes – som bekendt – galop- og traverbaner i Aarhus og i Odense. Det er institutioner, der søndag efter søndag trækker i tusindvis af folk til disse to byer, og det ikke blot fra det nære opland, men også fra længere bortliggende dele af landet. I denne tid stoppes togene med galop- og navnlig travinteresserede, der om søndagen tager turen til Aarhus eller til Odense og i disse byer lægger mange penge, både på den ene og den anden måde. Tilslutningen til disse galop- og travløb har været enorme og har gennem de sidste år udvist en stadig stigning. Det er dog ikke blot de respektive byer, der har høstet store økonomiske fordele af disse løb, også staten skærer sig en bred rem af huden gennem totalisatorafgiverne.

Hvis der skulle anbringes en tredje provins-galopbane, hvor burde den da ligge andre steder ned i Kolding, der ligger midt i et trafikalt smørhul? Vi har dog set, at formanden for Aabenraa Amts Landboforening, gdr. P. Chr. Hansen, Nygaard, på et møde i anledning af dyrskuet i Aabenraa den 26. juni har luftet den tanke, at Aabenraa for længe siden burde have haft en sådan galopbane. Man mener, at det stedlige byråd burde tage sig af planen.

Der er sikkert nogle stykker i Kolding, der har gået og tænkt på, at den næste provinsgalopbane burde ligge i Kolding eller ganske tæt ved Kolding. Herfra er der tilpas langt til både Aarhus og Odense, og der er ingen grundt til, at et meget stort publikum herfra drager så langt som til Aarhus for at se galop og trav. En sådan galopbane anbragt for eksempel ved Fynsvej omkring ‘Hvidsminde’, ville have en ganske fortræffelig beliggenhed. For landevejstrafikken fra Fyn vil den ligge lige ved hånden, og for trafikken fra det sydlige opland og fra Sønderjylland vil den også være nemt tilgængelig via havnen og Nordre Havnevej, og for trafikken fra det nordlige og vestlige Jylland er der også en bekvem vejforbindelse over Bramdrupdam gennem Bramdrup Skov. […]

Vi har i formiddags drøftet galop- og traverbane med erhvervschef Høy, der udtaler at han allerede i februar måned i forretningsudvalgsmøde inden for Erhvervsrådet har berørt spørgsmålet, men rådets øvrige medlemmer kom ikke dengang nærmere end på projektet. Dette udelukker dog ikke, at erhvervschefen kan tage sagen op ved given lejlighed og undersøge de muligheder, der måtte være tilstede for at gennemføre et sådant projekt, der vil blive et betydeligt aktiv for Kolding som turistby, et centrum for et ret stort opland med et ikke helt dårligt pengebeslået publikum. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 12. juni 1942.