1942 – Med hurtigtog Kolding-Troldhede og retur

Den nye skinnebus på vellykket prøvetur

Den nye skinnebus, som Troldhedebanen har anskaffet, og som vi omtalte i lørdags, var samme dag på en vellykket prøvetur til Troldhede og tilbage igen. Inden vognen afleveredes, ønskede man at lade den vise i praksis, hvad den duede til, når den havde fuldt læs på, dvs. 37 passagerer. Til den ende havde banens bestyrelse indbudt Kolding Havneudvalg og forskellige af banens forbindelser, også postmesteren i Kolding og forstanderne på banens overgangsstationer, kulfirmaerne Berring & Larsens og Kolding Kulkompagnis chefer, så der var fuldt besat i bussen, da den startede i øsende regnvejr lørdag formiddag. Men det klarede op på vejen, og passagererne så det afvekslende landskab i byger og sol netop som det tager sig allerskønnest ud. Bussen klarede sig fuld ud efter alle forventninger. Den tog stigningerne som en mis og viste sig at være et overordentlig bekvemt og hyggeligt køretøj. Endnu finere vil det blive, når verden engang igen kommer til sig selv, så der kan sættes gummihjul under. Da bliver det vist nok det ideelle skinnekøretøj. […]

I Troldhede blev alle de indbudte inviteret af banebestyrelsen til frokost på gæstgivergården ‘Troldhøj’, hvor ingeniør Aagaard fra Scandia, der har leveret vognen, gav en populær beskrivelse af den. […] Henad kl. 17 returnerede det lille fikse lyntog – det bærer også det rigtige lyntogs farve – til Kolding.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 21. september 1942.

1942 – Den nye kran på Kolding Havn

Tages i brug i begyndelsen af maj måned.

Den nye store lossekran på Kolding Havns nordside, som kulfirmaet Berring, Larsen & Co. lader opføre, er nu ved at være færdig, og man venter, at den kan tages i brug i begyndelsen af maj måned. Kranen, hvis “bro” ligger 14 meter over kajen, og som på sit højeste kommer til at måle 22 meter, er transportabel, anbragt på skinner, således at den kan flyttes til oplagspladsens forskellige afsnit. Udlæggeren får en svingeradius på 17 meter, og grabben vil kunne tage 1.800 kg. ad gangen, og man regner med, at den kan losse 1.500 tons kul i døgnet. Kranen står sammen med den nye silo og kontorbygningen firmaet i ca. 400.000 kr. Til kranfører er antaget maskinarbejder Niels Poulsen, Drejersvej, der tidligere har været ansat på De Danske Mejeriers Maskinfabrik.

På havnen er der i forvejen en kran, nemlig på Sydkajen, tilhørende Kolding Kulkompagni. Som bekendt skal gasværket jo benytte den nye kran. I den anledning er der planer om rejsning af en kulsilo på kajen mellem jernbanelinjerne, Herfra er det meningen, at en 40 meter lang bro i 8 meters højde skal anbringes over gaden hen til gasværket, hvor den skal dele sig i to for at skaffe de bedst mulige aflæsningsforhold. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 17. april 1942.

1940 – Brændselssituationen er mørk

Der er lange udsigter inden der kommer forsyninger af kul og cinders, samtidig er brikettilførslen nedskåret til en tiendedel. Det ser mørkt ud for brændselssituationen. Kolding Socialdemokrat har i den forbindelse interviewet direktør Christensen fra Kolding Kulkompagni.

Der er ikke andet at gøre, end at tage en overfrakke på og fruse med anstand. Situationen er så mørk, som den nogensinde har været, hvilket vil sige, at vi i øjeblikket ikke har en eneste smule udenlandsk brændsel, hverken af kul, vinders eller briketter, og hvad værre er – udsigterne for fremtiden er alt andet end lyse. Der er her i landet ca. 100 Kul-firmaer, der er helt udgået for brændsel, men det er kun en dårlig trøst.

Dertil kommer, at de første 40.000 tons kul, altså 20 ladninger, skal stilles til sukkerfabrikkernes rådighed og derefter skal en del vanskeligt stillede gas- og elektricitetsværker forsynes, inden der bliver noget til importørerne.

For cinders vedkommende har brændselsnævnet truffet beslutning om, at København skal tildeles først, og hvad briketter – der sidste vinter reddede Jylland – angår, så er eksporten fra Tyskland til Danmark skåret ned til en tiendedel. For vort vedkommende har vi i midten af august måned fået 9 vognladninger, der blev revet bort med det samme, og det er iøvrigt de eneste briketter, vi har gået det sidste fjerdingår.

Vi ligger i øjeblikket med brændselsmærker fra vore kunder til den næste cindersdamper på 2000 tons, det vil med andre ord sige, at kunder, der i dag bestiller Cinders, må vente til damper nr. 2.

Journalisten spørg: Er der mulighed for, at Kolding vil komme først i betragtning, når København er forsynet?

– Nej, det er der ikke. De havne, der ligger i nærheden af tørvemoser og brunkulslejer må vente, og dette er jo tilfældet for Koldings vedkommende. Situationen er så meget mere alvorlig, som regnen nu ødelægger mange tørv, og sker det, at tørvene får frost, er deres varmeværdi næsten ikke større end brændselsmærkernes.

Kilde: Brændselssituationen er saa mørk, som den nogensinde har været, Kolding Socialdemokrat, 29. august 1940

1940 – Kulden skaber arbejdsløshed

På trods af travlhed på Winklers Trikotagefabrik, hvor omkring 70 arbejdere er beskæftiget, kunne man dårligt undvære en eneste arbejder, men brændselssituationen er blevet en alvorlig trussel. Kan der ikke straffes nye forsyninger hjem snart, kan det blive nødvendigt at afskede alle arbejderne på fabrikken, det har ledelsen meddelt den 12. februar 1940.

Frosten har fået fat på vandrørende, på to dage har der været fem brud, og dertil sprang også en hovedvandledning i Kongehusgade. “Vi er ved at blive halvtosset herude“, har vandværksbestyrer Schultz udtalt sig ovenpå situationen. Den 12. februar 1940 var der omkring 100 familier uden vand i Kolding.

Samme dag ankom 200 tons vognladninger af briketter, det er firmaerne Kulfirmaet Berring Larsen & Co, og Kolding Kulkompagni, der har fået dem hjem til Kolding.

Kilde: Kulde-situationen, Kol. Socialdemokrat, 12. februar 1940

1940 – Trængsel i brændselsforretningerne

Der sælges i dag uden fast priser. – Briketter ikke rationeret.

“Hvordan virker rationeringsbestemmelserne?” spørger vi direktør Christensen, Kolding Kulkompagni.

Ja vi har jo unægtelig travlt“, lyder svaret. “Vi sælger koks og kul efter de ny rationeringsbestemmelser, som vi jo først måtte sætte os ind i i morges. Hovedprincippet er jo, at enhver kan få en måneds forbrug og i alt fald 10 hektoliter, hvis han ikke har 10 i forvejen. Har han 9½, kan det lige gå.

Og priserne?

Ja, priskontrolrådet har endnu ikke svaret på vor telegrafiske anmodning om godkendelse af det nødvendige pristillæg, så vi sælger uden fast pris. Men folk spørger i øjeblikket også kun efter, hvad de kan få.

Briketter er uden rationering?

“Ja, det er de, og dem har vi stadig kunnet få fra Tyskland. Derimod er smuld (koksafharpning) rationeret i lighed med de andre varer“.

Kilde: Kolding Folkeblad, 5. januar 1940.