1944 – Luftværnsforanstaltningerne: Panik må indgås – og undgås kun ved viden

Luftværnsforeningens nye kursus bør alle i de ikke husvagtspligtige områder overvære

Som omtalt har Kolding Luftværnsforening påbegyndt et arbejde for at give beboerne i de områder af byer, hvor der ikke er husvagtspligt, instruktioner i, hvorledes de skal forholde sig i tilfælde af luftangreb. Det første kursus løber af stablen en af de allernærmeste dage, og da man regner med, at der i de ikke husvagtpligtige områder af byen findes et par tusinde mennesker, som man antages at have et ansvar overfor andre personer, vil det jo nok tage nogen tid at komme igennem det hele. Det må dog understreges, at tilslutningen på kursuserne sker alene på frivillighedens grund, man siger politikommissær Kleberg, det har altid vist sigt, at der er stor interesse for dette arbejde, og mange gange har vi efter f.eks. husvagtkursuserne hørt udtalelser om, at deltagerne her havde fået oplysning om ting, som de ikke havde vidst noget som helst om og ikke anet noget om i det hele taget, og som de havde været taknemlig for at få at vide.

Kolding er jo, siger politikommissæren, delt i et husvagtpligtigt område – det indre af byen med den høje bebyggelse – og et område, hvor der ikke er husvagtpligt – de yderste områder i byen. I den indre by kan der blive fare for store brande, idet ilden kan springe fra bygning til bygning, og her er det husvagternes opgave at yde hjælp til beboerne. I de ydre områder er denne fare ikke til stede i samme grad, og det er overladt til befolkningen selv at sørge for beskyttelse. Statens Civile Luftværn har til alle husstande i landet for flere år siden udsendt pjecer og instruktioner om, hvorledes man skal forholde sig under luftangreb. Dansk Luftværnsforening påtog sig derefter uddannelsen af husvagterne, således at beboerne i de husvagtpligtige ejendomme kunne få vejledning af husvagterne, og en hel del af ejendomme i den husvagtpligtige bydel har også fået brugelige tilflugtsrum, så befolkningen har et sted, hvor de kan søge hen under flyvervarsel. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 17. februar 1944.

1942 – Vi skal have luftværn i omegnskommunerne

Et møde i går i Kolding for repræsentanter for landkommunerne

Kolding Luftværnsforening havde i går indbudt kommunalbestyrelser, brandfogeder, sognefogeder og lærere fra det nærmeste opland til et måde på Rutebilcaféen. Formanden, overlæge Djørup, bød velkommen og udtalte, at hensigten med mødet var få lejlighed til at give lidt oplysning om de forskellige luftværnsforanstaltninger, der fuldstændig mangler på landet. Da det siden 9. april 1940 har vist sig, at mange bomber er faldet på landet, har man ment, at det ville være på sin plads at få oprettet såkaldte hjælpekolonner i landsbyerne.

Disse kolonners størrelse skal være på 10-12 mand i byer med under 500 indbyggere. Luftværnets betingelse for disses oprettelse er, at de:

  1. står under politiet
  2. står under direkte kommando af en luftværnsleder
  3. at de kun træde i funktion efter ordre fra politimesteren

De skal bestå af 4 tjenestegrene, nemlig 1) politi, 2) brandvæsen, 3) sanitet og 4) den tekniske tjeneste. Da Dansk Luftværnsforening henvendte sig til Indenrigsministeriet om at få en sådan tjeneste oprettet, gav ministeriet sin tilladelse hertil, såfremt det blev en frivillig tjeneste og uden udgift for det offentlige. Dog skal de forskellige sogneråd betale de nødvendige rekvisitter.

For hver by skal der udnævnes en luftværnsleder, og denne mand bliver så sendt på et 2 dages kursus, betalt af Dansk Luftværnsforening. De øvrige medlemmer af kolonnen står så under hans kommando og er pligtig til at møde, når han forlanger; dog kan man trække sig tilbage med en måneds varsel.

Endvidere talte politikommissær Kleberg, der kraftigt og manede betonede, at disse foranstaltninger i høj grad var påkrævet i den nuværende situation, og navnlig her på egnen. I Sønderjylland havde man dem ikke ved det sidste bombardement natten mellem 18. og 19. august, og så sent som den 14. september modtog Kolding Politistation anmodning om rydningshjælp til en af de bomberamte ejendomme. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 20. oktober 1942

1942 – Private tilflugtsrum skal være så hyggelige, at man gerne går i kælderen

Ny sanitetschef og formand for Kolding Luftværnsforening

Kolding Luftværnsforening holdt i går eftermiddags kredsrådsmøde på Hotel Kolding. Formanden, borgmester Knud Hansen, bød velkommen og afsagde beretning om kredsforeningens virksomhed:

“Kolding Luftværnsforening har siden sidste kredsrådsmøde den 21. juni 1941 udfoldet en betydelig virksomhed. Flere af de opgaver, som da lå uløste og syntes næsten uløselige, er nu løst, fordi myndighederne gik ind for dem. Efter sommerferien tog man straks fat på at uddanne hjælpekonsulenter, hvoraf man nu har 65. I løbet af efteråret og vinteren er der uddannet ca. 2.700 husvagter. I denne forbindelse vil jeg fremhæve det gode samarbejde, der har fundet sted mellem politiets luftværnskontor og foreningen, uden hvilket denne store opgave slet ikke kunne være løst. Vi har haft to kursus for fabriksluftværnsledere fra distriktet, og man kan vel vente et eller flere af disse kursus endnu.”

Skuffelse over sognerådenes holdning

“Året har også bragt foreningen skuffelser. Allerede før kredsrådsmødet den 21. juni 1941 havde man søgt at interessere de 24 sogneråd, der hører til foreningens område, ved at indbyde dem til at overvære kredsrådsmødet og eventuelt indtræde i kredsrådet, og i februar sendte man en opfordring til sognerådene om at bidrage med det beskedne beløb af 2 øre pr. indbygger til foreningens arbejde, men kun ganske få efterkom indbydelsen og vedtog at yde birdrag til foreningen. Disse sidste vil jeg takke, fordi de har vist foreningen den interesse, idet jeg beklager, at de andre sogneråd – det store flertale af sognerådene – har vist så ringe forståelse for foreningens arbejde, ja de fleste har ikke en gang svaret på vore henvendelser.” […]

Hyggelige tilflugtsrum

“Propagandaen for forbedring af de private tilflugtsrum tillægger jeg megen betydning. Det er meget vigtigt, at tilflugtsrummene snarest bliver indrettede således, at man gerne søger de ved luftalarm. De kan hyggeliggøres med små midler og god vilje, og mange steder bør man i egen interesse søge at fremskaffe en bedre afstivning. På dette område har den store del af den danske befolkning udvist en næsten utrolig letsindighed, som jeg håber ikke vil straffe sig. Endvidere vil jeg nævne, at det er under overvejelse at lade samtlige husvagter gennemgå et 4 timers gasmaskekursus, som det skulle overlades til luftværnsforeningerne at etablere.”

Formanden sluttede sin beretning med tak for den afgående sanitetschef, kredslæge dr. med. Axel Hansen, der afløstes af læge Junge-Pedersen.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 24. juni 1942.

1942 – Luftværnsdage i Kolding søndag og mandag

Øvelser og udstilling, bl.a. med en arbejdende børnehave.

Der er – som bekendt – afsat en “dag”, søndag den 1. juni, til Luftværnsdag over hele landet. De forskellige byer har fået frie hænder til at træffe arrangementer og dispositioner til at gøre propaganda for dagen, og i Kolding har man valgt at gøre det på den måde, at man om søndagen, den 31. maj, vil lade alle de forskellige grene inden for luftværnets arbejdsfelt vise tikke blot, hvordan der arbejdes, men også gennem en udstilling anskueliggøre, hvordan de forskellige arbejdsredskaber etc. præsenterer sig ved et nærmere eftersyn.

Det er Kolding Luftværnsforening, der forestår de øvelser og de udstillinger, man får at se, og der bliver gratis adgang for alle. Det gøres alt sammen for at skabe oplysning og propaganda om luftværnsforeningens arbejde og opgaver, så publikum kan få et indblik i, hvad der udrettes af foreningen. Og hvis man så påskønner det, kan man yde sit bidrag til mærkesagerne, der træder i funktion om mandagen og på gaderne vil sælge luftværnsmærket.

Luftværnsdagens udstilling bliver søndag den 31. maj kl. 14-21 i Forskolen, og alle fire tjenestegrene har noget, de vil vise publikum. Danske Kvinders Beredskab (frk. Eff, assisteret af frk. Ryge og mange andre) vil ganske vist ikke på denne dag møde op med det store bespisningsarrangement, det har man tidligere forvisset sig om, virkede godt. I stedet for bliver der en pølsevogn, og til pølserne kan der serveres brød uden mærker. Også på anden vis vil man få et indblik i D.K.B.s arbejde, således får man et spædbørnshold at se – det må unægtelig blive det yngste hold deltagere, der nogensinde har medvirket ved en luftværnsudstilling – et lidt større børnehold bliver der også, det bliver småbørn i alderen fra 2-4 år under tilsyn af frøken Dahl fra Børneasylet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 29. maj 1942

1941 – Luftværnsdagen i Kolding gav 1.910 kr.

Første hold hjælpekonsulenter uddannet, to andre under uddannelse.

I onsdags afholdtes et bestyrelsesmøde i Kolding Luftværnsforening. Kassereren, direktør Grønborg, gav forskellige oplysninger om resultatet af Luftværnsdagen. Der var i alt indgået 1.910 kr. i foreningens område, og man kan regne med, at foreningen her beholder 600-700 kr. af disse. Erfaringerne gennem de senere år har vist, at dette er den eneste rette måde at organisere den frivillige hjælp på, og man har en sådan forening i alle lande. Det er statens og kommunernes opgave at sørge for befolkningens beskyttelse mod følgerne af luftangreb, og denne opgave er i det store og hele løst, men – selvom disse opgaver er nok så godt løst og selv om planerne er nok så gode, nytter det alt sammen intet, hvis ikke hver eneste borger i samfundet også ved besked. Det er en af foreningens hovedopgaver at oplyse befolkningen; at få hver enkelt i tale, at forklare, hvad skal gøres under de forskellige situationer, såvel de, der skal hjælpe myndighederne som de, der skal sørge for sig selv eller sørge for sin familie.

Sekretæren oplyste, at disitriktkonsulent, lærer Frovin Jørgensen, havde afsluttet sit første kursus for 15 hjælpekonsulenter og at d’hrr. Axel Jørgensen og Waage-Jensen var i gang med sit kursus, som begge sluttede inden jul. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 7. november 1941.

1941 – Har De lyst til at blive luftværnshjælpekonsulent?

Det er ganske gratis og samtidig en samfundsnyttig gerning.

Kolding Luftværnsforening holdt i aftes møde under ledelse af næstformanden, overlæge F. Djørup. Det var en art undersøgende og forberedende møde, hvor man skulle drøfte tilrettelæggelsen af distriktkonsulenternes hjælpekonsulenters virksomhed. Som tidligere omtalt er det meningen, at de 5 nu uddannede distriktsluftværnskonsulenter skal uddanne 80-100 hjælpekonsulenter på 10 timers kursus, og disse skal så igen stå til rådighed for de mangelfuldt uddannede husvagter, der hos hjælpekonsulenterne skal kunne indhente oplysninger af enhver art vedrørende deres husvagtvirksomhed.

Til mødet i aftes havde distrikkonsulenterne samlet 17 gode borgere, som fik en orientering om den virksomhed, der skulle udfoldes af hjælpekonsulenterne. På husvagtordningen hviler jo hele luftværnsordningen, og på husvagtordningen igen borgernes selvbeskyttelse. Da de 17 havde hørt om det arbejde, de skulle udføre (alt sammen i deres fritid og ulønnet), meldte de sig alle sammen til denne overordentlige samfundsnytte gerning. Disse 17 vil nu henvende sig til andre medborgere for at bede også dem deltage i dette arbejde, og det er meningen, at der skal uddannes i alt et lille hundrede hjælpekonsulenter. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 30. august 1941.