1945 – Sejlforbuddet står ved magt

Antagelig af hensyn til, at de tyske soldater og flygtningen endnu ikke er ude af landet

Det har været den almindelige mening i sejlsportskredse, at det er tyskerne gennemførte sejlforbud mod lystsejlere var ophævet sammen med de mange andre særforanstaltninger, som tyskerne indførte; men det viser sig, at forbuddet stadig står ved magt.

Formanden for Kolding Sejlklub, P. Damgaard Petersen, henvendte sig i aftes til Justitsministeriet om sagen, og han fik her bekræftet, at forbuddet stadig består; men det kan dog samtidig oplyses, at ‘Dansk Sejlerdag’ fører forhandlinger om at få det ophævet så hurtigt som muligt.

Årsagen til forbuddet må antagelig søges deri, at der kan være en vis risiko ved at have bådene liggende sejlklare, medens der endnu opholder sig tyske soldater og flygtninge i landet, og endelig er der også for Kolding Fjords vedkommende en direkte fare, idet tyskerne har sænket en del krigsmateriel i fjorden. […]

Kilde: Kolding Folkeblad, 19. maj 1945

1944 – Dispensation fra sejlforbuddet?

Kolding Sejlklub vil forsøge, men man er forberedte på, at bådene må ligge stækkede sommeren over

Det er næppe for meget sagt at lystsejlerne siden forbuddet mod lystsejlads i de danske farvande, blev udstedet den 30. september i fjor, med spænding har gået og ventet på hvorledes situationen ville blive, når den nye sæson, den der nu står for døren, begyndte, og da meddelelsen kom i går om, at der kun ville blive givet dispensation for rofartøjer, dalede humøret hos adskillige.

Hvad nu?, har vi spurgt næstformanden i Kolding Sejlklub, fiskeeksportør Knud Petersen

“Vi har naturligvis drøftet det inden for klubben”, siger han, “men vi ved knap nok endnu, om der kan gøres noget. Imidlertid må vi have bådene gjort i orden og sat dem i vandet. De kan ikke tåle at stå på land i sol og blæst en hel sommer igennem. De må males og gøres i stand som sædvanlig.”

Men de må ikke rigges til?

“Nej, de kan kun få lov at ligge uden master og sejl.”

De kan med andre ord kun benyttes som lysthuse?

“Ja, og det er endda langt fra dem alle sammen, der er egnet til det. Vi må se at finde på noget, men det er jo ikke så let. Imidlertid må vi forsøge at holde sammen på medlemmerne og derigennem bevise, at vi stadig eksisterer.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 4. maj 1944.

1944 – 200 mennesker til juniorfest i sejlklubben

Næppe har der til nogen juniorfest været samlet så mange mennesker, som tilfældet var i aftes. Klubhuset formelig stod på gloende pæle, idet ca. 200 mennesker var mødt, størsteparten juniorer. Fra Fredericia og Middelfart var mødt en halv snes stykker.

Juniorformanden, skibsfører Messmann, bød velkommen til den store forsamling og udtrykte ønsket om, at vi til sommer må få lov til at sejle på fjorden. Sejlklubbens formand, automobilforhandler Damgaard Petersen, talte for ungdommen og udbragte et leve for sejlsporten og Danmarks unge sejlere.

Derefter fulgte begivenhederne slag i slag, en udmærket radioavis, der gav mange stikpiller, en frisk ny juniorsang, der vagte begejstring, og så den unge, dygtige hypnotisør og tankelæser ‘Mr. Griechen’. Salen jubledes, da han på en lille scene jonglerede med sine medier, et par unge Fredericiasejlere – Koldingenserne strittede for meget imod – det var ikke småting, han kunne få dem til. Samme unge mand havde foruden sine suggestive evner også musik i sin krop, og til hans jazz-kvintet swingede ungdommen sig et par timer.

Kilde: Kolding Folkeblad, 27. marts 1944

1943 – Hovedkapsejlads i strålende solskin og sløj vind

En skøn dag på Kolding Fjord

Så oprandt da Kolding Sejlklubs hovedkapsejlads med bange anelser og store forventninger har der været set hen til denne begivenhed af “søens folk”. Det bange anelser nærede således sejlklubbens bestyrelse, da man udsendte indbydelserne – for hvordan mon det ville gå med anmeldelserne af de udenbys sejlere, når den Jyske Sejleruge var lagt kun en uge længere fremme i kalenderen? Men alle bange anelser blev grundig gjort til skamme. Anmeldelserne strømmede ind i et endnu større antal end sædvanligt. Og sådan vil det nok altid gå i Kolding Sejlklub, “for her er godt at være”, som det hedder i en gammel midnatsvise. Sejlsportskammerater udenbys fra ved, at kollegeren i Kolding modtager dem godt. Og bange anelser fik sejlerne naturligvis også med – for hvordan kunne vejret gå hen og blive? Og så blev det i virkeligheden ganske hæderligt – lidt mindre lift, end de fleste sikkert ville have ønsket sig det. Men man kom dog både ud og hjem.

Lørdagskapsejladserne var begunstiget af et særdeles smukt vejr – men også af for lidt luft. Der var mødt ikke så få interesserede op til starterne klokken 14 – og nogle af starterne var ret pæne, men vi er vant til at se dem flottere i Kolding. Årsagen var måske, at der var for småt med vind i havnen. Dommerne beregnede vindstyrken til 0-3, men hen imod afslutningen af sejladsen blæste det dog en smule mere op […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 28. juni 1943.

1943 – Enighed om, at havnens jubilæum skal fejres

Hele Byrådet går ind for jubilæumsfesten, som vil samle byens og egnens befolkning.

Kolding Havns 100 års jubilæum drøftes jo nu i byen, og særlig interesseret i, at der bliver holdt lidt festlighed i anledning af jubilæet, er både erhvervs- og forretningslivet, men naturligvis ikke mindst restauratørerne. Mange folk til byen giver jo omsætning og liv. Kolding Avis advarer nærmest folk mod at komme til Kolding, fordi man hverken kan få soveplads eller noget at spise. Bladet skriver således, at det “hørte i går en restauratør sige, at allerede ved Dyrskuet vil det kunne have sine vanskeligheder at give byens gæster, hvad de måtte ønske at spise, for slet ikke at tale om, hvad de måtte kunne ønske at drikke og ryge.” Videre skriver bladet, at landboerne kan komme til at tage sultne hjem fra festen, hvis de ikke selv tager madkurv med, og at det ikke er rat for en vært ikke at kunne give sine gæster en anstændig modtagelse! Bladet er altså nærmest af den mening, at det er bedst, om folk bliver væk fra Kolding.

Hidtil ikke noget i vejen

Vi har talt med erhvervschef Høy om spørgsmålet, og han udtaler, at med hensyn til indkvarteringen kan der sikkert ikke blive tale om større vanskeligheder, idet en 1 dags fest naturligvis ikke vil medføre stor rift om sengeplads. Med hensyn til, at det skulle knibe for restaurationerne at betjene publikum, har der hidtil ikke været noget i vejen, og personlig mener han ikke, at dette problem skulle kunne virke ødelæggende for planerne om en havnefest. “Fra vor side skal der i hvert fald ikke lyde advarsler til det store publikum om ikke at komme til Kolding”.

Lad dem bare komme

Vi har endvidere spurgt restauratørforeningens formand, direktør Jul. Hansen, Palmehaven-Trocadero og sejlklubbens restaurant på havnen, hvad han mener om betjeningen af jubilæumsgæsterne. “Lad dem bare komme”, siger direktøren, “vi skal nok klare de grejer. Det siger sig selv, at restauratørerne altid er interesseret i, at der kommer folk til byen. Man skal ikke kyse folk bort med argumenter, som ikke dur. Man skal naturligvis arbejde på at få så mange mennesker til byen som muligt. Vi skal nok vise, at vi kan betjene dem. Om jeg så skal tage dem alle sammen selv!” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 1. juni 1943.

1943 – Standerhejsning i Kolding Sejlklub og Kolding Sejlforening

En dramatisk indledning til sejlsæsonen: Båd med 4 kæntrer lige efter standerhejsningen.

Både Kolding Sejlforening og Kolding Sejlklub havde standerhejsning i går formiddags. Vejret var et ideelt sejlervejr: friske vindpust og godt med solskin. Mange mennesker havde givet møde, både i foreningen og i klubben, til højtideligheden, der kendetegner sæsonens åbning. Særlig mange var der naturligvis mødt i sejlklubben, hvor lodtrækningen om lodtrækningsbåden fandt sted i forbindelse med standerhejsningen. her var mange spændt på resultatet af lodtrækningen.

Desværre fik sejlsportssæsonen en noget mere dramatisk åbning, end man kunne have ønsket sig, idet en af sejlforeningens både kæntrede kort efter standerhejsningen ud for Rebæk med fire unge mennesker ombord. Båden sank næsten øjeblikkeligt, og de fire ombordværende var ikke uden for fare. Heldigvis var ulykken blevet iagttaget fra mange forskellige sider, så hjælpen ilede til, både til søs og på landjorden, hvor ambulancer holdt parat, da bådene med de bjærgede sejlsportsfolk nåede ind. Det understreges, at ulykken skyldtes et hændeligt – men ret sjældent – uheld og absolut ikke manglende sejlkyndighed. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 10. maj 1943.

1943 – Festuge for Kolding by og havn

I dagen fra den 27. juni til den 4. juli

Erhvervsrådets Arrangementskomité vedrørende en by og havnefest i Kolding holdt i aftes møde og nedsatte en række underudvalg, der skal planlægge festlighederne i forbindelse med havnens 100 års jubilæum, der for så vidt muligt kan forenes med et 700 års bypublikum. […]

Hvert udvalg vælger sin formand, og de 5 udvalgsformænd danner sammen med erhvervsrådets formand det snævre forretningsudvalg. Erhvervsrådets formand, købmand Carl Petersen, er formand, for såvel arrangementskomité som forretningsudvalg.

Der var mest stemning for at holde festen ved midsommertid, da havnens egentlige jubilæumsdag, den 23. oktober, jo falder for sent til udendørs festligheder. Det besluttedes da at vælge ugen 27. juni – 4. juli. Havnefesten kan da meget passende indledes med sejlklubbens store kapsejlads og muligvis også med et stort ridestævne. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 26. januar 1943.

1942 – Kolding Dame-Roklubs festlige genindvielse og 20 års jubilæum

Kl. 20.15 i aftes hejstes standeren på Kolding Dameroklubs genopbygning og grundigt restaurerede klubhus, idet formanden, frk. Willesen, udtalte klubbens tak til Kolding by og andre for den hjælp, der var ydet, for at klubben nu igen kunne komme i eget hus, og idet hun henviste til, at den resterende del af samværet på grund af kulden ville komme til at foregå indendørs, udbragte hun et leve for Kolding by. Dermed var en ny sæson – noget forsinket – indviet i Kolding Dameroklub.

Indendørs tog frk. Willesen atter ordet, idet hun udtalte, at klubben skyldte de fleste tilstedeværende tak, både borgmesteren og ingeniør Nygaard. Og da klubben var blevet husvild, havde formanden for Kolding Sejlklub, hr. Damgaard Petersen, elskværdigt stillet lokaler til rådighed for en måned, der ganske vist var blevet til to, men man havde dog formået at holde kaproningsholdet i træning, foruden at man hvervede 30 nye medlemmer. Frk. Petersen i sejlklubbens lokaler havde ofret sine aftener for at vente på, at dameroerne kunne blive færdige. Vejassistent Kjærside skyldte klubben også tak, ligesom man takkede direktør Gimbel, der havde skænket et attråværdigt stykke inventar.

Da det også er klubbens 20 års jubilæum, mindedes frk. Willesen de pionérer, der havde startet dameroningen i Kolding. En af klubbens første formænd, frk. Mikkelsen, var kommet til stede, og disse pionérer, på hvis arbejde man havde kunnet bygge videre, skyldte klubben en stor tak […]

Frk. Willesen sluttede med at takke for alle de smukke ord og ønsker, der var blevet udtalt, og den vellykkede indvielses- og jubilæumsfest sluttede med ‘Der er et yndigt land’.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 26. juni 1942.