1944 – Kongens fødselsdag i Koldings kirker

I fyldte kirker mindedes Kongens betydning for land og folk

Koldings kirker fyldte tirsdag eftermiddag til de særlige festgudstjenester i anledning af Kong Christian den tiendes 74 års fødselsdag.

Sct. Nicolai Kirke

Sct. Nicolai Kirke var fyldt, en halv time før gudstjenesten tog sin begyndelse, og mange måtte stå op. Koret var smykket med et par dannebrogsflag. Efter salmerne ‘Forgæves er vor kraft og kunst’ og ‘Vor Gud han er så fast en borg’, talte sognepræst P. Tobiassen ud fra et ord om Guds førelse af folket i ørkenen. Pastor Tobiassen udtalte bl.a.:

Så mange gange har vi hyldet vor Konge fra Amalienborg Slotsplads. Den er nu, efter hvad der meddeles os, spærret af Kongens eget politivagt. Vi kan ikke samles om Kongen. Vejen er spærret, og derfor samles vi i dag i landets kirker. Vejen opad er ikke spærret. Vi må sige Gud tak for den måde, vor Konge har ført os. Vandringen er blevet tung på det sidste, men vi husker også de festlige stunder, på den hvide hest og på Dybbøl. Vi siger Gud tak for det valgsprog, Kongen antog: ‘Min Gud, mit land, min ære’, og for, at han efterlevede det, hvilket har tonet stærkt igennem de ord, Kongen særlig i de senere år, har henvendt til sit folk. På 70 årsdagen mindede han om, at “End er der en Gud foroven, som råder for Danmarks sag”. På 71 årsdagen mindede han sit folk om, at “Trange tider langsom skrider”., men “Alt står i Guds faderhånd”. Ved 30 års regeringsjubilæet udtalte Kongen, at “Han, som har hjulpet hidtil, han hjælper nok herefter”. Vi husker alle ordene fra den 9. april: “Gud bevare Danmark, Gud bevare Dem alle!”. Vi takker Gud, fordi han gav os en sådan Konge, og fordi, der aldrig kunne sættes en plet på hans ære.

Kilde: Kolding Folkeblad, 27. september 1944.

1944 – Kongens fødselsdag

Hs. Majestæt Kongens 74-årige fødselsdag oprandt med blæsende og regnfuld vejr. Hovedstaden er overalt rigt flagsmykket, og mange steder er der anbragt flagstænger på fortove og foran huse, ligesom mange forretninger har arrangeret smukke vinduesudstillinger med billeder af Kongen, med flag og blomster i rødt og hvidt. På Amalienborg finder der ingen festligheder sted, idet dagen vil forløbe helt i stilhed. Slotspladsen er fortsat afspærret af Kongens vagtmandskab, således at folk ikke kan få lejlighed til at hylde kongen fra slotspladsen.

På Det Kgl. Teater er der teaterforestilling i aften, men Kongelogen kommer til at stå tom. Formanden for blomsterhandlerforeningen erklærer, at det er fuldstændig overvældende, hvad der er sendt af blomster til Kongen. Vagtmandskabet på Amalienborg fik i morges kransekage, og fra et bageri kom rød- og hvidklædte jomfruer og afleverede lagkager til Kongen.

Kilde: Kolding Folkeblad, 26. september 1944.

1944 – Kongens fødselsdag

I morgen fejrer Kong Christian sin 74 års fødselsdag, men dagen vil forløbe i stilhed. Amalienborg Slotsplads er for tiden afspærret af Kongens vagtmandskab, og der bliver derfor ikke adgang til pladsen for publikum. Der bliver ingen modtagelse heller ingen kur, lige så lidt som der bliver fremlagt lister. Dagen forløber helt igennem i største stilhed.

Glædeligvis er Kongens helbredstilstand for tiden tilfredsstillende. Hele landet vil af hjertet ønske kongen tillykke med fødselsdagen, selvom det ikke giver sig andre udtryk end ved almindelig flagning.

Kilde: Kolding Folkeblad, 25. september 1944.

1943 – Kongens fødselsdag

Kongens fødselsdag – de ord har altid betydet noget særligt for os danske, og ikke mindst i disse tunge år. Jo mere befolkningen har fået trykket af det tyske åg at føle, desto mere har hver eneste dansker set hen til sin konge, og ord kan ikke beskrive, hvad hele det danske folk følte, da voldsmændene tog kongen til fange den 29. august.

Lad os derfor midt i det mørkeste kapitel i landets historie på kongens fødselsdag sende Hans Majestæt vore hjerteligste lykønskninger og glæde os over, at vor konges helbreds er så godt som nogensinde, og at den dag, da den fri og uafhængig monark igen står i spidsen for det danske folk, med hastige skrift rykker nærmere.

DE FRIE DANSKE

[…]

Kilde: Uddrag af det illegale blad: De Frie Danske, 23. september 1943, nr. 11, 2. årgang.

1942 – Dansk-tysk krise

[…]

En konge af Danmark må vide

Krisens indhold vil vist være nogenlunde kendt. Som svar på et lykønskningstelegram fra Hitler til Kongens fødselsdag svarede denne, idet han fulgte en 30-årig praksis: “Min bedste tak, Christian R.”.

Tirsdag den 29. september indfandt den tyske gesandt, hr. Renthe-Fink, sig nu i Udenrigsministeriet og protesterede mod – som han sagde – “den uoprettelige fornærmelse”, som kongens telegram var. Hr. Renthe-Fink medbragte en tysk note, hvori udtaltes: “En konge af Danmark må vide, at et telegram fra den tyske fører er en meget stor ære, og et telegram som Hans Majestæt Kongens er en fornærmelse ikke alene mod den tyske Fører, men også mod det stortyske riges folk. Den stortyske Fører vil vide at finde midler og veje til definitivt at hindre en gentagelse.” Noten sluttede med meddelelse om, at hr. Renthe-Fink var hjemkaldt, og at den danske gesandt, hr. Mohr, måtte forlade Berlin. Endnu samme aften forlod Renthe-Fink Danmark, skønt hr. Scavenius anmodede ham om at vent en dag. […]

Kilde: Uddrag af det illegale blad: De Frie Danske, 8. november 1942, nr. 1, 2. årgang.

1942 – Kongens fødselsdag

Rideturen gennem den flagsmykkede hovedstad. 50.000 mennesker på Amalienborg Slotsplads

Kongens 72-års fødselsdag blev en festdag lige fra morgenstunden. København var klædt i Dannebrog, der vajede fra offentlige og private bygninger. På gaderne solgtes flag så sælgerne af mærkerne til fordel for Barnets Dag ikke kunne klare sig i konkurrencen. Også på sporvognene vajede små Dannebrogsflag. Allerede ved 7-tiden gik en strøm af mennesker ned mod Amalienborg, og da klokken nærmede sig 8, var der tæt besat med folk langs den rute, Kongen plejer at følge på den morgenridetur. Ved hjørnet af Fredericiagade og Amaliegade var menneskemassen som en mur, og så man ned over den, frembød den et helt kaos af hoveder og hænder med Dannebrogsflag. Der var spænding blandt de mange mennesker: Hvor ville Kongen ride ud, og hvornår mon det blev? I de sidste morgener har Kongen redet ud på sin morgentur henad klokken halv ni, men i dag kom man ikke til at vente så længe.

Kongen kommer

Tre minutter i 8 rede Kongen ud og drejede ned ad Amaliegade. Jublen brød løs og ville ingen ende tage. “Til lykke Konge, til lykke Konge” lød det over alt. Folk sang ‘Kong Christian’ og ‘Der er et yndigt land’, og ind imellem rungede leveråbene. Konge smilede hjerteligt til de mange morgenglade mennesker, der snart efter brød alle afspærringer og trængtes sammen om Kongen og hans hest Rolf. Blomsterbuketter i rød-hvide farver blev kastet op til Kongen, der lagde dem foran sig på sadlen, men han måtte snart opgive at tage imod flere. Det blev et jubelridt uden lige. ude på Grønningen stod endnu flere mennesker og Kongen smilede og vinkede. Et sted så man en flok unge piger i sønderjyske nationaldragter, og også de fik et venligt nik af majestæten, Kongen så udmærket ud og holdt sig rank på hesten, der langsomt, men sikkert bar ham frem gennem menneskemængden. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 26. september 1942.

1942 – Kongens fødselsdag

For tredje gang fylder Danmarks konge år (26. september, Red.), medens hans land holdes underkuet af tyske tropper, og hver gang har hele befolkningen håbet, at kongen måtte fejre sin næste fødselsdag i et frit uafhængigt Danmark. I år på kongens 72-års fødselsdag kan Tysklands kommende nederlag imidlertid forudses med større sikkerhed end nogensinde før. Kun fastaster og lykkeriddere tror i dag på en tysk sejr. I 1917 så det lysere ud for Tyskland end det gør i år, og dog tabte Tyskland krigen i 1918. Vi har al grund til at håbe og tro, at historien vil gentage sig i 1943. Men ønsket om, at vort håb ikke denne gang må blive beskærmet, ønsker også DE FRIE DANSKE Danmarks konge til lykke på fødselsdagen.

Redaktionen.

[…]

Kilde: Uddrag af det illegale blad: De Frie Danske, 23. september 1942, nr. 12, 1. årgang.