1943 – Himmler udnævnt til indenrigsminister

Ny Rigsprotektor i Böhmen-Mähren

Efter ansøgning har Føreren bevilliget rigsprotektor i Böhmen og Mähren, friherre Konstantin von Neurath, afsked fra denne post. Til rigsprotektor i Böhmen og Mähren har Føreren udnævnt rigsindenrigsminister dr. Wilhelm Frick og fritaget ham for hvervet som rigsindenrigsminister og prøjsisk indenrigsminister samt generalbefuldmægtiget for Rigsforvaltningen. Friherre von Neurath og dr. Frick vedbliver med at være rigsministre.

Den ledende statssekretær i Rigsindenrigsministeriet Hans Pfundtner har Føreren efter ansøgning sat på ventepenge. Til rigsindenrigsminister og prøjsisk indenrigsminister samt generalbefuldmægtiget for Rigsforvaltningen har Føreren udnævnt rigsfører for S.S., chef for de tyske politi, Heinrich Himmler.

Rigsarbejdstjenesten udgår af rigsudenrigsministerens forretningsområde. Rigsarbejdsføreren er som chef for den øverste rigsmyndighed umiddelbart undergivet Føreren. Rigsarbejdsfører Konstantin Hierl har af Føreren fået tildelt titlen, rang og beføjelser som rigsminister. […]

Kilde. Uddrag, Kolding Folkeblad, 25. august 1943