1944 – Ruslands krav til Finland

Grænsen af 1940, ret til gennemarch og flyvebaser. Finland skal vende sig fra Norden mod Rusland

Stockholm, R.B.

Ifølge meddelelse i ‘Aftonbladet’ skal Sovjetregeringen som betingelse for fred mod Finland have stillet krav om grænsen fra freden i 1940. I de russiske fredsbetingelser forlanges endvidere ret til gennemmarch hvor som helst i Finland for at kunne koncentrere tropper mod de tyske divisioner i landet, samt ret til flyvebaser i Østerbotten og andre baser på Ålandsøerne.

Endelig kræves det ifølge bladet meddelelse, at Finland fremtidig ophører med sin nordiske orientering og vender sien interesser mod en nærmere forbindelse med Rusland.

Kilde: Kolding Folkeblad, 23. juni 1944.

1944 – Forhandlingerne afbrudt mellem Finland og Sovjet

Finland kunne ikke gå ind på Moskvas betingelser for våbentilstand

Moskva Radio meddeler ifl. D.N.B. at den sovjetrussiske vicekommissær Vyshinski på et pressemøde har afgivet en erklæring om de sovjetrussisk-finske forbindelser, hvori det det bl.a. hedder:

Den 26. marts ankom Paasikivi og en ledsager til Moskva. Der fandt sammenkomster sted mellem dem og Molotov og Dekanosov den 27. og 29. marts. Herunder foreslog den sovjetrussiske regering, at Finland i det mindste ved udgangen af april skulle afbryde forbindelserne med Tyskland og internere de tyske tropper og krigsskibe i Finland eller fordrive de tyske tropper og skibe fra Finlands grænser. Den sovjetrussiske regering var villig til at yde Finland hjælp hertil med sine tropper. Desuden skulle Finland straks udlevere de sovjetrussiske og allierede krigsfanger. 50 pct. af den finske hær skulle demobiliseres i løbet af maj, juni og juli og den finske hær føres tilbage til sin fredstilstand. Finland skulle betale en skadeserstatning på 600 millioner USA-dollars, som skulle erlægges i varer over en periode på 5 år. Petsamo og Petsamo-området skulle gives tilbage. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 24. april 1944.

1943 – Tysk krav om store dele af Kolding Havn!

Byrådet siger nej, men hjælper det noget?

Tyskerne dominerer i Kolding by mere end de fleste steder. Hoteller, skoler, butikker, lejligheder, villaer m.m. lægger de beslag på, og flere og flere barakker skyder op næsten som var det giftige padehatte! Det sidst er, at værnemagten har stillet krav om at overtage store arealer på Kolding Havn, hvor man har til hensigt at bygge et stort hurtigbådsværft, der skal beskæftige flere hundrede arbejdere.

Kravet er blevet fremsat overfor Kolding Byråd, hvis forhandlere selvsagt nægtede at give tyskerne de krævede arealer. Dette bevirkede, at værnemagten, hvis talsmand i dette tilfælde er den berygtede leutnant Mahler, som hævder, at han så gerne vil gøre alt muligt godt for Kolding by, henvendte sig til statsminister og udenrigsminister Erik Scavenius for at få hjælp af ham.

Scavenius sendte et par lakajer, som skulle lægge pres på Byrådet herovre, men her løb de panden imod. Lakajerne kom til Kolding, hvor de samlede værnemagtens repræsentanter og byrådets udvalgt til møde. Byrådets folk var standhaftige og sagde nej, men gik dog til sidst ind på at forelægge sagen for det samlede byråd i et nyt møde. Dette møde har fundet sted, og efter hvad vi erfarer, vedtog Byrådet aldeles enstemmigt ikke under nogen form at give tyskerne havnen. […]

Kilde: Uddrag af det illegale blade: Budstikken for Kolding og omegn, august 1943.

1943 – Rigsregeringens krav

Den danske regering skal øjeblikkelig erklære undtagelsestilstand over hele landet.

Undtagelsestilstanden skal omfatte følgende enkeltforanstaltninger:

  • Forbud mod, at mere end 5 personer samles offentligt.
  • Forbud mod enhver strejke og mod enhver understøttelse af strejkende.
  • Forbud mod enhver forsamling i lukket rum eller under åben himmel.
  • Forbud mod at betræde gaderne mellem kl. 20.30 og kl. 5.30. Lukning af restauranter kl. 19.30.
  • Aflevering inden den 1. september 1943 af alle endnu forhåndenværende skydevåben og sprængstoffer.
  • Forbud mod enhver generen (Beeintrachtigung) af danske statsborgere på grund af deres eller deres pårørendes samarbejde med tyske myndigheder eller forbindelse med tyske.
  • Indførelse af pressecensur under tysk medvirken.
  • Oprettelse af danske hurtigdomstole til pådømmelse af handlinger, der strider mod de til opretholdelse af sikkerhed og orden udstedte anordninger.
  • For overtrædelse af de forannævnte anordninger skal trues med de højeste straffe, der kan komme i betragtning efter den for tiden gældende lov om bemyndigelse for regeringen til at træffe bestemmelser til opretholdelse af ro, orden og sikkerhed.
  • For sabotage og enhver medvirken hertil, for angreb mod den tyske værnemagt og dens medlemmer samt for besiddelse af skydevåben og sprængstoffer efter den 1. september 1943 skal der ufortøvet indføres dødsstraf.
  • Rigsregeringen forventer den danske regerings accept af foranstående fordringer inden kl. 16 i dag.

København, den 28. august 1943.

Kilde: Det tyske ultimatum til den danske regering, 28. august 1943. www.danmarkshistorien.dk

1942 – Tyskerne fortsætter deres terror mod de danske blade

Pressefrihedens fjende nr. 1, dr. Meissner fortsætter sin terror mod de danske blade. Nu er han ikke mere tilfreds med at få fjernet chefredaktørerne fra bladene, men farer også frem imod bladenes medarbejdere, og den første, der er blevet offer for de nye tyske krav er ‘Billed-Bladet’s medarbejder, redaktør Kaj Holbech. Midt i august måned fik Berlingske Tidenes ledelse et brev fra Udenrigsministeriets Pressebureau, hvori det oplystes, at tyskerne ønskede redaktør Holbech fjernet fra “Billed-Bladet”, da gesandtskabet var bekendt med, at han havde en tysk-fjendtlig indstilling, og at hans arbejde ved bladet var præget af denne hans indstilling.

For en måned siden blev bladets chefredaktør, hr. Ejnar Black fjernet ved et tysk magtbud, og nu har altså en anden god dansk mand inden for dette blads redaktion måttet vige for et tysk krav. Dr. Meissner og hans lejesvende på “Forræderlandets” redaktion har vundet en Pyrrhus-sejr. Den dag, vi alle venter på med længsel, nærmer sig lykkeligvis med hastige skridt, og da skal det tyske slæng på Kastelvej og landsforræderne i Store Kongensgade så sandelig få deres bekomst! Der skal ikke blive lagt fingre imellem.

Kilde: Det illegale blade: ‘De Frie Danske’, 23. september 1942, nr. 12, 1. årgang.

1942 – Ruslands krav til Finland af gammel dato

Allerede i 1937 krævede Moskva, at Finland skulle afstå store dele af sit område

Stockholm, lørdag (RB)

Det finske udenrigsministerium har i disse dage udgivet et skrift med titlen ‘Finland og Sovjetunionen, et tilbageblik’, der nærmest er en redegørelse for indholdet i de to blåhvide bøger, der blev udgivet i 1939 og 1941. Et særlig afsnit, der behandler det sovjetrussiske diplomatis fremstød fra 1937 og fremefter, afslører dog iflg. Svenska Dagbladets korrespondent visse sensationelle oplysninger:

Det fremhæves bl.a., at daværende udenrigsminister Holsti i 1937 foretog et besøg i Moskva som et led i de finske bestræbelser for at fremme de finsk-russiske forbindelser, men at Sovjetunionens krav allerede dengang gik ud på, at Finland skulle afstå dele af sit område. I 1938 søgte Sovjetregeringen gennem en særlig befuldmægtiget at formå den finske regering til at træffe en hemmelig militær-aftale om gensidig bistand samt tillade Sovjetunionen at befæste Helgeland. Samtidigt lovede Sovjetregeringen samtykke til ophævelse af forbuddet mod at befæste Åland, dog på den betingelse, at Sovjetunionen måtte have kontrollører på øgruppen. I marts 1939 foreslog Sovjetunionen ad officiel vej, at Finland for 30 år skulle overdrage Hogland, Løsskår, Tyterskär og Seltskär til Sovjetunioen. Nogle dage senere hed det, at Finland mod fuld erstatning i form af området Østkarelen skulle afstår disse øer. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 13. september 1942.

1942 – Rygterne om hemmelig pagt mellem England og Rusland

Hvorved Ruslands indflydelse i Europa sikres.

Stockholm, R.B.

Göteborgs Morgenpost bragte for nogle dage siden i største udstyr enkeltheder i en hemmelig overenskomst, som Churchill og Molotov skal have afsluttet i London. I henhold til denne overenskomst skal hele Europa udleveres til bolsjevikkerne. Den hemmelige overenskomst går ud på følgende:

  1. Sovjetunionens krav på sikkerhed og strategiske grænser over for Finland, Østersølandene, Polen og Rumænien anerkendes principielt. Angående Iran er der afsluttet en særlig overenskomst.
  2. De fleste områder, der grænser til Sovjetunionen eller ligger i nærheden af Sovjetunionen, deriblandt Finland, visse dele af Nordskandinavien, Tjekkoslovakiet, Rumænien, Bulgarien og Jugoslavien anerkendes som sovjetrussiske interessesfære.
  3. Som beskyttelse mod fremtidige angreb fra Aksemagternes side indrømmes Sovjetunionens ret til at erhverve støttepunkter og oprette garnisoner gennem “Forpagtningsoverenskomster”. Endvidere garanteres der Sovjetunionen fri sejlads fra Østersøen til Nordsøen og fra Sortehavet til Middelhavet.
  4. I et tillæg til artikel 3 i den offentliggjorte pagt, hvorefter de allierede efter krigens afslutning er berettiget til at træffe særlige sikkerhedsforanstaltninger mod et nyt angreb, indrømmes der Sovjetunionen ret til i forståelse med Storbritannien at udøve militær kontrol over Finland, Tyskland, Ungarn, Rumænien og Bulgarien.
  5. De to kontraherende parter forpligter sig til at drage omsorg for, at det nationalsocialistiske og det fascistiske styre samt lignende regeringsformer definitivt fjernes i hele Europa.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 27. juni 1942.

1939 – Hitler spår Polens tilintetgørelse

Makedoniske tilstande
Førerens svar, der er dateret den 27. august, henviser til den tyske endelige godkendelse af rigets vestgrænse, og det hedder derefter bl.a. videre:
“Jeg har gjort den polske regering et tilbud, som har forskrækket det tyske folk. Ingen anden end jeg kunne overhovedet vove at træde frem for offentligheden med et sådan tilbud. Det kunne derfor også kun gælde én gang. Jeg er nu absolut overbevist om, at Europa nu kunne nyde 25 års dyb fred, hvis Polen den gang især af England var blevet opfordret til at være fornuftig. Jeg har opstillet et klart krav: Danzig og korridoren må tilbage til Tyskland. De makedoniske tilstande ved vor østgrænse må fjernes”.

Kilde: Hejmdal, 28. august 1939