1945 – Kannes kørselskontor havde i løbet af otte måneder omsætning på 7 millioner

Sagen ventes at få 4-500 udløbere

I kriminalretten i Kolding fremstilledes i formiddags bl.a. vognmand Ejnar Kanne, idet fængslingsfristen over ham var udløbet, og politiet forlangte i den anlending fristen forlænget. Som støtte for denne påstand oplyste politifuldmægtig Arenbrandt, at vognmand Kanne sammen med entreprenør Carlsen og vognmandsfirmaet Brdr. Larsen i Vejle havde etableret et kørselskontor for kørslen på Vandel Flyveplads. Kørselskontoret kaldtes CKL (de tre interesseredes forbogstaver: Carlsen, Kanne og Larsen), og i løbet af otte måneder af 1944 havde dette kontorsitum haft en omsætning på ca. 7 mill. kr. Politifuldmægtigen oplyste, at der var ført et ganske udmærket regnskab, så det var ret let at få oversigt over hele historien. Kørselskontoret havde disponeret over flere hundrede vogne, og da der var ført kontor for hver enkelt, kunne man let finde frem til dem. Politifuldmægtigen oplyste i denne forbindelse, at man kunne vente, at der blev tale om en kæmpesag med 4-500 udløbere.

Fængslingsfristen over Kanne forlænges derefter til 23. juli. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 12. juni 1945.

1945 – Stikker anholdt i Lunderskov

I den sidste tid har sikkerhedspolitiet i Kolding været på jagt efter en ondartet stikkre i Lunderskov, repræsentant Ulrik Gräs. Man har flere gange været derude, men han var ikke hjemme. Imidlertid holdt man hans hjem under observation, og i lørdags lykkedes det, Gräs kom hjem, blev anholdt og ført ind til sikkerhedspolitiets kontor til afgøring.

Her nægtede han konsekvent at have noget med noget som helst at gøre. Selv da man forklarede ham, at man var i besiddelse af klare beviser, bl.a. oplysninger fra storstikkeren Johannes Rasmussen, nægtede han. Så opgave sikkerhedspolitiet og satte manden i arresten, og i går formiddags blev han fremstillet i kriminalretten, men her var han kommet på helt andre tanker, idet han straks tilstod at have angivet tre personer. Han blev derefter fængslet til den 11. august.

Kilde: Kolding Folkeblad, 11. juni 1945.

1944 – Nye sigtelser mod den ene af tyvene fra Rutebilcaféen

Kriminalretten i Kolding behandlede i går sagen mod de to unge mennesker, der er sigtet for tyveriet på Rutebilcaféen, og som har aflagt tilståelse herom. Den ene, der i ca. 6 uger havde været køkkenkarl på Rutebilcaféen, havde fået idéen til tyveriet. De havde været inde i restaurationen to gange og i første omgang stjålet akvavitten, i alt 13½ flasker, som de havde solgt, og i anden omgang stjal de pengekassen, der indeholdt ca. 1.300 kr., nogle byttemærker til smør og to julesparebøger, lydende på helholdsvis 380 kr. og 315 kr. Disse bøger var sammen med pengekassen havnet i åen efter tyveriet, hævdede de. Da de forlod restaurationen første gang, havde de ladet kælderdøren stå åben, således at de havde let ved at komme ind, da de kom anden gang. Pengene havde de brugt alle sammen, hævdede de. Derimod nægtede de, at skabet var brudt op, men at de havde fundet en nøgle, som passede til skabet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 2. december 1944

1944 – Vagtværnet reddede tyven fra lynching

Flere hundrede mennesker truede med at klæde manden af i banegårdens forhal

Fredericia:
Ved 23-tiden i aftes opstod der i banegårdens forhal en større turmult, hvis midtpunkt var en ung mand fra Kolding, der ved et tilfældigt møde var blevet afsløret som tyv og derfor var ved at blive lynchet af de mange rejsende.
På et øjeblik samlede der sig flere hundrede rejsende i og uden for banegårdens forhal, og den uheldige unge mand åndede lettet op, da det kommunale vagtværn kom til og tog sig af ham, inden folk, som det truede med, havde trykket et sæt tøj, som han havde stjålet, af ham. De mange nysgerrige havde delt sig i to lejre, hvoraf den ene part selv ville afstraffe synderen, mens den anden ville have ham transporteret til det kommunale vagtværn. Under alt dette blev den unge mand hevet ud og ind af en taxa, indtil vagtværnet selv dukkede op og tog affære.

Sagens forhistorie er den, at den unge mand i Kolding havde stjålet et sæt herretøj fra en lejlighed, hvor han var på besøg med en veninde til lejlighedens indehaverske. I aftes mødte han uheldigvis Kolding-damen i banegårdens forhal, og da han var iført det stjålne tøj, var han afsløret.

I eftermiddag blev den unge mand, der var løsladt på prøve fra arbejdshus, fremstillet i retten, hvorefter han blev overført til Kolding.

Kilde: Fredericia Social-Demokrat, 30. oktober 1944.

1944 – I dag faldt dommen i den store benzinsag i Kolding

Fængselsstraffe og store indbetalinger til Staten

Den store benzinsag, der nu har verseret ved kriminalretten i Kolding i henved to år, fandt i formiddags sin afslutning her, idet dommer Strøbech afsagde dom over syv af de otte indblandede i affæren. Det var som bekendt tale om en udbredt sort børs handel og bytten med benzin- og oliemærker, og hovedcentralen befandt sig på en af byens store vognmænds kontorer. Det drejede sig i alt om mange tusinde mærker både til benzin og olie. Det har dog ikke været muligt helt nøjagtigt at få fastslået hvor meget.

Ved dommen blev hovedmanden idømt fængsel i 3 måneder, hvorfra dog fragår 6 dage for udstået varetægtsarrest, men desuden idømtes han en bøde på 10.000 kr. til Statskassen og skal endvidere til Statskassen betale 8.635 kr. i konfiskationsværdi. Endelig blev han frataget retten til at føre motorkøretøj i 6 måneder. En anden vognmand, der i forvejen havde en betinget dom på 40 dage blev idømt fængsel i 3 måneder og 10 dage med fradrag af 6 dage. Han skal til Statskassen indbetale 1.680 kr. Den første dømte vognmands bogholder fik fængsel i 50 dage, hvorfra fragår 5 dage. En fisker fik ligeledes fængsel i 50 dage, hvorfra fragår 4 dage og skal indbetale 1.828 kr. til Statskassen. Endnu en fisker fik fængsel i 40 dage med fradrag af 3 dage og skal til Statskassen betale 656 kr., og en arbejdsmand fik fængsel i 3 måneder hvorfra fragår 3 dage og skal betale 221 kr. til Statskassen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 21. oktober 1944

1944 – Den store benzin-sag foran afslutningen

Sagen er nu optaget til dom

Den 19. september var man i kriminalretten i Kolding i gang med behandlingen af den store benzin-sag, der strækker sig helt tilbage til 1942, og i hvilken ikke færre end 8 Koldingensere, hovedsagelig vognmænd, men også et par fiskeskippere og en arbejdsmand er tiltalt bl.a. for smugleri, men dog først og fremmest for handel og bytten med olie- og benzinmærker. Retsmødet blev afbrudt, men i går kunne det genoptages og sagens behandling fortsættes.

Retsmødet tog sin begyndelse i går formiddags, og det blev en langt ud på eftermiddagen, inden man var nået igennem hele repertoiret. Fra anklagemyndighedens side var der nedlagt påstand om både fængselstraf og store bøder til en del af de implicerede samt store beløb i konfiskationsværdi, men det er også mange tusinde liter olie og benzin, der er tale om i forbindelse med sagen.

Efter at man havde gennemgået forholdene med de 7 af de tiltalte, blev sagen optaget til dom, idet alle 7 ønskede deres dom afsagt ved retten uden medvirken af domsmænd. Dommeren meddelte, at sagen ville blive sendt til statsadvokaten, for at denne kan godkende behandlingen, hvorefter dommen kan ventes inden for et tidsrum af 8 dage.

Kilde: Kolding Folkeblad, 13. oktober 1944.

1944 – Omfattende sølvtyverier fra Nordisk Solar

En ung lagerekspedient klippede sølvtråd ud af sikringer og solgte sølvet til 3 af byens guldsmede

Det er lykkedes kriminalpolitiet i Kolding at afsløre en større sølvtyveriaffære fra Nordisk Solar i Kolding, og i hvilken tre af byens guldsmede er impliceret ved at have aftaget det stjålne guld. Gerningsmanden er en ung lagerekspedient i firmaet, som i kriminalretten i dag forklarede nærmere om sine meriter. Han, der i nogen tid har været indlagt på Sindssygehospitalet i Augustenborg, blev anholdt i går eftermiddags, da han blev udskrevet fra hospitalet. I retten forklarede han, at tyverierne er begået i tiden fra januar til april i år, og tyverierne omfattede dels sølvtråd, som var blevet klippet ud af de såkaldte lamel-sikringer, der anvendes ved trækning af luftledninger, idet sikringerne anbringes ved hver mast. Hovedparten af tyveriet har dog været tråd, og i alt har han fra firmaet stjålet sølv til ca. 1.000 kr. Nogen klar mening om, hvor kostbart sølv egentlig er i dag, mp han ikke have haft, eller også har han ikke været i besiddelse af det rette handelstalent, for hans udbytte har efter hans egne opgivender drejet sig om 378 kr.

Sølvet har han afsat til tre af byens guldsmede, idet den ene dog har aftaget hovedparten, hvilket vil sige 16 ruller sølvtråd, og herfor betalt ca. 280 kr. De to øvrige guldsmede har købt en rulle sølvtråd hver foruden rester m.m. Kun det ene sted var den unge mand blevet spurgt om, hvorfra sølvtråden stammede. Sølvtråden havde en værdi af 538 kr., medens de andre former for sølv, han har handlet med, beløb sig til ca. 500 kr. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 17. maj 1944.

1944 – Fængselsbetjent fængslet i Kolding

Sigtet for ulovligt forhold til kvindelige fanger

Gennem nogen tid har politiet i Kolding arbejdet med en sag mod en af fængselsbetjentene, en 41-årige gift mand, der gennem 9 år har været ansat som arrestbetjent i Kolding. Sagen er alvorlig, idet fængselsbetjenten er sigtet for at have udvist groft uterligt forhold over for i hvert fald to af de kvindelige fanger.

Til en begyndelse mente man, at der var tale om en hævnakt fra fangernes side mod fængselsbetjenten, som ellers har udført sin gerning upåklageligt, men efterhånden er der kommet så mange oplysninger frem, at man sigter ham for forholdet. Den alvorlige vending, sagen har taget, skyldes en korrespondancen mellem fangerne indbyrdes, som er blevet opsnappet. Allerede da sagen kom frem, blev betjenten suspenderet. Sagen kom i dag til forundersøgelse i kriminalretten, hvor fængselsbetjenten blankt nægtede at have gjort sig skyldig i de nævnte sigtelser, idet han dog indrømmede, at han havde vist fangerne utugtige billeder. I retten afhørtes derefter en af de kvindelige arrestanter, som forklarede, at fængselsbetjentens opførsel havde været yderst upassende. Inden afhøringen af vidnet nedlagde forsvareren, landsretssagfører Juhl, påstand om, at sagen skulle behandles for lukkede døre, hvilket anklagemyndigheden ved politifuldmægtig Arenbrandt modsatte sig med den motivering, at offentligheden havde krav på at få at vide, hvad der skete i en offentlig institution som arresten, og dommeren afsagde derefter kendelse om, at forsvarerens henstilling ikke kunne tage til følge. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 28. marts 1944.