1944 – Legen med granater kostede to drenge livet

Broder til den ene af drengene livsfarligt kvæstet. Forældrene hørte eksplosionen og fandt de lemlæstede børn.

Aalborg, RB

Onsdag eftermiddag skete der i Dronninglund Storskov er eksplosionsulykke, hvorved to børn dræbtes på stedet, mens en seksårig dreng blev livsfarligt kvæstet.

En halv snes børn kørte tre granater hjem på legevogn!

En halv snes legende børn havde i skoven fundet nogle ueksploderede granater, som de forsøgte at slæbte hjem. Det var lykkedes børnene at få tre granater bragt hjem, idet de kørte dem på en lille legevogn, men da børnene fandt en ny granat, skete ulykken. Granaten eksploderede, og den 8-årige Kaj, søn af husmand Otto Petersen, og hans 10-årige fætter Bent, søn af husmand Rasmus Petersen, blev dræbt på stedet. Kajs 5-årige broder Jørgen var blevet frygteligt kvæstet og førtes til Dronninglund Sygehus. Børnenes forældre arbejdede på en mark et stykke borte og hørte eksplosionen, og de var de første, der kom til stede og fandt de lemlæstede børn.

Kilde: Kolding Folkeblad, 9. november 1944.

1944 – En hel familie såret af luftskyts-splinter

Faderen livsfarlig kvæstet, moderen får ben amputeret.

Under skydning af antiluftskytset i København i går middags slog en granat ned i haven ved cigarhandler Edvin Robert Flygenrings sommerhus i Maglegaards Allé 121 i Søborg. Herved blev hele familien der opholdt sig i haven, såret af granatsplinter.

Den 45-årige cigarhandler Flygenring blev ramt i brystet, og hans 41-årige hustru, fru Emma Flygenring, blev såret i venstre ben. Endvidere blev deres tre sønner, nemlig den 10-årige Willy, den 16-årige John og den 18-årige Erik, mere eller mindre såret. I ambulancer bragtes forældrene tim Amtssygehuset, medens sønnerne bragte til Bispebjerg Hospital, hvor de straks kom på operationsbordet. Her viste det sig, at den 18-årige Erik kun havde pådraget sig nogle rifter og efter at være forbundet kunne han forlade hospitalet.

Cigarhandler Flygenring er livsfarligt såret, og han måtte i aftes have blodtilførsel. Også hustruen er hårdt kvæstet, og har fået det ene ben amputeret. Den 16-årige John er såret i højre skulder, højre ben og venstre arm. Den 10-årige Willy har et lettere sår i den ene skulder.

Fru Flygenring havde netop advarende kaldt på son mand og sine sønner, og opfordret dem til at komme inden døre, da eksplosionen skete. Granatsplinterne gennemhullede sommerhuset og anrettede store ødelæggelser. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 22. maj 1944.

1944 – Kolding-kølebil forulykket i Tyskland

Den ene chauffør blev dræbt, den anden hårdt kvæstet
En dansk kølebil, tilhørende vognmand P. C. Terling, Kolding, er Kristi Himmelfartsdag forulykket i nærheden af den hollandske grænse på vej hjem fra Holland. Ved ulykken dræbtes den ene chauffør, den 31-årige Erik Jegsen, medens den anden, den 33-årige Ib Nielsen, blev meget hårdt kvæstet. Den store vogn blev så godt som knust. Ulykken menes at være sket ved, at nogle løse kreaturer har spærret vejbanen. Begge chauffører var hjemmehørende i Kolding og havde gennem adskillige år kørt for firmaet. De er begge gift, og fru Nielsen tog straks i går, da meddelelsen om ulykken nåede hertil, sammen med vognmand Terling, af sted pr. bil til hospitalet, hvor Nielsen er indlagt. Det synes af meddelelsen om ulykken at fremgå, at der næppe er håb om, at han kan overleve sine kvæstelser.

Kilde: Hejmdal, 20. maj 1944

1944 – Eksplosionsulykke på Søværnets Prøveanstalt

Politiets sprængstofekspert dræbt og fem sårede af hjemmelavet bombe

København, RB

I formiddag er der på Søværnets Prøveanstalt på Holmen foretaget en afmontering af en hjemmelavet bombe, som er blevet fundet i en ejendom i Københavns omegn, og hvis sprængladning bestod af en slags knaldkviksølv i en bolsjedåse. Under afmonteringen skete der eksplosion, hvorved laborant Frovin Kristensen, Haregade 19, blev så hårdt kvæstet, at han senere døde på Sundby Hospital. Desuden er kontorassistent Poul Christensen, Nygaardsvej 3, ingeniør Obel, Gyldenlundsvej 16 og ingeniør Bjerløv, Liljegaards Allé 82, samt kriminalbetjentene Kaj Larsen og I. C. Gjedde kommet til skade og bragt til hospitalet. For deres vekommende er der dog ikke tale om livsfare. Den forulykkede Frovin Kristensen var politiets sprængstofsekspert. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 8. maj 1944.

1942 – Jernbanekatastrofen i Lunderskov krævede sit 4. dødsoffer

Lunderskov-jernbanekatastrofen har krævet sit fjerde dødsoffer, idet den tredje tyske soldat efter flere ugers lidelser er død på Kolding Sygehus som følge af de kvæstelser, han pådrog sig, da det tog, han befandt sig i, påkørtes af et efterfølgende tog natten mellem 13. og 14. juni.

I nogen tid svævede han mellem liv og død, men der indtraf derefter en bedring i hans tilstand, som man troede skulle holde sig. I de sidste par uger forværredes hans tilstand atter, og han lå med en vedvarende høj temperatur som følge af betændelse i underlivet […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 10. juli 1942.

1942 – Den blodige tog-ulykke i Lunderskov

Tre dræbte og én hårdt såret, da et godstog kørte ind i holdende godstog natten til søndag.

En ny og blodig togulykke er hændt for de danske statsbaner, og da den nye ulykke i mangt og meget ligner den, der indtraf ved Tolne Station i fredags, bekræfter den den gamle teori om, at en ulykke sjældent kommer alene, men ofte i serier.

Ulykken indtraf et par minutter før midnat lørdag aften i Lunderskov. På et af de fra stationen fjernliggende spor lidt vest for stationen, ud for den vestlige blokpost, holdt der et godstog, der kort i forvejen var kommen ind sydfra. Lokomotivet holdt fremme under pumpen for at indtage vand, men toget var så langt – det var på ca. 40 vogne – at togstammen ikke var langt nok forbi skinnekontakten, der skulle stille indkørselssignalet på stop, hvorfra der fremdeles vistes “fri bane” ud af skinnerne mod vest.

En halv snes minutter efter at det første tog var kommet ind, kom der endnu et tog sydfra. Det kørte frem med ret god fart, skønt også det skulle have gjort holdt ved Lunderskov Station. Men da der var frit indkørselssignal havde føreren på dette tog, lokomotivfører, Platz, Fredericia, der førte den store R-maskine, nr. 945, god tid til at bremse. Da han rundede svinget 4-600 meter vest for stationen, fik han imidlertid pludselig øje på det holdende tog kun et par hundrede meter fremme på linjen. Skønt han havde forvisset sig om, at der var klar for indkørsel, var han straks på det rene med farten og slog øjeblikkelig alle bremserne for at standse toget så meget som muligt. Alligevel kunne et sammenstød ikke undgås – og det blev tilmed meget voldsomt. Lokomotiv R945 pløjede sig som en kæmpemæssig rambuk bagfra ind i det holdende tog.

To vogne presses over den bagerste op på lokomotivet.

Den bagerste af dettes vogne, der var en ældre kupévogn, blev fuldstændig knust, siderne blev revet af den og bufferne boredes ned i jorden, så vognen samtidigt holdt stille. Næst- og tredjebageste vogn, to godsvogne, blev derved slynget over den bagerste, der fungerede som en sliske, og de endte ovenpå lokomotivet, svævende højt oppe i luften, 8-9 meter fra jorden. […]

Den dræbte bremser slyngedes op på lokomotivet.

I den bagerste vogn, der blev skubbet ind under godsvognene, befandt sig blandt andet den ca. 30-årige hjælpebremser A. Stein fra Fredericia. Han blev grebet af de to andre vogne og med dem slynget op på lokomotivet, hvor han kom i klemme ved skorstenen. Man kunne i første omgang ikke finde ham, skønt man vidste, at han måtte være der. Han var dræbt på stedet og hans lig måtte efter at være frigjort, hejses ned på jorden. Desuden befandt der sig enkelte tyske soldater i de bagerste vogne. To af disse blev så hårdt medtagne ved kollisionen, at de ligeledes dræbtes på stedet. En tredje tysk soldat blev meget hårdt kvæstet, idet han pådrog sig alvorlige læsioner omkring bækkenpartiet. Den ene af de dræbte soldater havde fået hovedet fuldstændig knust, den anden havde fået det ene ben helt revet op foruden svære indre kvæstelser.

Ingen af lokomotivpersonalet kom noget til.

Mærkeligt nok kom ingen af mandskabet på lokomotivet R945 noget til. De blev på deres pladser til det hele var overstået, og lokomotivet selv, led heller ikke ret megen skade, der skete næsten kun det, at skorsten blev revet af. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 14. juni 1942

1942 – Lokomotiv vædre remisen og kvæster en mand hårdt

Dramatisk situation på Kolding Station i aftes – I en time frygtede man, at endnu en mand lå begravet under murmasserne. Skinnerne var fedtede, og regulatorhåndtaget satte sig fast, forklarer maskinens fører.

I aftes ved godt 22-tiden skete der en dramatisk og uhyggelig begivenhed på Kolding Stations rangerterræn, idet en rangermaskine bakkede tværs gennem remiseporten, kørte over stopklodserne i remisen og fortsatte gennem to magasinrum, der var adskilt fra remisen ved murede skillevægge. Lokomotivet standset først, da det stod med bagenden ud gennem den anden side af remisens ydermur, halvt begravet i murstensbrokker og splintret træværk.

En sovende mand hårdt kvæstet

I det ene magasinrum lå lokomotivfyrbøder Ravn, Fredericia, og sov på en af de brikse, der var indrettet i begge rum til brug for det udenbys mandskab. Kolding Station benyttede jo tidligere rangertraktorer, som betjentes af stationens eget personale, men nu, da al rangering må foregå med lokomotiver, er en del af mandskabet bosiddende udenbys, og benytter så ofte disse sovebrikse i remisen.

Heldigvis lå Ravn på den briks, der var længst fjernet fra det løbske lokomotiv, og det reddede utvivlsomt hans liv. Alligevel blev han hårdt medtaget, og selv om lokomotivet bar en del af det træ- og murværk oppe, som ellers ville være styrtet ned over ham, fik han dog hårde kvæstelser. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 17. april 1942.