1944 – Koldings evakueringsplan gøres færdig

En vejledning uddeles sammen med rationeringskortene i næste uge

Luftværnsmyndighederne i Kolding færdiggør nu evakueringsplanen, og sammen med rationeringskortene, som udleveres i næste uge, vil alle hustande få tildelt en trykt vejledning, som skal opbevares. Den lyder således:

Ordre om evakuering vil blive bekendtgjort ved løbesedler, plakatopslag, i pressen eller pr. højtalervogn. Enhver, der ikke er beordret til særlig tjeneste, skal møde på et af de nedennævnte registreringssteder, medbringende denne kuvert. Hold Deres familie samlet. Ingen må forlade byen, uden at denne kuvert (det er vejledningen) er stemplet på registreringsstedet. På registreringsstedet vil det blive meddelt, hvortil og hvordan evakueringen skal foregå.

Registreringsstederne er for:

Den sydlige bydel (syd for åen):

  • Brændkjærgaard for beboerne øst for Haderslevvej.
  • Kristinesminde (Lykkegaardsvej) for beboerne vest for Haderslevvej.

Den nordlige bydel (nord for åen):

  • Overmarksgården for boere vest for Bredgade, Kirketorvet, Låsbybanke, Låsbygade, Hospitalsgade, Koldingbjerg, Svalevej, Spølrundevej og Nørresmarksvej.
  • Ridehuset for de øvrige beboere i den nordlige bydel.

Alle, der møder med cykel, evakueres pr. cykel. For syge, ældre og svagelige personer, mødre med småbørn og lignende vil der blive truffet særlige foranstaltninger med hensyn til befordring. Husk at være fornuftig påklædt og medtag kun hvad De kan bære eller befordre med cykel, barnevogn eller lignende. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 8. september 1944.

1944 – 19-årige sabotagevagt legede med revolveren

Herunder ramte han sig selv med et skud og blev dræbt
Kolding, onsdag
Sabotagevagten Jens Mikkelsen, der holdt vagt i værkstedet til malerforretningen ‘Stil’ i Låsbygade 47, Kolding, blev i aftes dræbt ved et vådeskud fra sin revolver. Det menes, at han har leget med revolveren, som sad i bæltet. Arbejdsmand Møller, der bor i forhuset i ejendommen Låsbygade 46, hørte i aftes kl. 19.45 et skud og løb ned i malerforretningen ‘Stil’s værksted i gården, hvorfra lyden kom. Han fandt her Jens Mikkelsen liggende med et skud i lungen og tilkaldte Falcks ambulance. Mikkelsen åndede endnu, men inden ambulancen nåede til sygehuset døde han. Han var 19 år gammel og søn af arbejdsmand Mikkelsen, Iovavej 35 i Kolding. Politiet undersøgte ifølge ‘Jyd. Tid.’ i aften de nærmerede omstændigheder ved ulykken. Da revolveren, hvorfra skuddet var affyret, endnu sad i Mikkelsens bælte, da han blev fundet, formoder man, at han har siddet og leget med revolveren. Den var af gammeldags model og derfor ikke så stærkt sikret som de moderne modeller. Jens Mikkelsen havde været sabotagevagt i ‘Stil’s værksted i 3-4 måneder. Før den tid var han arbejdsmand.

Kilde: Horsens Avis, 12. juli 1944.

1943 – Jul på arbejdsherberget

På Arbejdsherberget i Låsbygade er julen forløbet på bedste måde. Juleaftensdag var 22 mand indlogeret på herberget, og ved julebordet blev der serveret flæskesteg og lagkage. Hen på aftenen var der lodtrækning af gaver, foræret af private, og hver af de 22 fik foræret en pakke cigaretter, ligesom de af en af Koldings kendte borgere fik overrakt hver et par cerutter.

Skræddermester Schmidt, Haderslevvej, læste juleevangeliet, og man sluttede juleaften af med at synge nogle af julens salmer. 1. og 2. juledag formede sig også på festlig vis, idet der fra privat side var sørget for underholdning de to aftener. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 27. december 1943.

1943 – Smugkro stormet i Låsbygade

Værten var den tidligere ejer af Hotel Nørrejylland.

I aftes ved 23.15-tiden henvendte en kvinde sig til en patruljerende betjent på gaden i Kolding og angav, at hun var sikker på, at der i kælderlejligheden under Hotel Nørrejylland i Låsbygade blev holdt smugkro.

Nogle politibetjente posterede sig udenfor vinduet, for først og fremmest at lytte. Allerede det gav bonus, idet der af replikker fra kælderlokaliteterne kunne høres, at der førtes fagmæssig konversation om ”saftevand” og ”rom i glasset”. Det var signalet til at storme smugkroen.

Politiets udrykningsvogn kørte op foran hotellet, og Petersen, fru Petersen og 6 gæster blev taget med på politivagten …

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 31. juli 1943.

1943 – Planerne om det store gennembrud Torvegade-Låsbygade udsættes

Planens gennemførelse vil kræve nedlæggelse af 13 lejligheder

I Byrådet i aftes forelagde borgmesteren planerne om det store gadegennembrud fra Torvegade til Låsbygade. Da borgmesteren havde bragt i erfaring, at Ministeriet for offentlige arbejder var betænkelig ved at yde tilskud til arbejdet, da det ville kræve nedlæggelse af 13 lejligheder i de ejendomme, der måtte falde for den nye gade, har Gade- og Vejudvalget foreslået, at kommunen tilbyder at lade opføre mindst et tilsvarende antal lejligheder til erstatning.

Beirholm foreeholdt sig sin stilling til sagen.

Borgmesteren anbefalede: “Jeg synes, det er ville være af meget stor betydning, navnlig for Låsbygade, at få dette gennembrud. Her er en lejlighed til at få 85 pct. af, hvad gennembruddet vil koste. Jeg synes, man skal søge om at få dette tilskud.”

Juhl: “Jeg synes, tidspunktet ikke er inde til at få denne sag gennemført. For det første er det meget dyrt at erhverve de pågældende ejendomme, desuden er det meget småt med lejligheder, og der er jo heller ikke megen færdsel i øjeblikket. Jeg vil foreslå, at man for tiden ikke afsender en skrivelse herom til ministeriet.”

Ejner Christensen: “Vi ser med stor velvilje på dette forslag, idet vi mener, det er nødvendigt, og til gavn for byen. Men vi mener ikke at kunne gå med til at nedrive 13 lejligheder, selv om man kunne få 13 nye. Hvor nødigt vi end vil, mener vi at måtte være med til at udsætte dette forslag til bedre tider.”

Bach: “Jeg tror nok, jeg tør sige man i Låsbygade vil se med glæde på denne gade. Juhl talte om de mange sving, Låsbygade slår. Det har alle gode forretningsgader! Men det er jo nok for tiden vanskeligt at få gennemført planen, da vi står og mangler lejligheder og skal nedbryde 13 lejligheder. Måske kan tiderne forandre sig således, at vi engang får rigeligt med lejligheder. Jeg foreslår udsættelse.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 18. maj 1943

1942 – Betydelige bedragerier i Nationalbanken i Kolding

Den tidligere assistent Axel Andersen tilstår underslæb til et beløb af 22.000 kroner. Tyveri og misbrug af betroede obligationer

Kriminalpolitiet i København har anholdt tidligere assistent ved Nationalbankens filial i Kolding, den 40-årige Axel Andersen. Han har tilstået sig skyldig i underslæb og tyveri af obligationer til et beløb af 22.000 kr. Andersen, der i 13 år har været ansat i banken i Kolding, havde en betroet stilling i Laane- og Diskonto-afdelingen. Han har til politiet forklaret at han allerede i 1934 på grund af for stort privatforbrug begyndte at disponere over indbetalinger og hævede beløb på kuponer til obligationer. Desuden tilegnede han sig obligationer fra bankens depot, som han derefter solgte, idet han brugte pengene til egen fordel. Han blev for et par måneder siden suspenderet fra banken, da man havde opdaget, at han disponeret over 10.800 kr., som fru Henriette Simonsen, Låsbygade 36 Kolding, havde overdraget ham at inkassere på obligationskuponer. Senere blev der indgivet anmeldelse fra banken til kriminalpolitiet, men Andersen var nu rejst til København, og her er han i morges blevet anholdt. Han kommer ti Grundlovsforhør i København i eftermiddag, hvorefter han vil blive sendt til Kolding, hvor han vil blive fremstillet i retten på mandag. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 21. november 1942

1942 – Kriminalretsforhøret i går løftede sløret for den store smørsag

Mejeribestyrer A. Jensens to brødre forklarer om mærkekøbet på “den sorte børs” og om salget af smør uden mærker, som skulle skjules gennem fløderegnskabet. Førstemejeristen hævder, at de 600 kg. smør, som solgtes, var ved at blive harsk.

Ved et retsmøde i går eftermiddags i Kolding Kriminalret løftedes sløret lidt for den – af hensyn til opklaringen – med så megen hemmelighedsfuldhed omgivne smørsag fra Kolding Centralmejeri. Der er som bekendt dels solgt smør uden mærker og dels køb smørmærker på den lokale “sorte børs”. For 14 dage siden fængsledes mejeribestyrer A. Jensen og kort efter handelsmand Holm, Låsbygade, der har solgt mærkerne. I onsdags anholdtes mejeribestyrerens to brødre, Herluf og Agner Jensen, der er ansat på mejeriet henholdsvis som førstemejerist og fyrbøder og maskinpasser.

I retsmødet i går afhørtes de to sidst anholdte og Holm for åbne døre, medens mejeribestyrer Jensens afhøring fandt sted i et efterfølgende lukket retsmøde. Det var ventet, at mejeribestyreren og Holm var blevet løsladt, men de fængsledes for yderligere 6 dage, ligesom dommer Strøbech afsagde 6 dages fængslingskendelse for Herluf og Agner Jensen. Sagen synes langtfra opklaret til bunds endnu, men i øvrigt skal vi lade forhøres-referatet tale for sig selv.

Da smørmærkerne købtes på “den sorte børs” i Låsbygade

Først fremstilledes fyrbøder og maskinpasser Agner Jensen som sigtet for overtrædelse af rationeringsbestemmelserne vedrørende smørbekendtgørelsen af 12. december 1940.

Politifuldmægtig Schlichtkrull spurgte ham straks, om havde deltaget i handel med rationeringskort for smør?

Agner J: “Ja, for smørmærker til 400 kg.”

Vil De forklare lidt om de nærmere omstændigheder.

“Ja, det er ikke til at huske så nøje.”

Det vil gavne Dem, selv at tale rent ud.

“Ja, se, min broder (mejeribest. A. Jensen) sagde en dag til mig, om jeg ikke kunne gå ud og købe nogle smørmærker. Han gav mg 800 kr. I bundter, men jeg opdagede senere, at der kun var 760 kr., idet der manglede 4 tiere i et af bundterne. Jeg talte ikke efter, da jeg fik beløbet. Der var 8 bundter.”

Hvor mange smørmærker sagde Deres broder, at De skulle købe?

“Så mange, jeg kunne få.”

Hvad skulle de bruges til?

“Det sagde han ikke noget om.”

Det var mærkeligt, at De så ville gøre det.

“Ja, hvad gør man ikke for at hjælpe sin broder; der havde jo været politi.”

Mærkerne kostede 5 kroner “pr. kilo”.

Sagde Deres broder noget om, hvor De skulle gå hen?

“Ja, muligvis til handelsmand Holm i Låsbygade.”

Kende De Holm i forvejen og vidste, hvor han boede?

“Nej, men af en dreng fik jeg at vide, at han boede i nr. 57, hvor jeg så gik op, men fandt ikke Holm hjemme. Jeg fik at vide, at han sikkert var hos slagter Martin Christensen eller på Sønderbros Café. Jeg opsøgte slagter Christensen og spurgte, om han ikke ville få fat i Holm, da jeg gerne skulle have nogle smørmærker af ham. Christensen tog sin cykel og kørte til Sønderbros Café, hvor han også rigtig nok traf Holm.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 15. august 1942.