Tag: Landbruget

1945 – De første varer udefra om 14 dage?

Jacob Krause Leave a comment

I øjeblikket føres der forhandlinger mellem de allierede myndigheder og repræsentanter for den danske administration og erhvervslivet, og man nærer i indviede kredse håb om, at de første skibe med varer udefra vil kunne ventes til Danmark i løbet af 14 dage, måske 3 uger.

Antagelig vil der først og fremmest blive lagt vægt på importen af de ting, der er nødvendige til sikring af Danmarks høst i år, altså ting, som landbruget mangler hårdest. Det gælder således høstbindegarn. Endvidere er der tale om salt, cykeldele og medicinalvarer etc.

Kilde: Fredericia Social-Demokrat, 17. maj 1945

1944 – Sikringen af arbejdskraften til landbruget

Jacob Krause Leave a comment

Forhandlingen i Ministeriet i går

København, torsdag. VP.

Allerede onsdag eftermiddag mødtes Arbejdsministeriet og Landboforeningernes repræsentanter til en forhandling om sikring af landbrugets arbejdskraft til sommer. For landboforeningerne mødte formandsskabet, repræsenteret ved landstingsmand Hauch og gdr. Jacob Tvedegaard samt sekretær Rottensten. Departementschef Høyrup gav på Ministeriets vegne udtryk for, at man fuldt ud er klar over den vanskelige situation, landbruget er stillet i, og Ministeriet vil gøre, hvad det formår, for at hjælpe. Departementschefen kunne dog ikke love at sætte loven om sikring af landbrugets arbejdskraft i kraft på ny. Forinden måtte han i hvert fald søge lidt orientering hos de folk, der havde medbestemmelsesret, da loven i sin tid blev vedtaget.

Med hensyn til overholdelsen af den bestående arbejdsformidlingslov, der skal hindre entreprenører i at suge landbrugets arbejdskraft til sig, lovede Arbejdsministeriet at gøre alt, hvad der er muligt for at sikre en effektiv efterlevelse af loven. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 16. marts 1944.

1944 – Arbejdsloven er blevet forlænget

Jacob Krause Leave a comment

Landbruget skal have den arbejdskraft, som er nødvendig for produktion

Ved en lovanordning har Arbejdsministeriet forlænget Loven af 27. oktober 1942 om formidling af arbejdskraft til offentlige arbejder og lignende. Som det vil erindres, blev denne lov – populært kaldt Arbejdsformidlingsloven – gennemført med det formål at fremme den bedst mulige fordeling af den ledige arbejdskraft.

Det er eksempelvis med hjemmel i Arbejdsformidlingsloven, at der i den travle tid på landet er blevet overført arbejdskraft fra offentlige arbejder til landbruget, ligesom man i medfør af loven har fastsat, at der ved entreprenørarbejder, herunder arbejder for den tyske værnemagt, ikke må antages personer, som har forladt landbrugsarbejdet for at tage entreprenørarbejde.

Arbejdsformidlingslovens gyldighed fastsattes til 31. marts i år. Når lovforlængelsen er udstedt allerede nu 1½ måned før udløbet af denne frist, må dette da tages som udtryk for, at Arbejdsministeriet i god tid har ønsket at tilkendegive, at man er besluttet på ved hjælp af lovens bestemmelser at gøre alt, hvad der under de givne forhold er muligt at gøre, for at tilføre landbruget den arbejdskraft, der er nødvendig for produktionen.

Kilde: Kolding Folkeblad, 18. februar 1944.

1943 – Den tyske udplyndring og den 29. august

Jacob Krause Leave a comment

En af de faktorer, der er vedvirkende til udviklingen herhjemme op til den 29. august, var det stærkt stigende tempo i den tyske udplyndring. Således steg de tyske konti i Nationalbanken med 272 mill. kr. i sidste kvartal i 1942, med 312 mill. kr. i det første med ikke mindre end 506 mill. kr. (5-6 mill. kr. om dagen!) i andet kvartal i år. For øvrigt er der nu oprettet en særlig konto for Gestapo i Nationalbanken. De lysegrønne menneskejægeres umenneskeligheder må vi også selv betale.

Det er ikke mindst fødevarer af enhver art, tyskerne interesserer sig for. Eksporten af smør beløb sig til 8 mill. kg. i perioden 8. janauar til 1. april i år, og steg yderligere til 14 mill. kg. i perioden 2. april til 24. juni. I den første periode “solgtes” der officielt 289.000 kg. til værnemagten her i landet, i den anden periode 350.000 kg. Til trods for at vort margarineforbrug faldt væk, er vi stadig blevet tvunget til at opretholde en stor eksport af smør. Resultatet har været, at den danske befolknings eget forbrug af fedstoffer er skåret kraftigt ned, navnlig til skade for den store ubemidlede befolkning, hvad bl.a. tuberkulosetilfældenes vækst bærer vidnesbyrd om.

Også vor eksport af flæsk steg stærkt i perioden op til 29. august. I første kvartal i år eksporterede vi 12 mill. kg., men i andet kvartal ikke mindre end 20 mill. kg. Af fiske af enhver slags eksporterede vi i perioden jan.-juni i fjor for 72 mill. kr., men i samme periode i år for 86 mill. kr. Over to tredjedel af hele vor fiskefangst går i tyske maver! Selv korn, som vi så sandt ikke har for meget af, hvad enhver husmand tør bevidne, går nu sydpå (og nordpå – til værnemagten i Norge). Mens vi i første halvår 1942 netto modtog for ca. 8 mill. kr. korn måtte vi i første halvår i år afstå for ca. 16 mill. kr. i eksport. […]

Kilde: Uddrag af det illegale blad, Frit Danmark, 9. oktober 1943, nr. 7, 2. årgang.

1943 – Nu køres der korn ind på Koldingegnen

Jacob Krause Leave a comment

Negene har ikke været gennemvåde og bliver hurtigt tørre

Efter 14 dages regn har vi nu været fri for nedbør i halvanden dag. I går holdt det tørvejr, selv om der var skyer på himlen, men i dag skinner solen, barometret holder sig oppe, vinden er vestlig med en streg til fuldmåne, alt sammen god periode til høstarbejdet.

I dag er der rigtig kommen gang i indkørslen af kornet. Fra alle marker kører svingende høstlæs hjem til landsbyer, gårde og huse. Alle er i arbejde, og der er nok at gøre. Mange traver må væltes om på siden med roden mod vinden eller skilles ad, før negene er helt tjenlige til at køres hjem, ja, egentlig bliver kornet først rigtig tjenligt i morgen, siger forpagter Lunden, Dyrehavegaard – vel og mærke, hvis vejret holder. Men man tør ikke lade et så forholdsvis fint høstvejr, som det er i dag, gå fra sig. Jo længere man kommer hen på året, desto vanskeligere er det at få kornet tørt. Holder vejret sig tørt en halv snes dage, kan det meste af høsten komme af marken i august måned, og så er man egentlig ret tidligt færdig. I fjor begyndte man på Dyrehavegaard at meje den 18. august, altså som i dag, og m an fik først indhøstet den 7. oktober. Så galt synes det altså ikke at skulle gå i år. Regnen har indtil nu kun gjort ringe skade. Naturligvis har det ikke kunnet undgås, at dårligt opstillede eller omblæste neg, som ligger på jorden, har spiret, men ellers er negene ikke blevet gennemvåde, og bliver hurtigt tørre […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 18. august 1943.

1943 – Der regnes med større kreaturtilførsler

Jacob Krause Leave a comment

Og stadig interesse for større svinebestand

Tilbagegangen i mælke- og smørproduktionen er stadig begrænset til nogle få procent fra uge til uge, og mælkeproduktionen holder sig fortsat ca. 15 pct. højere end den tilsvarende periode i 1942, skriver Landbrugsrådets Meddelelser. Salget af smør i byerne var i beretningsugen forholdsvis livligt, men dog præget af en smule forskydning fra by til land, som først ved ferietidens ophør vil blive endelig udlignet. Situationen på ægmarkedet er uforandret med tilbagegang i produktion og tilførsler, og skønt ferietiden plejer at medføre en mindre efterspørgsel i byerne, er det stadig vanskeligt at dække behovet.

Anmeldelserne af slagtekvæg viser i indeværende uge en fortsat fremgang på 556 stk. voksne kreaturer, hvorefter tilførslerne kommer op i nærheden af 5.000 stykket. Det er en stigning på omtrent 1.800 stk. kreaturer i løbet af en måned. Tilførslerne er endnu knapt så store som på samme tid i fjor, men der kan antagelig regnes med yderligere fremgang i den nærmeste tid. Kvaliteten af de voksne kreaturer var i den forløbne uge af en lidt bedre kvalitet end ugen før. Tilførslerne af kalve ligger for tiden omkring 4.200 stk. om ugen. Slagtekvotaen er for voksne kreaturer forhøjet fra 60-80 procent. For kalve er kvotaen uforandret 70 pct. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 21. juli 1943

1943 – Fortsat tilbagegang ved slagtekvægstilførslerne

Jacob Krause Leave a comment

Den samlede animalske produktion kun halvt så stor som i 1939.

På grundlag af tilførslerne af smør fra mejerierne kan produktionsomstigningen i den forløbne uge anslås til en halvt snes procent. Da der kan regnes med, at mælkeproduktionen er steget i samme omfang, har denne foruden at overskride højdepunktet fra i fjor nærmet sig maksimalproduktionen i 1941. Kulminationen er nu ifølge landbrugsrådets meddelelser ved at indtræde, at såfremt græsmarkerne ikke snart får regn, må der frygtes for en nedgang i mælkeproduktionen i den nærmeste tid. Det statistiske departements opgørelse over husdyrsproduktionen viser, at mælkeproduktionen i april måned var 10 pct. større end måneden før og 8 pct. større end i april forrige år. I de første fire måneder i år produceredes godt 2 pct mere mælk end i den tilsvarende periode i 1942. Smørproduktionen viste derimod i samme tidsrum en lille nedgang.

Forholdene på ægmarkedet viser stadig ingen bedring. Der har tilmed i den forløbne uge været en mærkbar nedgang i ægproduktionen. Tilførslerne af slagtekvæg viser fortsat tilbagegang, men for kalve er der igen en mindre stigning i anmeldelser til slagtning i indeværende uge. Der er tilmeldt knap 4.000 voksne kreaturer og godt 4.000 kalve. Slagtekvoten er uforandret 70 pct. for voksne kreaturer. For kalve er den forhøjet fra 75 til 85 pct. Kødproduktionen har i april måned været 12 pct. større end i marts, men dermed er fremgangen foreløbig standset, idet de ugentlige tilførsler af voksne kreaturer til slagtekvægsmarkederne i midten af maj på grund af den påbegyndte græsningssæson har været mindre end halvdelen af de gennemsnitlige ugentlige tilførsler i april. […]

Kilde: uddrag, Kolding Avis, 3. juni 1943.