1944 – Allieret landgang i Sydfrankrig i dag

Startet fra Korsikas vestkyst i nat

Berlin, R.B.

Internationale Information meddeler:
Tre dages heftige bombeangreb af engelsk-amerikanske luftstridskræfter mod befæstningsanlæggene ved den sydfranske kyst og den af tyske rekognosceringsmaskiner konstaterede bevægelser af en landgangsflåde på i alt ca. 100 fartøjer, der var sikret af krigsskibe og stærke luftstridskræfter, og som var løbet ud fra en havn på Korsikas vestkyst, lod vente, at englænderne og amerikanerne ville foretage en ny landgangsaktion. I nat blev der gjort et første landgangsforsøg i Bornes-bugten ca. 20. km. øst for Hyeres. […]

Siden de tidlige morgentimer i dag har kystområdet mellem Cannes og Nizza ligget under stærk beskydning fra fjendtlige skibsartilleri. Fra forskellige punkter mellem Toulon og Cannes meldes der om yderligere landgangsforsøg bl.a. med ca. 100 fragtsvæveplaner, der blev stærkt sikret af jagere. En del af disse forsøg er allerede blevet sønderslået. PÅ andre steder er kampe med tyske kystsikringer i gang.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 15. august 1944.

1944 – Tryk mod Cherbourg fra syd og øst

Allierede forstærkninger ført frem med 40 større landgangsfartøjer

Berlin, RB.

Internationale Information meddeler:

Det vedvarende dårlige vejr har også øvet indflydelse på de gensidige operationer i nat. Til trods for de dårlige vejrforhold var fjenden nødsaget til på grund af svære tab på landjorden i går at føre tilførsler frem med omtrent 40 større landgangsfartøjer. De løb med kurs mod Ornes munding. Som følge af den hårde brænding, der kan iagttages langs hele Seinebugtens sydkyst, er det et stort spørgsmål, om skibene har kunnet kommet til land eller må afvente en forbigående bedring i vejret. På Cotentin-halvøen vedvarede fjendens tryk fra syd og øst mod fæstningen Cherbourg. Særlige begivenheder kan der dog ikke meldes om nu til morgen fra dette frontafsnit. Fjenden er næppe kommet fæstningen nærmere.

Kilde: Kolding Folkeblad, 22. juni 1944.

1944 – Større invasionsflåde angrebet af tyskerne

Forbitret kamp foran byen Caen

Berlin, onsdag, STB.

En større allieret invasionsflåde observeredes sent tirsdag aften i farvandet nord for Orne-flodens munding og ud for Bayeux. Tyske kampflyvereksadrer greb i aftes uafbrudt ind i invasionsslaget ved at angribe krigsskibe og landgangsfartøjer på vej mod den franske kyst. Kort efter midnat koncentrerede angrebene om invasionsskibene i Seine-bugten og en stor flådeafdeling nordvest for Le Havre. Disse angreb fortsattes endnu i morgentimerne i dag.

Slaget foran Caen, som er målet for de nye landgangsstyrker, fortsættes med overordentlig stor forbitrelse. Det fremgår af det tyske rapporter, som foreligger onsdag morgen, at de allieredes forsøg på ved en overraskelsesmanøvre at erobre Caen er slået fejl. I øvrigt ligger tyngdepunktet for invasionsslaget vedvarende mellem floderne Vire og Orne. De allieredes brohoved ved Caen opgives at være ca. 20 kilometer lang og et par kilometer dyb. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 7. juni 1944.

1944 – Invasion i Danmark?

Sandsynligheden ikke alt for stor, siger militærkyndig

Kaptajn Mogens Bojsen har i Aalborg Stiftstidende skrevet en kronik om mulighederne for invasion i Danmark. Han skriver bl.a.:

Det er en hævdvundet betragtning, at Jyllands vestkyst ikke egner sig til landgangsoperationer. Revlerne, den stærke strøm og de i det hele taget meget vanskelige sejlforhold specielt i ugunstigt vejr, er kun lidet indbydende. Ikke desto mindre vil de store landgangsfartøjer, man under denne krig har konstrueret, sikkert kunne bringe både soldater og en del krigsmateriel i land – vel at mærke under rolige vejrforhold. En væsentlig hindring for landgang på Vestkysten er det, at der ikke findes mere end et par havne. Skønsmæssigt vil disse næppe kunne strække til forsyning af de betydelige styrker – formentlig hundredtusinder af soldater – der må påregnes landsat ved en stor operation.

Den vigtigste indvending mod en landgang på Vestkysten er dog af mere “taktisk” karakter. Ser man nemlig på kortet, kan man ikke undgå at lægge mærke til, at store kyststrækninger udgøres af de smalle tanger foran fjordene, og at der mellem disse fjorde dannes relativt smalle “pas”, mod hvilke forsvarsstyrkerne hurtigt kan sættes ind ved hjælp af godt vej- og jernbanenet. En invasionsflåde gennem Kattegat vil ikke kunne få den fornødne luftbeskyttelse fra England. En landsætning på øerne vil atter kræve ny landgangsekspedition mod Nordtyskland. En landgang i Jylland ville stille angriberne over for at skulle passere den smalle, sønderjyske “flaskehals” – hvis man går ud fra, at selve invasionen var forløbet resultatrigt. En så smal front byder enhver forsvarer gode muligheder – jfr. Kertsch-halvøen, Bataan-halvøen og ikke mindst forsvarsfronten tværs over Italien. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 24. april 1944.

1944 – Transport-flåde samlet i England

Tyskerne overbevist om, at de allierede i overskuelig fremtid vil forsøge landgang i stor stil et eller andet sted i Europa

Berlin, RB.

Internationale Information meddeler:

Fra britisk og amerikansk side lægger man åbenbart vægt på at fremkalde det indtryk, at storangrebet mod Europas kyster er umiddelbart forestående.

De kompetente tyske instanser beskæftiger sig selvfølgelig vedvarende med invasionsproblemet. Man konstaterer, at de i Sydengland samlede amerikansk-britiske stridskræfter forstærkes i tiltagende grad, at der koncentreres landgangsfartøjer i mange britiske havne, at der er samlet en transportflåde på flere hundredtusinde BRT, og endelig, at amerikanerne og briterne til trods for erfaringerne ved Dieppe og andre blodige fiaskoer i overskuelig fremtid vil foretage et forsøg på en landgangsoperation et eller andet sted i Europa. I sagkyndige kredse er man endog af den mening, at den invasionshær, der står rede i Sydengland, måske af politiske grunde kan blive tvunget til at slå tidligere løs, end det forekommer formålstjenligt ud fra militære overvejelser.

Kilde: Kolding Folkeblad, 3. januar 1944.