Endnu vanskelige oplagrings- og transportforhold
Under hensyn til de vanskelige oplagrings- og transportforhold i Landsministeriet ved tillægsbekendtgørelse af dags dato forbudt landmænd at aflevere og de autoriserede handlende at modtage afleveringspligtigt brødkorn i tiden 11. september til 31. oktober 1944
Kilde: Den nazistiske avis ‘Fædrelandet’, 10. september 1944.
Skuet meget det største i mange år
Jubilæumsdyrskuet i Kolding i morgen, lørdag og på søndag er lagt an til at blive en stor folkefest. Det usædvanlig store antal dyr, som kommer på skuet og de mange aktuelle udstillinger, demonstrationer og forevisninger, vil sikkert trække mange tusinder til dyrskuet i morgen, såvel fra omegnen som fra Kolding by. Landmændene interesserer sig naturligvis mest for at se den store oprangering af avlsdyr, og her kommer alle elitedyrerene frem på rad og række. For byboerne bliver der også meget at se. De fleste kan glæde sig over de smukke dyr og til træffestævnet mellem land og by. Desuden bydes der jo på rideopvisning af Kolding Rideklub, politihundeopvisning og ringridning. Det er altid festligt at se det myldrende liv på dyrskuepladsen, hvorover et halvt hundrede dannebrog i morgen tidlig vil gå til tops.. De besøgendes adgang til pladsen sker ad Agtrupvej, idet indgangen er ved Brændkjærgaard lige over for den nye aldersrentebolig.
For at markere 75-års jubilæet vil man foruden to dages skuet som bekendt også arrangere friluftsscenen. Friluftspil er jo altid noget ud over det sædvanlige, og der kan næppe findes smukkere ramme om et sådant spil end dyrehaven ved Kolding. Som omtalt opføres Chr. Demuhts skuespil ’Jord’. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 7. juli 1944.
Der bliver næppe noget samlet jysk ungskue i år
Allerede nu er man indenfor Kolding Landbrugsforening i gang med forberedelserne til dyrskuet i Kolding. Foreningens husdyrbrugsudvalg, vis formand er gdr. Jens Nielsen, Ødis, har allerede haft møde om sagen, og foreløbig har man vedtaget at holde dyrskyet mellem den 26. juni og den 4. juli, men den endelige dato er endnu ikke fastlagt, da der er forskellige forhold, må man tage i betragtning. Dyrskuet i Vejle er ansat til den 26. juni, og skuet her i Kolding kommer altså til at ligge efter dette skue, hvor der tillige bliver det sædvanlige amtsskue.
En af de ting, der vil komme til at influere på afgørelsen af, hvornår dyrskuet i Kolding bliver, er det jyske ungskue. Ministeriet har jo besluttet at dispensere fra 30 km. grænsen for Bellahøj Skuets vedkommende, men for ungskuet ser det noget anderledes ud, og der synes ikke at være alt for gode betingelser for, at der atter i år kan holdes et samlet ungskue. Trafikminister Elgaard har i hvert fald allerede for længe siden tanken om indsættelse af et ekstratog i forbindelse med ungskuet, og ekstra vogne kan det heller ikke blive til. Dertil lægger tørve- og brunkulstrapporterne for stort beslag på statsbanernes vognpark. Man må sikkert derfor foreligge sig med tanken om, at ungskuet i år, sådan som det også var tilfældet i 1941, bliver udstykket i en række amtsskuer, hvilket naturligvis vil blive modtaget med beklagelse af landmændene, men det bliver sandsynligvis den eneste udvej. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 14. maj 1943
En meget gunstig ledighedsprocent
Vi har i dag spurgt Oluf Rasmussen på Arbejdsanvisningskontoret om, hvordan det ligger med beskæftigelsen for tiden. Det siger sig selv, at det meget gunstige vejr har influeret særdeles heldigt på beskæftigelsesprocenten. Det viser sig, at der på denne tid af året kun er en tredjedel af det normale antal arbejdsløse. Der er således knap nok en ledig arbejdsløs i landdistrikterne, idet de 15 landdistrikter møder med kun 16 arbejdsløse.
“En ting har undret os lidt i år”, udtaler Oluf Rasmussen, “og det er, at der nu til forårssåningen kun har været meget ringe begæring efter arbejdskraft til landet. Landmanden har åbenbart i år kunnet klare den med gårdens egen arbejdskraft, måske fordi han vinteren igennem har haft et noget større folkehold. Og da forårssåningen nu snart er forbi, ser det ikke ud til at vi kan regne med nogen efterspørgsel derfra”.
Mangel på cykelgummi
Har manglen på cykelgummi ikke gjort sig gældende, når der er blevet anvist arbejdskraft fra byen til landdistrikterne?
“Sidste år fik vi tildelt gummi til 10 cykler for folk, der skulle fra byen på roearbejde i oplandet. Dengang kom tildelingen så sent frem, at den ikke fik praktisk betydning. Vi søgte da om vi ikke måtte anvende gummien til dræningsarbejde, men det blev dengang afslået. Vi håber dog, at vi i år vil få lov til at disponere over gummien efter behov og bedste skøn.” […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 17. marts 1943.
Noget enhver ung-landmand vil ønske at stifte bekendtskab med
Konsulent Ruby sender os følgende:
Over hele landet begynder i denne tid landbrugsfaglig undervisning for landbrugets unge medhjælpere, og på Koldingegnen begyndes overalt i denne uge. Som det har været averteret i dagsbladene flere gange den sidste tid, omhandler undervisningen i år ‘driftsøkonomi’, og på given foranledning skal der her anføres et par oplysninger om, hvad man i denne forbindelse forstår ved dette ord.
Driftsøkonomi er naturligvis et så omfattende emne, at de ca. tolv eftermiddage, kursuset strækker sig over, ikke er nok til at behandle ret mange af de spørgsmål, der ellers falder ind under emnet, og i undervisningsplanen er der derfor gjort et udvalg, således at der kun er medtaget de ting, der falder ind inder landbrugets praksis, og som det således er i enhver ung landmands interesse af stifte bekendtskab med.
Undervisningsformen
Som noget nyt i undervisningsformen bør nævnes, at der i år ikke anvendes nogen lærebog i almindelig forstand, men derimod har vi fremstillet et undervisningshæfte, hvori eleverne opnoterer de ting, der bliver drøftet, og hæftet er således indrettet, at det behandler driften på et almindeligt landbrug gennem et år. Der begyndes med markbruget – planlæggelse af sædskifte – og gødningsplan og de økonomiberegninger, der står i forbindelse hermed. Derefter beregnes avlen og dens hensigtsmæssige anvendelse og derunder hensigtsmæssig fodring, hvorefter der opstillet et budget for bedriften i det hele taget, og der sluttes med en regnskabsmæssig opgørelse med oversigt over pengeomsætningen. […]
Undervisning i arbejdstiden
De unge må selv betale et mindre beløb for at deltage i undervisningen, men det drejer sig kun om 5 kr. samt indtil 3 kr. for undervisningsmaterialet. Undervisningen foregår ved alle skoler om eftermiddagen og således altså i arbejdstiden, men på den tid af året, hvor det ikke vil volde væsentlige ulemper at afse tid dertil, og heldigvis er forholdet mellem husbond og medhjælper inden for landbruget således, at begge parter er interesseret i ungdommens dygtiggørelse. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 5. december 1942.
Hovedopgaven for samlingspolitikken er at værne folkestyret og vor nationale ære.
Endelig kunne i går den længe udsatte finanslov-debat tage sin begyndelse i Folketinget, og i løbet af eftermiddagen nåede man igennem fire lange taler af de fire partiers ordførere.
Der bliver god brug for overskuddet
Hr. H. P. Hansen, der tidligere har været finansminister, lagde for som ordfører for Socialdemokratiet. Han erklærede sig yderst tilfreds med, at der er en reserve på statsregnskabet: “Skulle krigen snart slutte, hvad alle håber, vil der blive god brug for overskuddet. Det ville være herligt, om vi kunne brug disse penge til at betale de store beskæftigelseslån tilbage.”
Taleren behandlede derefter en række økonomiske problemer. Om omsætningsafgiften sagde han, at hans parti er villig til at gå ind i en forhandling om afløsning af disse afgifter, men når pengene skal skaffes på anden måde, så hører enigheden blandt partierne sikkert op. Om priserne sagde taleren:
“Der er sket en glædelig ændring i de sidste år, men der er stadig områder, hvor det er galt. For mælkens vedkommende har vi oplevet en regulær produktionsstrejke for at tvinge prisen i vejret, og sukkerroedyrkerne har truet med strejke. Men det er glædeligt at se, at landmænd inden for alle partier har taget afstand fra de stadige krav om prisforhøjelse, og at blade af alle afskygninger advarer med disse krav.” […]
Husmødrene som dagliglivets helte
Taleren (Bertel Dahlgaard, red.) skildrede derefter den fortvivlede kamp, der i de små hjem føres for at få pengene til at slå til, og han betegnede husmødrene som dagliglivets sande helte. Han hævede, at ungdommen må have fortrin frem for kapitalen, når det drejer sig om landbrugsejendomme. Endelig krævede han, at luksusbyggeriet standses, og at der tages et dristigt initiativ med hensyn til småbyggeriet. Han sluttede med at udtale sit partis håb om at bevare samarbejdet i Rigsdagen. Også de nærmeste år efter krigens afslutning vil medføre så store problemer, at de ikke kan løses gennem partikamp.
Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 5. december 1942.
Hjemmemarkedet får igen 100 pct. af forbruget i 1939 . Mange husmødre har allerede sikret sig søndags-flæskestegen
Leveringen af svin til slagterierne begynder nu at stige ret væsentligt. Holbæk Andelsslagteri modtog således mandag og tirsdag 460 store svin, svarende til 700 normale slagterisvin, og det var mere, end man var i stand til at slagte og partere med det indskrænkede mandskab. Kolding Andels Svineslagteri har også i indeværende uge modtaget betydelig flere svin, end i de foregående uger, nemlig 755 i løbet af ugens første fire dage mod 452 i hele sidste uge. Man venter dog ikke at komme op på over 800 svin i denne uge.
Det er den nye høst der begynder at virke for alvor, idet svinene nu er fedet op til den størrelse, landmændene ønsker, de skal have ved slagtningen, og som giver flest penge hjem. De 7-800 store svin svarer til omkring 1.200 almindelige baconsvin. De store svineslagtninger har bevirket at hjemmemarkedet for første gang i lange tider i denne uge får 100 pct.’s tildeling af omsætningen i 1939. Det betyder dog ikke at efterspørgslen kan efterkommes, siger man i en af Koldings slagterbutikker. Man skulle jo tro, at når kunderne får det samme kvantum svinekød og flæsk som i 1939, ville de være tilfredse, men hungeren efter flæskesteg og andre svinedelikatesser er efterhånden blevet stærk, og alle mennesker er på jagt efter svinekød for tiden. Derfor kan man trods alt ikke få flæsket til at slå til i udsalgene. Der er også den ting ved det, at mens man i 1939 havde en nogenlunde fast kundekreds, så går folk nu rundt fra udsalg til udsalg og spørger, og derved kommer efterspørgslen til at synes noget større, end den i virkeligheden er, for mange er jo naturligvis så heldige at komme på det rigtige tidspunkt mens der er noget på disken. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 29. oktober 1942.
For forvoldt forsinkelse og ekstra udgifter i anledning af et under transporten borteblevet stempel til dampmaskinen
Vi spurgte i dag direktør Ejner Pedersen, Kolding Hørfabrik, om høravlen på Koldingegnen er ved at være i hus?
“Det hjælper, lød svaret, men hørren har desværre taget megen skade i den tid, afgrøden har stået på marken i regn og slud. Det er kedeligt nok, for der var jo ellers en meget stor hørhøst i år Landmændene har desværre ment, at hørren kunne tåle regnen bedre end kornet, og den har derfor fået lov til at stå til sidst, men resultatet er blevet, at frøet er spiret og er stærkt forringet i kvalitet.”
Hvornår begynder fabrikken på den nye kampagne?
“Jeg tænker, det bliver på næste mandag. Vi er jo blevet en del forsinket på grund af, at en maskindel, der skulle til reparation hos ‘Atlas’ i København, blev borte under transporten med Statsbanerne. Det var et stempel til vor dampmaskine og et krydshoved. Statsbanernes folk kunne ikke finde pakken, og jeg måtte selv til København og var næsten ved at falde over den, da jeg kom ind på Godsbanegården. Mærkesedlen var revet af. Her havde maskindelene ligget i en 14 dages tid.”
Har det forsinket fabrikkens drift lige så længe?
“Ja, i den tid, vi ikke har kunnet bruge vor dampmaskine, har vi måttet bruge strøm fra elektricitetsværket. Det koster os 400 kr. daglig, men elektricitetsværket kvier sig ved at undvære strømmen. Vi kører i denne uge ved elektricitet med halvdelen af skætteriet, idet vi behandler nogle forsøg. Da ‘Atlas’ skal bruge 3 uger til reparation af maskindelene, ordner vi det på den måde, at vi får de gamle maskindele tilbage – vi kan ikke undvære dem i de 3 uger – og så bliver der lavet nogle helt nye.”
Hvad sagde Statsbanerne til sagen?
“Vi fik ikke engang undskyldninger, men Banerne vil komme til at høre nærmere fra os, idet vi agter at anlægge erstatningssag mod D.S.B. for den forvoldte forsinkelse og for ekstra-udgifterne, vi har haft til elektricitetsforbruget.” […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. oktober 1942.