1944 – Pakker til de til Tyskland førte politifolk

Dansk Røde Kors meddeler onsdag:
Gennem Dansk Røde Kors vil der til hver af de til Tyskland førte danske politifolk af disses pårørende kunne sendes en pakke på indtil 5 kg.

Da Dansk Røde Kors har til hensigt i hver pakke at indlægge 1½ kg. levnedsmidler, smør, pølse og brød, henstilles, at de af de pårørende indsendte pakker væsentlig kommer til at indeholde sådanne ting, som de pågældende må anses at have øjeblikkelig brug for, f.eks. toiletsager, sæbe, undertøj osv.

Da pakkerne skal afgå som samlet sending, bedes de indleveret snarest muligt til Dansk Røde Kors, Amaliegade 18, København K., kl. 10-16.

Kilde: Hejmdal, 21. september 1944

1939 – Dyster engelsk beretning fra Tyskland

Påstand om stigende stemning mod krigen
London, torsdag
Neutrale rejsende, som i de sidste par dage er ankommet fra Berlin, fortæller, at knapheden på levnedsmidler i Rigshovedstaden er akut, og at situationen forværres med hastrige skridt.
De rejsende forlod byen i den overbevisning, at der i alle egne af Tyskland var en stigende stemning mod krigen, især i forretningskredse i Berlin, Hamborg og de øvrige store byer.

Kilde: Social-Demokraten, 17. november 1939.