Bjærget druknede ung mand ved Saxild Strand
Ved Saxild Strand var en Koldingenser forleden aften med til at redde et menneske fra druknedøden. En ung mand fra Odder var sammen med en kammerat svømmet ud til tredje revle. Ingen af dem var gode svømmere, og på tilbageturen gik det galt. Den unge mand kunne ikke mere, og kammeraten råbte om hjælp. Der var mange mennesker på stranden, men man troede først at der var falsk alarm. Kammeraten blev imidlertid ved at råbe, og da den unge mand forsvandt under vandet, svømmede fuldmægtig J. C. Løye, Kolding, og møbelhandler Søren Mikkelsen, Odder, ud. De lykkedes dem at bjærge den unge mand, der var bevidstløs. I en båd blev han bragt i land, og oplivningsarbejdet begyndte. Det lykkedes at kalde ham til bevidsthed, inden Zonens ambulance nåede frem.
Kilde: Kolding Folkeblad, 4. august 1944.