1945 – Forholdsregler ved beskydning af tog

Generaldirektoratet for Statsbanerne meddeler mandag:

I anledning af den stedfundne beskydning fra luften af persontog skal man efter samråd med Statsbanernes luftværnsinspektør meddelte, at når angreb af denne art finder sted, sker det så overraskende, at den eneste mulighed for at mindske faren er at kaste sig ned på gulvet eller på langs ad sæderne, eller, hvis dette ikke er muligt, at bøje overkroppen ned i vandret stilling. Også ved den sidste foranstaltning formindskes risikoen betydeligt, idet beskydningen næsten altid sker skråt fra ringe højde. Det er dette, der i de ophængte plakater er udtrykt ved opfordringen til at søge dækning under vindueshøjde.

Kilde: Kolding Folkeblad, 9. januar 1945

1945 – Jyllandsekspressen og syv andre tog beskudt af flyvere

30 mennesker dræbt og 46 såret.

Under overflyvninger søndag mellem kl. 12 og 13 blev otte danske tog i Sønderjylland og på Fyn beskudt af amerikanske flyvere. 28 blev dræbt og over 50 såret.

De otte ramte tog

Ritzaus Bureau meddeler:

Statsbanernes 2. distrikt meddeler søndag aften:

På Vojens Station er et tog beskudt, maskinen utjenstdygtig. Et tog er beskudt ca. 500 meter vest for Haderslev, maskinen beskadiget. Endvidere er et tog beskudt syd for Hovslund St. Maskinens tender og to personvogne beskadiget. Et tog ved Render St. (Fyn). Ingen tilskadekommet. Maskinen beskadiget. Der gik ild i en godsvogn midt i toget. Endvidere er et tog mellem Jegstrup og Sommersted beskudt. Der kom ingen til skade, men maskinen blev beskadiget. Ved indkørslen til Ejby Station på Fyn blev et godstog beskudt. Maskinen blev beskadiget. De nordvestfynske jernbaners tog i Snestrup er ligeledes beskudt. Endvidere er Eksprestoget (Jyllandsekspressen) beskudt under udkørsel fra Aarup St. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 8. januar 1945.

1944 – To tog beskudt af allierede flyvemaskiner ved Fredericia

Lokomotivfyrbøder fra Fredericia dræbt. Lokomotivfører og fyrbøder fra Padborg ramt af flere kugler

To allierede flyvemaskiner beskød ved 16-tiden lokomotiverne på to tog henholdsvis syd og nord for Fredericia Station. På det førstnævnte tog såredes begge mænd på lokomotivet. Lokomotivfører Jeppesen der har bopæl i København, men tjenestested i Padborg, ramtes af flere kugler i det ene håndled, mens fyrbøderen, ekstrahåndværker H. C. Christiansen, Padborg, ramtes af flere skud i det ene lår. I det andet tog ramtes fyrbøderen A. O. Christiansen, Fredericia, og blev dødeligt såret og af en kugle i hovedet. Han afgik senere ved døden på Fredericia Sygehus, hvortil de to sårede også blev ført. Christiansen blev 24 år gammel og var ugift. De to andre såredes tilstand giver ikke anledning til bekymring.

Kilde: Kolding Folkeblad, 16. november 1944.

1944 – Tog beskudt af flyvere

Passagerne og togets personale havde søgt tilflugt på markerne

Thisted, RB.

Da et persontog fra Thisted søndag ved 14.30-tiden lige havde passeret Hunstrup Station, fløj to allierede flyvemaskiner tæt henover det. Lokomotivføreren slog øjeblikkelig bremserne i, hvorefter passagererne og togpersonale hurtigst muligt forlod toget og løb ud på de tilstødende marker. Et øjeblik efter vendte flyvemaskinerne tilbage og beskød toget med maskingeværer. Det gik især ud over banens nyeste personvogn, der blev gennemhullet, ligesom flere ruder blev splintret. Et øjeblik før havde vognen været fyldt med passagerer, men nu var alle heldigvis kommet ud.

Der skete således kun materiel skade. Lokomotivet var blevet ramt af et par enkelte projektiler, og noget efter at flyvemaskinen var forsvundet, fortsatte toget til Fjerritslev. Nogle af passagererne mente at have set en bombe falde ned i en godsvogn, som var læsset med granris. Denne vogn blev derfor koblet fra og nærmere undersøgt, men det viste sig, at der ikke lå nogen bombe i den.

Kilde: Kolding Folkeblad, 30. oktober 1944.

1944 – 10 dræbt ved bombeattentat mod eksprestog ved Hobro

Største jernbanekatastrofe siden Vigerslev-ulykken i 1919.

Endnu en bombe. Fundet i den følgende personvogn og uskadeliggjort

Under oprydningsarbejdet blev det fundet endnu en sprængladning. Denne blev fundet i den næstforreste personvogn og uskadeliggjort. I en stålwaggon kan der være ca. 60 personer, men da eksplosionen indtraf, var der kun få rejsende i de to forreste vogne.

Dræbte og sårede

1. Statsautoriseret revisor Eigil Haagen Andersen, Dr. Tværgade 39, København.

2. Mekaniker Carlo Mikkelsen, Hobro eller Aalborg

3. Driftsleder Klaus Bjørno, Dronning Margrethesvej 23, Aarhus

4. Holger Vilander Christensen, Poul Paghsgade, Aalborg, f. 22. april 1909.

5. Smed Jens Chr. Hensen. Blusbakken, Hobro, f. 29. november 1890.

6. Bogbinder Hans Erik Jensen, Skt. Hansgade 24. København, 5. 15. august 1912.

7. Harry Bendtsen, Østerbro 18, Aalborg, født 4. april 1922.

8. Fru tandlæge Mose, Øster Aagade 4, Aalborg.

9. Fru Elly Andersen, Paul Paghsgade, Aalborg (søster til den dræbte Vilander Christensen).

10. En kvinde, der menes at være fru Carl Emil Steffensen, Thisted.

[…]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 9. oktober 1944.

1944 – Bombeeksplosioner under eksprestoget

Syv passagerer såret af knuste ruder. 10 bomber eksploderede under toget mellem Randers og Bjerregrav

Da ekspressen nordpå i går ved godt 19-tiden befandt sig mellem Bjerregrav og Randers, eksploderede en bombe under lokomotivet. Toget stoppede straks op, og efterhånden eksploderede ni andre bomber, anbragt under toget. Bomberne var ikke særlig kraftige, og da toget bestod af stålwaggoner, tog det ikke videre skade, men ruderne knustes, hvorved syv personer såredes. De blev i ambulancer ført til sygehuset i Randers. Der er ikke fare for nogen af dem. Det varede på grund af flyvervarsel længe inden man kom i forbindelse med omverdenen og fik tilkaldt hjælp.

Kilde: Kolding Folkeblad, 5. oktober 1944.

1944 – Den blodige søndag: De dræbte ægtefæller fra Kolding lå oven på hinanden

I den beskudte personvogn fra Hee – den første efter lokomotivet – mødte der, som omtalt, lægerne et frygtligt syn. Det unge dræbte ægtepar fra Kolding lå ovenpå hinanden, mens ægteparrets lille barn på 4 måneder sad uskadt i et hjørne af kupéen med sin sutteflaske. De sårede jamrede sig, men fik hurtigt en smertestillende indsprøjtning. I lokomotivet sad den sårede lokomotivfyrbøder, men han ville ikke forbindes, før man havde fundet lokomotivføreren. Denne havde imidlertid nået at springe af toget og var kun lettere såret.

Et af ofrene fra Hee var med ved Søgaard den 9. april

Et af ofrene for beskydningen af persontoget ved Hee i søndags, ekspedient Peter Pryds Nielsen var fra Vestfyn. Ifølge Berlingske Aftenavis var han med i træfningen ved Søgaard den 9. april 1940, hvor en kammerat faldt ved hans side, men han slap selv uskadt. Han kom ind i statsbanerne og havde nu bestået prøven som ekspedient. Han var på vej til Hee for at tiltræde en plads dér, da døden indhentede ham.

Havde egentlig fridag

Overalt i Struer hejstes flagene i går på halv stang til ære for de jernbanemænd, der satte livet til ved de tragiske begivenheder i Vestjylland i søndags. Lokomotivfører Anker Jensen, Søndergade 28, Struer, der døde på sygehuset om aftenen, havde egentlig fridag i søndags, men blev på grund af personalemangel beordret til at føre et særtog til Vemb. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 29. august 1944.

1943 – Mange attentater mod de danske jernbaner

De har medført materielle skader, men hidtil ikke kostet menneskeliv

Der har i de sidste par måneder rundt omkring i landet været foretaget en række jernbaneattentater, der har medført en vis materiel skade, men som hidtil ikke har kostet noget menneskeliv. Ved en nærmere betragtning, fremtræder disse sabotagehandlinger som ganske meningsløse, idet det, fra attentatmændenes side formentlig har været tilsigtet at ramme den tyske værnemagts transporter, hvilket mål dog ikke er opnået, hvorimod det kun skyldtes et lykkeligt tilfælde at attentaterne ikke indtil dato har medført en katastrofe ved afsporing af danske persontog.

Sprængning af banelegemet ved Glostrup

Den 28. januar 1943 hørte en togbetjent nord for banelinjen København-Roskilde en voldsom eksplosion ude for banelinjen vestpå. Noget før eksplosionen var et tog kørt forbi i vestlig retning, Togbetjenten alarmerede straks politiet og Glostrup jernbanestation for at togtrafikken kunne blive standset i begge retninger. Inden dette kunne ske, passerede imidlertid et tog, det såkaldte Mælketog, der kun medfører mælk, i retning mod vest. Det næste tog, et lokalt persontog til Roskilde, standsede derimod i Vigerslev. Ved undersøgelse på banelinjen konstateredes det, at en sprængning havde fundet sted på det nordlige skinnepars sydlige skinne på strækningen mellem Hvidovre Station og Glostrup. […]

Farlig sprængbombe

Den 16. februar skete der på strækningen mellem Holmstrup og Odense et attentat mod et ordinært godstog. Toget var på vej fra Fredericia mod Odense, da lokomotivføreren kl. ca. 01.00, da toget omtrent 2 km. fra Holmstrup, hørte et mindre knald fra togets venstre side. Han tænkte dog ikke nærmere over det og fortsatte kørslen til Odense. Ved en undersøgelse her viste det sig, at 3 ruder i en personvogn var sprængt, og gulvet trykket op i den ene ende af vognen. Det viste sig ved undersøgelsen, at der havde været anbragt en sprængbombe, der har været kraftig og af ret farlig kaliber. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. april 1943.