Tag: Luftbomber

1945 – Maskinen styrtede ned i en skole, der kom i brand

Jacob Krause Leave a comment

Over 200 børn opholdt sig på skolen

Som nævnt styrtede et par af de angribende maskiner ned andre steder i byen. Medens den ene af jagermaskine, faldt i Fælledparken uden at anrette nævneværdig skade, blev skaden ved den anden maskinens nedstyrtning i Frederiksberg Allé så meget større.

Dan den pågældende maskine fløj over Sdr. Boulevard, kastede den et par bomber, som ramte en stor beboelsesejendom, Sdr. Boulevard 106. Maskinen fortsatte endnu et øjeblik sin fart, men styrtede så ned på en terrasse ved Sankt Joseph Søstrenes Skole, Frederiksberg Allé 74. Ved bombelastens eksplosion opstod der en brand, som hurtigt greb om sig og snart havde bredt sig til hele skolen. Da maskinen faldt, opholdt sig godt et par hundrede danske børn af katolske forældre i skolelokalerne. Det lykkedes hurtigt at redde 150 af børnene ud af den brændende bygning, men de øvrige blev indespærrede, og samtidig med, at Frederiksberg Brandvæsen gik i gang med slukningsarbejdet, påbegyndtes en energisk redningsarbejde, og det lykkedes ved en uforfærdet indsats at få mindst 40 af børnene bragt ud. Nogle var sårede og måtte straks indlægges på hospitalerne. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 22. marts 1945.

1945 – Det allierede flyverangreb på København: 117 dræbt

Jacob Krause Leave a comment

Katastrofen kostede 82 børn livet. 237 sårede voksne og 67 sårede børn.

Onsdag klokken 11.20 blev der rettet et allieret luftangreb mod København. Skjult af skydækket havde flyvemaskinerne nærmet sig København, og bomberne faldt mod bygninger i byens centrum. Der blev kastet spræng- og brandbomber, og der skete betydelig skade på liv og ejendom. Da angrebet satte ind, trådte antiluftskytset i funktion, og det kom flere steder over byen til luftkamp, herunder blev et par allierede maskiner skudt ned, og en i Fælledparken og en på Frederiksberg, og mange menneskeliv gik tabt. En af de angribende maskiner kastede noget af sin bombelast ud over Vesterbro, hvorved en ejendom på Sdr. Boulevard ramtes, ligeledes her gik menneskeliv tabt, og der anrettedes betydelig materiel skade. Under angrebet blev der fra de overflyvende maskiner skudt med maskingeværer, og bl.a. ses en række skudmærker øverst på Frue Kirkes tårn. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 22. marts 1945.

1945 – De russiske flyvere bombarderer Danzig og Königsberg

Jacob Krause Leave a comment

I de to Østersø-bastioner Danzig og Königsberg-brohovederne går kampen videre med uformindsket heftighed. Begge steder sætter russerne stadig større styrker ind for at opspalte de tyske tropper i flere lommer, og det russiske luftvåben er uden ophør på vingerne for at støtte operationerne på jorden. Herunder har også Danzig og Königsberg været målet for de russiske bomber, og især Danzig er herunder blevet hårdt medtaget. I Østpreussen har russerne ved Zinten overskredet autostradaen til Königsberg, og voldsomme kampe er nu i gang i indbrudsområdet. Under kampene foran kysten til Frisches Haff har russerne opnået at skyde to panserkiler frem til kysten, og dagen i går stod i modforholdsreglernes tegn, medens russerne forsøgte at udvide kilerne og etablere forbindelse imellem dem.

Kilde: Kolding Folkeblad, 19. marts 1945.

1945 – Dresden atter bombarderet

Jacob Krause Leave a comment

Amerikanske bombemaskiner under jagteskorte har storangrebet området syd og sydøst for Berlin. Hovedmålet var atter Dresden, men også over Kottbus blev der nedkastet bomber. En mindre bølge af de amerikanske bombemaskiner angreb Magdeburg. Under de allieredes luftaktivitet mod det sydlige Tyskland fra baserne i Italien var Wien-området i går atter de tunge bombemaskiners hovedmål. Over Klagenfurt-området på grænsen mellem Tyskland og Jugoslavien kom det til forbitrede luftkampe.

Kilde: Demokraten, 16. februar 1945.

1945 – München, Nürnberg og Freiburg bombaderet indtil ukendelighed

Jacob Krause Leave a comment

Tre tyske byer, der var kendt i hele verden som symboler på europæisk kultur, er i løbet af nogle få uger blevet særligt alvorligt hjemsøgt af de engelsk-amerikanske terrorflyveres bombe- og fosforbombe-regn og lemlæstet indtil ukendelighed: München, Nürnberg og Freiburg. Bygninger, der har været århundrederes stolthed og som før krigen blev besøgt af tusinder, også fra de nu fjendtlige lande, sank i terrornætterne i ruiner i løbet af nogle få timer.

I München blev Fruekirken på nu hårdt ramt. Theatiner-kirken, en barok-bygning fra 17. århundrede, har lidt betydelig skade. Et uerstatteligt tab og ødelæggelsen af den gamle ø Mønt. Det historiske gamle rådhushal med den tilstødende dansesal, Münchens ældste sognekirke St. Peter og en række andre gamle, ærværdige kirker samt talrige sygehuse og klinikker, blev ligeledes ofre for den fjendtlige tilintetgørelsesraseri.

Også Nürnberg har fået nye sår under flere britiske natangreb. Helligkorskirken, Ægidie-kirken, Fruekirken, Helligåndskirken og Sebalduskriken, alle pragtfulde bygninger fra Middelalderen, ligger i ruiner. Stærkt beskadiget er det germanske museum, den på en beherskende højde beliggende borg, Elisabeth-kirken, flere sygehuse og et vajsenhus.

Ikke mindre smertelige er de sår, der er tilføjet Freiburg. Den pragtfulde domkirke, universitetet med alle dets mange videnskabelige institututer og klinikker, flere andre sygehuse og en række andre fremragende bygninger, deriblandt det storhertuglige palæ, eksisterer ikke længere.

Kilde: Kolding Folkeblad, 22. januar 1945.

1944 – Nyt stort luftangreb på London natten til lørdag

Jacob Krause Leave a comment

Er det indledning til den bebudede gengældelse?

Førerhovedkvarteret, lørdag (RB)

Værnemagtens overkommando meddeler:

Luftvåbnet foretog i nat med store styrker påny et hårdt angreb på London. Ved massenedkastning af spræng- og brandbomber blev der fremkaldt udstrakte brande og ødelæggelser i byområdet.

Forspillet til slaget om London?

Berlin, lørdag (RB)

I forbindelse med det nye tyske luftangreb på den engelske hovedstad tager man i autoritative kredse i Rigshovedstaden ikke stilling til spørgesmålet om, hvorvidt også dette nye angreb er en, om end meget effektiv, enkeltaktion eller forspillet til det kommende slag om London.

Angrebet varede en time

Stockholm, lørdag (RB)

Reuters Bureau har ifølge DNB udsendt følgende meddelelse om det tyske luftangreb på den engelske hovedstad: I de tidligre morgentimer i dag, lørdag, foretog tyskerne det mest energiske luftangreb siden de store angreb i 1940-41 for at stikke London i brand. De nedkastede en stor mængde spræng- og brandbomber, efter at de var trængt igennem det frygtelige forsvarsildbælte omkring byen. Alarmen varede lidt over en time, og på et givent tidspunkt opstod der brande i alle retninger. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 20. februar 1944.,

1943 – Nyt angreb på Berlin i aftes

Jacob Krause Leave a comment

Angrebet var “af anselig omfang”

Berlin, fredag morgen, INT.

Britiske bombemaskiner rettede i går et nyt angreb mod den tyske hovedstad. Angrebet fandt sted i aftentimerne og betegnes på kompetent tysk sted som “et nyt angreb af anseligt omfang”. Under bombardementet i nat gik det på ny ud over beboelseskvarterer i Berlin, meddels det videre, men nærmere enkeltheder om skaderne eller om luftforsvarets indgriben foreligger endnu ikke. Sigtbarheden var dårlig.

Hvorledes man holder modet oppe i Berlin – Bombardementerne af rigshovedstaden er ikke mere en begivenhed, men kun en nyhed.

I anledning af de britiske luftangreb på Berlin skriver den tyske journalist Georg Schröder, at bombadementerne efterhånden ikke længere nogen begivenhed, men blot en nyhed. Gennem tilvænning bliver virkningen af bombardementet mindre, og der findes vel næppe nogen i Berlin, som ikke har gjort sig fortrolig med den tanke, at englænderne har til hensigt at lægge den tyske hovedstad i ruiner, samtidig med, at man dog fremhæver, at det ikke vil få militære eller politiske virkninger. Man kommer næsten til at betragte et bombardement som en dagligdags begivenhed, når man hører, hvordan folk om morgenen efter et angreb, usandsynligt tæt sammenstuvet i sporvogne eller s-tog, køligt og sagligt udveksler oplysninger om, hvor minerne og bomberne få timer i forvejen er slået ned, og hvor kæmpebrande har forvandlet gader og huskarréer til spøgelsesagtige ruiner.

Georg Schröder beskriver videre, hvorledes en stemning af galgenhumor har grebet Berlinerne og hjælper dem til at holde modet oppe. Som eksempler fortæller han, hvorledes han i et område af ruiner har set en villa, som ved et eller andet mærkeligt indfald af skæbnen har fået lov til at blive stående kun let beskadiget midt i ødelæggelsens vederstyggelighed. Ud til gaden bekendtgør et skilt at “X og Y bor stadig i Villa ‘Trist Udsigt’!”. Den slags hjælper til at bevare holdningen, skriver den tyske journalist, og det samme er tilfældet, når Regiment Gross Deutschlands vagtparade med gjaldende fanfarer og inciterende vagtmusik, eller når de tyske soldater går taktfast og syngende gennem gaderne på vej fra oprydningsarbejdet.

Kilde: Kolding Folkeblad, 17. december 1943.

1943 – De danske bombeofre i Flensborg begraves i eftermiddag

Jacob Krause Leave a comment

Sønderjylland flager på halv for mindretallets 19 døde

I eftermiddag begraves på Flensborg ny Kirkegård de danske ofre for det frygtelige bombeangreb i onsdags, de 15 småbørn fra den danske børnehave og deres to lærerinder, fru Martha Radszewski og hendes datter Wanda, samt endnu et medlem af mindretallet, Walter Mommsen, der kun blev 16 år. Det 19. offer, fru redaktør Tage Jessen blev begravet i lørdags i stilhed. Over hele Sønderjylland flages der på halv stang i anledning af begravelsen. Særlig højtidsfuld var flaghejsningen i Kruså ved mindestenen for de danske Flensborgeres møde med Kongen i 1920, hvor ordene lød til dem: “I skal ikke blive glemt!” Nu står denne hilsen mejslet i en sten, ved hvilken der er rejst en flagmast. Et væld af kranse med rød-hvide bånd er sendt over grænsen heroppefra til bårerne, og også enkelte repræsentanter for de nationale organisationer, som støtter mindretallets arbejde, har fået tilladelse til at passere grænsen for at deltage i jordefærden. Amtmand Refslund Thomsen, Aabenraa, vil nedlægge en krans fra den danske regering. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 24. maj 1943.