1943 – Planerne om Kolding Lufthavn

Et orienterede møde i eftermiddags

Fra mange forskellige byers side har der allerede været omtalt de forskellige projekter for nye flyvepladser og lufthavne, som de pågældende interesserede parter har gået og syslet med og planlagt nu i krigstiden, for at man kan være parat til at tage fat umiddelbart efter krigen, når civilflyvningen bliver en kendsgerning.

Det vakte for nogle år siden opmærksomhed – for ikke at sige morskab, at Ebeltoft proklamerede, at man der omgikkes med planer om en flyveplads. Nu trækker man ikke længere på smilebåndet, når praktisk talt alle større provinsbyer tumler med planer om anlæg af enten en flyveplads eller en lufthavn. Som alle andre byer har Hjørring for tiden sin byplan under udarbejdelse, og her er der også afsat plads til en flyveplads eller rettere to nemlig en offentlig lufthavn af klasse B og en landingsplads af klasse C. […]

Man må ikke tro, at de rette instanser i Kolding har sovet tiden bort for at lade de andre interesserede byer tage téten og sikre sig flyvepladser og lufthavne, medens Kolding bliver ladet tilbage. For et halvt års tid siden nedsatte således Kolding Motor Flyveklub et udvalg, der skulle arbejde med sagen og undersøge de forskellige muligheder for en velegnet plads. Udvalget kom til at bestå af formanden, direktør S. A. Christensen, sekretæren, direktør M. Lauridsen, Shell, og erhvervschef P. A. Høy, der ligeledes er medlem af bestyrelsen.

De tre herrer har i den mellemliggende tid gjort et stort arbejde – også i fuld forståelse med de interesserede udvalg inden for Kolding Byråd – men man har fundet det tilrådeligst at gå stille med dørene og intet at offentliggøre om de resultater, man er komme til, før tiden dertil var inde. Man er dog nu kommet så vidt, at man har kunnet forelægge planerne for stadsingeniøren, borgmesteren og udvalgene, hvorefter man i eftermiddags kunne indbyde til et pressemøde på Saxildhus, hvor der blev lukket lidt op for de forslag, man har fremsat.

Man har kunnet fremkomme med flere forslag, men har især samlet sig om en enkelt ganske velegnet plads direkte nord for Kolding, hvor det tilmed er så heldigt, at Kolding Kommune i forvejen ejer betydelige arealer, som man har tænkt sig indbefattet i projektet til en virkelig lufthavn af internationalt format. Bebyggelsen er endvidere her af en sådan art, at det ikke bliver nødvendigt at foretage nedrivninger af stående bygninger for at bevare en forskriftsmæssig “sikringszone” til indflyvningen. Kolding Byråd har, ligesom de forskellige byråd rundt om i landet, ofret flyvepladsplanerne megen interesse som et led i beskæftigelsesplanerne efter krigen, hvor der forventelig vil blive mange langvarigt arbejdsløse der skal sættes i arbejde. […]

Kilde: uddrag, Kolding Folkeblad, 8. oktober 1943.

1942 – Flyvesagen er bleven en bysag for Kolding

Over et halvt hundrede medlemmer tegnet

Den nystartede flyveklub i Kolding har allerede fra starten fået vældigt med luft under vingerne. Som omtalt har et ar klubbens overordentlige medlemmer stillet en flyvemaskine i udsigt for klubben, men også den store tilgang af medlemmer, der på de får dage allerede har været, viser, at Koldingenserne åbenbart agter at betragte flyvningen – og en flyveplads i Kolding – som noget af et bypatriotisk anliggende.

Mens den på samme måde i Vejle startede flyveklub i de første dage kun kunne mønstre en halv snes medlemmer, så har klubben i Kolding i det samme tidsrum allerede passeret det første halve hundrede medlemmer, omfattende alle samfundslag, direktører, skoleelever på 15 og 18 år, en skoleforstander, kontordamer, mekanikere, interesserede fra både by og land har allerede sluttet op om foreningen, overbevist om den store betydning flyvningen vil få efter krigen, og for manges vedkommende sikkert også overbevist om den betydning, det vil være for Kolding at man er med fra begyndelsen i bestræbelserne for at udnytte de muligheder, som en flyve- eller lufthavn – og en stor og stærk flyveklub – vil betyde for byen.

Den store tilgang af medlemmer betyder, at det første undervisningshold allerede er overtegnet, og med de lokalemuligheder, der er til stede i Kolding, vil også sige, at der kun er 6-8 pladser tilbage, før også hold nr. 2 blive fuldtegnet. Der vil dog blive gjort alt for, at der blive åbnet adgang så alle, der ønsker at overstå den teoretiske undervisning i første omgang kan komme til det. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 10. december 1942

1942 – Stor interesse for flyvning i Kolding

Privatmand stiller flyvemaskine i udsigt til klubben

En kreds af interesserede, der i går eftermiddags og i aftes var samlet med formanden for Dansk Motor Flyve-Union, trafikass. Orth, for at drøfte mulighederne for flyvning og flyveundervisning i Kolding, fik sagerne rigtig godt drøftet igennem.

Det planlagte kursus vil blive afholdt i slutningen af januar eller i begyndelsen af februar i forbindelse med lignende kursus i Vejle og Esbjerg. Lærerkræfterne vil blive chefen for Hærens 1. flyverdivision, kaptajn Edsen Johansen, og civilingeniør i Hærens flyvetropper, lærer i dynamik ved Polytekniske læreanstalt, C. C. Beckmann, der er Koldingenser.

De kursus, der hidtil har været afholdt, at været overordentlig velbesøgte, således var der en 90-årig på det første kursus, nemlig afdøde professor Irminger, men der var også ikke så få interesserede skoledrenge helt nede fra 3. og 4. mellem, der var både kontordamer og husassistenter blandt eleverne på de hidtil afholdte kursus. Mange havde lagt lange tideres sparsommelighed for dagen for at kunne være med.

Shell i København har i øvrigt givet et tilskud på 1.000 kr. til afholdelse af disse kursus. […] En privatmand i Kolding, der i flere år har været medlem af hovedforeningen, har stillet den nystiftede klub i udsigt, at han vil stille en flyvemaskine til rådighed for klubben, når der igen bliver lejlighed for flyvning – det er dog altid en pæn begyndelse. I øvrigt vil der utvivlsom fra Byrådets side blive gjort en indsats for at få indrettet en lufthavn – eller i hvert fald en flyveplads – så Kolding til den tid bliver i stand til at møde den nye tid med dens “forfløjne” trafikproblemer. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 8. december 1942.

1940 – Bomber ved Ringkøbing og Fanø

Et voldsomt engelsk luftangreb sattes om aften den 19. marts 1940 og natten til den 20. marts ind imod Sild, der er en af de største tyske luftbaser. Under dette angreb har et par af de engelske maskiner åbenbart mistet orienteringen, og har kastet bomber på Holmslands Klit, den smalle tange foran Ringkøbing Fjord og muligvis også ved Fanø. Også over Kolding hørtes i nat en flyvemaskine mellem 12 og 1.

Det forlyder at der har været en “mur af ild omkring Sild“, muligvis fordi de engelske bomber havde ramt et ammunitionsdepot.

Fra Esbjerg meddeles at der omkring 20:25 viste sig en fremmed flyver over byen, dens nationalitet kunne ikke fastslåes, der blev affyret varselskud mod den, og den forsvandt i nordvestlig retning. Maskinen kom fra Syd.

Bomberne ved Ringkøbing er kastet ved Sdr. Lyngvig, tre bomber sprang på en åben mellem Andr. Folkjers hus og Valdemar Sørensens gamle gård, bomberne har dannet et krater af mange meters omkreds. Hos Folkjers, hvor familien lå og sov da bomberne faldt, var alle husets roder kunst, og murene gennemhullet af sprængstykker.

Det er uvist om der på Fanø er nedstyrtet et fly, eller om vidner har set en såkaldt lysbombe. Inde i Esbjerg kunne man i nat høre store detonationer, der kunne tyde på “bombenedfald ved eller udenfor Fanøs kyst“.

Kilde: Kolding Folkeblad, 20. marts 1940