Politimesteren i Middelfart bekendtgør i dag efter henstilling fra den tyske værnemagt, at Lillebæltsbroen fremtidig er spærret for al trafik fra mørklægnings indtræden til dens ophør.
Kilde: Kolding Folkeblad, 18. august 1944.
Tag: Middelfart
1944 – Mindehøjtider på danske krigergrave fra 9. april
Gravene blev smykket med kranse og blomster
Den 9. april – 1. Påskedag – holdtes en lang række mindehøjtideligheder rundt om i landet. Krigergravene fra den 9. april blev smykket med kranse og blomster fra offentlige institutioner, foreninger og private, og desuden holdtes der højtideligheder flere af de steder, hvor kampene stod, og hvor de danske soldater faldt.
I Mindelunden ved Bredevad, hvor de to menige Jørgen Andersen og Poul Søgaard faldt, vajede flagende på halv Mindestenen var smykket med blomster og kranse. Politimester Brix, Tønder, og kaptajn Digman nedlagde kranse, og forsvarsbrødrene, ungdomsforbundene og flere andre smykkede med kranse og blomster. Ved en højtidelighed, hvor hele egnens befolkning var samlet, talte gartner Jepsen, Bylderup, hvorefter forsamlingen sang ‘Slumrer sødt i Slesvigs jord”. I Sønder Hostrup, Bjergskov, Lundtoft og Hokkerup nedlagde oberstløjtnant Hintz sammen med en deputation fra Forsvarsbroderforeningen i Aabenraa, kranse ved alle mindestenene. Der var alle steder mødt store forsamlinger af egnens folk.
I Haderslev blev der nedlagt kranse ved mindestenen for de fire faldne soldater, og i Aalborg holdtes en smuk højtidelighed ved kornet Westerbys grav, kornet Westerby faldt som bekendt i Haderslev. Den faldnes spejderkammerater paraderede ved graven, hvor amtsskolekonsulent Th. Petersen, Hasseriis, den faldnes fader, kaptajn Westerby, og flere andre talte ved graven. Fanen blev sænket, og der iagttoges ét minuts stilhed. Senere på dagen blev graven smykket af mange private. Også på grave over faldne fra den 29. august blev der nedlagt blomster. Desuden blev krigergravene i Odense, Kerteminde, Søllested, Middelfart og på Langeland smykket med blomster.
Kilde: Kolding Folkeblad, 11. april 1944.
1944 – Tusinder må spadsere over Lillebæltsbroen
Reparationen af broen trækker ud – mange damehatte i farezonen!
Hele natten har der været arbejdet på kraft med at få skinnelegemet i orden igen efter branden. Broen har i den anledning ligget badet i skarpt lys fra projektørerne. Med et særtog fra Nyborg kom ved 9-tiden i formiddags to vognladninger med specialtømmer fra Køge til reparationsarbejdet, men selv om der bliver sat al kraft på, kan Statsbanernes teknikere dog med sikkerhed til morgen sige, at det ikke vil lykkes at få sporet gjort klar til middagstogene. I det hele taget synes det tvivlsomt, om man vil kunne få tog over broerne i dag.
Allerede i morges ved 6-tiden sendtes det første persontog fra Fredericia til Lillebæltsbroen, og udvekslingen af rejsende foregik. I dag venter man, at 8-9.000 rejsende må spadsere de 1.100 meter over broen. Statsbanerne vil forsøge at få stationeret en bil til at køre de dårligt gående rejsende og mødre med spædbørn over broen. Så vidt muligt sørger Statsbanerne for at sende tog samtidig at sted fra Middelfart og Fredericia, således at de rejsende mødes under spadsereturen over broen. Herved undgår man ikke blot panik ved ud- og indstigning af togene, men opnår samtidig, at der altid står opvarmede vogne parat til de rejsende på den anden side af Bæltet.
I den stærke blæst er det gået ud over mange damehatte, idet kvindelige rejsende, der har hænderne optaget af kufferter, i mange tilfælde har måttet se deres hat forsvinde i Bæltets bølger. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. april 1944.
1944 – Voldsom brand i nat på Lillebæltsbroen
50 meter sveller og underlag brændt – trafikken afbrudt, da skinnerne må skiftes.
Jernbanetrafikken over Lillebæltsbroen er endnu standset til morgen efter en alvorlig brand, der i aftes ved midnatstid ødelagde ca. 50 meter af brolegemet. Togene må udveksles på stedet, men der er arbejdet hele natten for at få nye sveller og skinner lagt, så der ikke skal ske alt for stort afbræk i Påsketrafikken.
Et fantastisk syn – et bål i luften
Branden blev opdaget ved 23-tiden i aftes af personalet på broens vagtpost. man så, at det brændte livligt i svellerne omtrent midt på broen. Brandvæsenet fra Middelfart og Fredericia kom med fuld udrykning og Falck fra Middelfart anbragte katastrofebelysning samt brækkede svellerne op på begge sider af brandstedet for at begrænse ildens omfang. Det viste sig dog hurtigt, at katastrofebelysningen var unødvendigt, for flammerne fra det oliemættede træ slog meterhøjt op og lyste langt omkring. Branden var et fantastisk syn med det flammende bål højt oppe i luften. Af og til så man store brændende træstykker styrte ned og sydende forsvinde i Bæltet. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 4. maj 1944.
1943 – Seks unge mennesker druknede i Pinsen
Fire roere fra Middelfart forulykkede på Vejle Fjord
1 Pinsedags formiddag er der ud for indløbet til Vejle Fjord sket en frygtelig ulykke, idet en langtursbåd fra Middelfart Roklub gik ned, og fire unge roere mistede livet. Den femte ombordværende reddede sig ved at svømme ind til Trelde Næs, men han var meget medtaget og blev indlagt på sygehuset i Fredericia. De fire unge forulykkede er: Den 23-årige maskinarbejder Helge Gøtzsche og hans 20-årige broder, smed Arne Gøtzsche, sønner af fabriksarbejder G., Middelfart, den 23-årige barber Egon Christiansen, søn af havnearbejder Chr. C., Middelfart, og den 20-årige murerlæring Kaj Hansen, søn af fabriksarbejder H. Søndergade, Middelfart. Den reddede er den 20-årige smed Erik Zimsen, søn af kontorchef Z., Middelfart.
Roerne var startet fra Middelfart om morgenen kl. 8 for at sejle til Juelsminde, hvor de ville tilbringe Pinsen. Ved starten var Arne Gøtzsche styrmand; men det er muligt, der er skiftet styrmand undervejs. Da roerne var nået til Trelde Næs, ville de gå tværs over Vejle Fjord over til Juelsminde. Da båden nåede midt ud for løbet til Vejle Fjord, kom den ind i stærk strøm og svær søgang, og roerne blev enige om, at deres forehavende vist var for farligt, og de besluttede derfor at vende om for at søge under Trelde Næs igen. De vendte båden, men søerne slog ind over den, og efterhånden fyldtes den med vand og sank. Da roerne havde frigjort sig af båden, kom denne igen op til overfladen, og de forsøgte at holde sig oppe ved den, men de blev betænkelige ved, at den drev østpå, og de besluttede derfor at at svømme ind til den jyske kyst.
Zimsen fulgtes med Kaj Hansen, og da dennes kræfter ebbede ud, forsøgte Zimsen at bjærge ham, men han var på dette tidspunkt allerede selv udmattet, og da han havde svømmet et stykke med kammeraten, måtte han slippe ham, hvis han skulle gøre sig håb om at redde sig selv. Han så Kaj Hansen gå ned, men ferimod så han ikke noget til de tre øvrige. Det lykkedes virkelig Zimsen at nå land, og med opbydelse af sine sidste kræfter nåede han at klatre op ad den stejle Trelde klint. Han råbte om hjælp, og derefter snak han bevidstløs om. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 15. juni 1943.
1943 – Fem maskiner skudt ned i Sydjylland i nat
Én i Fænøsund, fire ved Esbjerg. Butiksruderne i Middelfart raseret.
Under overflyvningerne i nat blev en engelsk maskine ved 1.30-tiden skudt ned af antiluftskytset og styrtede i vandet mellem Fænø og Fyn. Maskinen var ramt i halen og styrtede fra rat lav højde brændende ned i det dybe Fænø Sund. Den faldt omtrent midt i sejlløbet, og ved faldet mod vandfladen eksploderede maskinens bombelast med et voldsomt brag. Lufttrykket var så stærkt, at mellem halvdelen og tredjedelen af butiksruderne i Middelfart, fortrinsvis de største, sprængtes. En C.B.-betjent i Middelfart blev såret i foden af en splint og måtte indlægges på sygehuset. Tre lig fra den nedstyrtede flyvemaskine er indbjærget til Teglgaard på Fyn.
På en mark ved gården Søborg nord for Strib faldt i nat en sprængbombe, der eksploderede. Taget på gården blev delvis ødelagt, ligesom der knustes en mængde ruder, både på denne gård og nabogårdene. Flere hundrede brandbomber faldt rundt omkring på markerne, hvor de lyste op. Ikke-eksploderede brandbomber blev demonteret til morgen. Ved Erritsø blev en hest ramt af en splint og måtte under dyrelægebehandling. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 21. april 1943.
1943 – En engelsk bomber styrtet brændende ned i Lillebælt
Sank straks på 40 meter vand – intet spor af besætningen
I aftes ved 22-tiden er en britisk maskine styrtet ned i Lillebælt efter en luftkamp. Maskinen sås brændende over Middelfart kort før nedskydningen. Politiet, den tyske værnemagt og lodsmandskabet ved Lillebælt ilede til undsætning, men maskinen var faldet i Bæltet på ca. 40 m. vand og var straks gået til bunds, og der sås hverken spor af besætning eller maskine. Derimod brændte olien i længere tid i meterhøje flammer på vandets overflade. I morges har man fundet en benzintank med Royal Airforces mærke på kysten i nærheden af Strib. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 11. marts 1943.
1942 – Middelfart bliver centrum for dansk tobaks-tørring
Fabrikant Erik Tholstrup, Middelfart, har ifl. ‘Middelfart Venstreblad’ solgt Sneskærmefabrikken på Gl. Banegaard til et ejendomsselskab, repræsenteret ved overretssagfører Hvid Møller og grosserer Møllgaard Christensen, og det er hensigten her at indrette et moderne fermenteringsanstalt for dansk tobak.
Fermenteringsanstalten skal indrettes efter de mest moderne principper. Der skal bl.a. installeres en stor dampkedel og anlægges store dampkanaler, hvor tobakken føres igennem under behandlingen, hvorefter den i særligt indrettede lokaler tørres til tobaksindustrien. Man regner med, at hele fabrikken med køb af bygning og indretning med maskiner osv. vil komme til at stå i ca. 100.000 kr. 40 mand skal i arbejde, og 5-10.000 kg. tobak behandles pr. dag.
Sagkundskaben på tobaksindustriens område repræsenteres af grosseer Møllgaard Christensen, der er medindehaver af International Planters Corporation i U.S.A., et stort firma, som opkøber og fermenterer tobak i Amerika, hvor grossereren i flere år har ledet en af afdelingerne.
Før krigen havde grosseer Møllgaard Christensen en import af tobak for flere millioner kroner om året, og under afspærringsforholdene er det ham, der modtager al indført tobak fra Frankrig og Balkanlandene og fordeler denne til industrien og tobaksgrossisterne. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 22. juni 1942.