1944 – Mindehøjtideligheden for de faldne fra den 29. august

Mindestensafsløringer på gravene, der var smykket med kranse og blomster

På Falsled Kirkegaard på Fyn blev der i går afsløret en smuk mindesten over menig 145 af 4. bataljon, Arne Peter Christensen, Falsled, der faldt på sin post i Odense i fjor den 29. august. Mindesten er rejst af Arne Christensens soldaterkammerater, og afsløringen foregik ved en smuk mindehøjtidelighed på kirkegården, hvor ca. 100 mennesker var til stede. Oberst Bruun, Odense, foretog afsløringen.

På Korsør Kirkegård blev der på initiativ af Korsør Marineforening opsat en mindesten på underkvartermester Chr. Thomsens grav. Underkvartermesteren faldt i Korsør den 29. august 1943. I anledning af årsdagen var der desuden nedlagt mange kranse og blomster på graven.

På Løvel Kirkegård ved Viborg foregik en højtidelighed ved landmand Ivan Jacobsens grav. Oberstløjtnant Thiede, Viborg, nedlagde kransen fra den danske hær, fra regimentet og fra Ivan Jacobsens kompagnichef. Ivan Jacobsen, der kun blev 20 år, faldt den 29. august i fjor i Nyborg. Viceborgmester, redaktør T. Wellejus, nedlade på garnisonsbyens vegne en krans på graven, og endvidere blev der nedlagt en krans fra sognet af fhv. sognerådsformand N. P. Thougaard.

På Aalborg Kirkegaard afholdtes en mindehøjtidelighed ved oversergent Kaj Ove Norvins grav. Norvin faldt under træfningen ved Livgardens Kaserne i København den 29. august i fjor.

Endelig nedlagde oberstløjtnant Lawaetz i anledning af årsdagen for kaptajn C. L. Wesenbergs død en krans fra Krigsministeriet ved mindestenen på den faldnes grav på Nyborg Kirkegaard.

Kilde: Kolding Folkeblad, 30. august 1944.

1944 – Aarhus mindes ofrene for katastrofen

Den største og mest gribende begravelse, byen endnu har oplevet.
Aarhus var i lørdags klædt i sorg. Fra morgenstunden vajede flagene på halv byen over. Den store sørgehøjtidelighed i Domkirken over de dræbte og savnede fra katastrofen satte sig præg på byen. Man mindedes de 12, der savnes efter ulykken, og som satte livet på så grufuld en måde. De fik den største og mest gribende begravelse, Aarhus endnu har oplevet. Små beskedne buketter og flotte signerede dekorationer var sendt til båren. En skov af faner stod æresvagt. Byrådet bekostede højtideligheden.
Alle byens kirkeklogger ringede
Ved middagstid standsede alt arbejde ved havnen og i havnens virksomheder, men også private institutioner holdt fridag. Ved 15-tiden ringede samtlige kirkeklokker i byen. Malmtonerne blev byen over og stemt til højtid. Aarhus Domkirke er Danmarks længste, men i lørdags kunne det smukke kirkerum ikke rumme det følge, der ønskede at overvære mindehøjtideligheden. I kirken var samlet et bredt udsnit af byens befolkning. Embedsmænd i galla og sorgeklædte hustruer. […]

Kilde: Uddrag, Fredericia Social-Demokrat, 31. juli 1944.

1944 – Mindehøjtider på danske krigergrave fra 9. april

Gravene blev smykket med kranse og blomster

Den 9. april – 1. Påskedag – holdtes en lang række mindehøjtideligheder rundt om i landet. Krigergravene fra den 9. april blev smykket med kranse og blomster fra offentlige institutioner, foreninger og private, og desuden holdtes der højtideligheder flere af de steder, hvor kampene stod, og hvor de danske soldater faldt.

I Mindelunden ved Bredevad, hvor de to menige Jørgen Andersen og Poul Søgaard faldt, vajede flagende på halv Mindestenen var smykket med blomster og kranse. Politimester Brix, Tønder, og kaptajn Digman nedlagde kranse, og forsvarsbrødrene, ungdomsforbundene og flere andre smykkede med kranse og blomster. Ved en højtidelighed, hvor hele egnens befolkning var samlet, talte gartner Jepsen, Bylderup, hvorefter forsamlingen sang ‘Slumrer sødt i Slesvigs jord”. I Sønder Hostrup, Bjergskov, Lundtoft og Hokkerup nedlagde oberstløjtnant Hintz sammen med en deputation fra Forsvarsbroderforeningen i Aabenraa, kranse ved alle mindestenene. Der var alle steder mødt store forsamlinger af egnens folk.

I Haderslev blev der nedlagt kranse ved mindestenen for de fire faldne soldater, og i Aalborg holdtes en smuk højtidelighed ved kornet Westerbys grav, kornet Westerby faldt som bekendt i Haderslev. Den faldnes spejderkammerater paraderede ved graven, hvor amtsskolekonsulent Th. Petersen, Hasseriis, den faldnes fader, kaptajn Westerby, og flere andre talte ved graven. Fanen blev sænket, og der iagttoges ét minuts stilhed. Senere på dagen blev graven smykket af mange private. Også på grave over faldne fra den 29. august blev der nedlagt blomster. Desuden blev krigergravene i Odense, Kerteminde, Søllested, Middelfart og på Langeland smykket med blomster.

Kilde: Kolding Folkeblad, 11. april 1944.

1943 – 110 danske Sydslesvigere faldet og 30 savnet

Mindehøjtidelighed for 6 af Duborg-Skolens elever

På Duborg-Skolen i Flensborg afholdtes i går en mindehøjtidelighed for 6 tidligere elever, der er faldne i krigen siden den sidste mindefest i oktober, da en hel række faldne blev mindet. De faldne, som i går blev mindet var:

  • Oskar Klinge, 32 år, faldet i Rusland 23. oktober 1943.
  • Reinhold Erichsen, 19 år, faldet i Rusland 20. november 1943.
  • Knud Petersen, 22 år, død på lazaret 7. november 1943.
  • Heinrich Trothe, 19 år, faldet i Rusland i november 1943.
  • Hans Wingender, 23 år, faldet i Rusland i februar 1943.
  • Frederik Christian Maas, 19 år, faldet i Italien 24. november 1943.

Med disse seks navn er de danske skolers tabsliste nu på 77, det samlede tal af faldne danske Sydslesvigere 110, hvortil kommer ca. 30 savnede. Af disse sidse er nogle enkelt i krigsfangenskab.

Ved mindehøjtideligheden i går var skolens festsal pyntet med grønne grangrene, og på et lille dannebrogssmykket alter foran talerstolen stod tændt en floromvunget syvarmet lysetage. Ved talerstolen stod skolens florindhyllede fane. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 17. december 1943.

1943 – 9. april-heltene mindes

Mindehøjtideligheden i Sønderjylland

Oberstløjtnant Hiutz, Søgaard, har i formiddags nedlagt kranse fra hæren ved mindestenene for de den 9. april 1940 faldne danske soldater i Sdr. Hostrup, Bjergskov, Lundtofte og Hekkerup. I Mindelunden ved Bredevad nedlagdes kransen af politimester Brix, Tønder, og i anlægget ved mindestenen i Haderslev af politikommissær Hartmann. I højtideligheden deltog repræsentanter for de stedlige danske forening der ligeledes smykkede mindestenene med kranse og blomster. På kirkegårdene i Bov og Taps lod grænsegendarmeriforeningen nedlægge kranse ved gravene for de tre overgendarmer, der mistede livet den 9. april, og også ved deres mindesmærke i Padborg blev der nedlagt kranse.

Kilde: Kolding Folkeblad, 9. april 1943.

1942 – Statsminister Th. Staunings bisættelse

Hele folket og vore nabolande repræsenteret ved den af staten arrangerede mindehøjtidelighed.

Søndag eftermiddag bisattes statsminister Th. Stauning fra Forum i nærværelse af kongen og hans to sønner, af 8-10.000 repræsentanter for det danske folks forskellige grene og af repræsentanter for Sveriges og Finlands regeringer samt for en lang række fremmede nationer.

Højtideligheden var arrangeret af staten, og det hele arrangement var præget af stor stilfuldhed og enkelthed. Midt på tribunen stod båren, dækket af et væld af forårets skønneste blomster og flankeret af tre floromvundne fagforeningsfaner, deriblandt den første socialdemokratiske fane, der var med i “slaget” på Fælleden i 70’erne i forrige århundrede. Bag båren løftede sig den sortbetrukne talerstol, og bag denne igen dannede vældige draperier i sort og hvidt en højtidsfuld og alvorlig ramme om højtideligheden.

Langs tribunen stod en lang række laurbærtræer, bag hvilke 100 fagforeningsfaner havde opstilling. I øvrigt var der vældige rum kun udsmykket med dannebrogsflag og med en kæmpemæssig sorthvid løber fra hovedindgangen til tribunen.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 11. maj 1941.

1942 – 9. aprils ofre mindes i Sønderjylland

På 2-årsdagen for begivenhederne i Sønderjylland har hæren ladet nedlægge smukke kranse med røde og hvide nelliker ved mindestenene for de 11 danske soldater, der den morgen faldt. Syd og vest for Aabenraa, hvor 8 af Søgaard-lejrens mandskab faldt, nemlig ved Sdr. Hostrup, Bjergskov, Kværs, Hokkerup, Lundtoftsbjerg og Bredevad nedlagde kommandanten på Søgaard, oberstløjtnant Hintz, ledsaget af kaptajnerne Bartholdy og Kjeldsen samt nogle befalingsmænd, der alle var med i begivenhederne hin morgen, i formiddags kransene ved de forskellige mindesten under en lille højtidlighed, hvori tillige deltog repræsentanter for de stedlige danske foreninger. Også disse nedlagde kranse, der nu sammen med mange blomsterbuketter fra egnens folk smykker stenene ved den alfare vej.

I Padborg og Bov mindedes befolkningen de tre grænsegendarmer, der faldt om morgenen den 9. april. Grænsegendarmeriforeningen har nedlagt en krans på mindestenene i Padborg og på kirkegårdene i Bov og Taps.

Kronprinsesse Ingrid, der i formiddags i bil kørte fra Graasten til Folkehjem i Aabenraa for at deltage i et møde i Komiteen for Kronprinsessens Feriehjem, lagde turen om ad Hokkerup-Lundtoft-Bjergskov for hvert stede ved mindestenene at nedlægge en buket tulipaner.

Et væld af kranse og buketter er i formiddags nedlagt ved mindesmærket i Haderslev for de fire faldne danske soldater, kornet Westerby, Aalborg, og tre menige. Deputation efter deputation var mødt op. Små guirlander af vintergækker og dannebrogsflag smykker kanten af granitsoklen. Mindesmærket står i dag midt i et bed af de skønneste blomster, en farvesymfoni, i hvilken rødt og hvidt er fremherskende. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 9. april 1942.

1942 – Hitler siger: De bolshevikiske horder bliver ødelagt i sommer

Bag os ligger en vinter, hvis lige Mellem- og Østeuropa ikke har oplevet i 140 år!

I Tyskland fejredes i går mindet om de faldne helte fra verdenskrigen og den nuværende krig. Heltemindedagens hovedhøjtidelighed fandt sted i Tøjhuset i Berlin, hvor Hitler talte i overværelse af en forsamling, hvori sås storadmiral Raeder, generalfeltmarskallerne Keitel og Milch, rigsmarskal Gøring og rigsfører Himmler.

Hitler udtalte ifl. D.N.B. bl.a.:

Bag os ligger et år ikke blot med de største kampe i verdenshistorien, men også med de hårdeste prøvelser for vort eget folk. Det tør siges, at både front og hjem har holdt stand mod disse prøvelser. At tyskeren ikke frygter for menneskelige trusler, har han ofte nok bevist i sin historie. Men denne gang var han ikke blot udsat for kamp mod den fjendtlige våbenmagt og en i tal næsten tilsyneladende udtømmelig strøm af de mest primitive folkeslag, men også en kamp mod naturens grusomste hårdhed. Thi i dag kan det meddeles, at der bag os ligger en vinter, hvis lige Mellem- og Østeuropa ikke har oplevet i 140 år. I sandhed, vore og vore forbundsfællers soldater i de sidste 4 måneder og har vist deres virkelige indre værdi. De har imidlertid bestået denne prøvelse på en sådan måde, at vel ingen er berettiget til at tvivle om, at hvad skæbnen end vil bringe i fremtiden, vil det være lettere end , der ligger bag os.

Tidligere en enhver erfaring eller videnskabelig beregning kunne antage brød en vinter ind over vore høre og har nu i fire måneder givet fjenden lejlighed til at på sin side at skabe en vending i denne skæbnetunge kamp. Det er jo også det eneste håb, magthaverne i Kreml havde i denne naturelementernes rasen, hvis lige end ikke de selv nogen sinde har oplevet, at de kunne berede den tyske værnemagt den samme skæbne, som Napoleon led i 1812. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 16. marts 1942.