1943 – Da Flensborgs danske begravede de tyve ofre for bombeangrebet

Gribende højtidelighed på Flensborg Kirkegaard. Aksel Schiøtz sang over femten små og fem store kister.

15 små sorte børnekister og bagved disse frem større, alle smykket med forsommerens blomsterpragt og omgivet af et væld af pragtfulde kranse med rød-hvide bånd. Omkring dem rækker af sørgede forældre, søskende og bedsteforældre og deltagende landsmænd fra nær og fjern. Tårer stod i alle øjne, og en grådkvalt hulken lød som et stille akkompagnement, da Danmarks fejrede sanger Aksel Schiøtz sang Grundtvigs vuggevise ‘Sov sød, børnlille’ over de jordiske rester af den danske børnehave, der for mindre end en uge siden var et jublende kor af glade barnestemmer. Mange landsmænd fra Flensborg, Sydslesvig og Danmark var mødt på kirkegården i Flensborg i går for at vise deres deltagelse i den sorg, der med dette bombeangreb er voldt det danske mindretal. Foruden dets egne organisationer var de nationale foreninger i Danmark repræsenteret. Der var danske sydslesvigere i uniform, der bragte hilsen fra landsmænd ved fronterne, som gerne ville have været med. For landsmænd nordfra var synet af de sorte kister i majdagens sol, omgivet af sørgeklædte kvinder, børn og gamle, et uforglemmeligt gribende billede af krigens gru og sorg. Flere familier havde hver mistet to af deres børn.

De blågule Flensborg-drengespejdere stod fanevagt med floromvundne faner omkring de mange kister, flankeret af pigespejderene i deres gule uniformer. På spejdernes ansigter læstes alvor og sorg. hver af dem kendte alle de små børn og de voksne, der nu lå som lig i de sorte kister, og noget sådant kan nok stemmet et ellers muntert pige- og drengesind til alvor. På hver af kisterne lå en krans fra Duborgskolen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 25. maj 1943

1943 – De danske bombeofre i Flensborg begraves i eftermiddag

Sønderjylland flager på halv for mindretallets 19 døde

I eftermiddag begraves på Flensborg ny Kirkegård de danske ofre for det frygtelige bombeangreb i onsdags, de 15 småbørn fra den danske børnehave og deres to lærerinder, fru Martha Radszewski og hendes datter Wanda, samt endnu et medlem af mindretallet, Walter Mommsen, der kun blev 16 år. Det 19. offer, fru redaktør Tage Jessen blev begravet i lørdags i stilhed. Over hele Sønderjylland flages der på halv stang i anledning af begravelsen. Særlig højtidsfuld var flaghejsningen i Kruså ved mindestenen for de danske Flensborgeres møde med Kongen i 1920, hvor ordene lød til dem: “I skal ikke blive glemt!” Nu står denne hilsen mejslet i en sten, ved hvilken der er rejst en flagmast. Et væld af kranse med rød-hvide bånd er sendt over grænsen heroppefra til bårerne, og også enkelte repræsentanter for de nationale organisationer, som støtter mindretallets arbejde, har fået tilladelse til at passere grænsen for at deltage i jordefærden. Amtmand Refslund Thomsen, Aabenraa, vil nedlægge en krans fra den danske regering. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 24. maj 1943.

1943 – Mange danske dræbt i Flensborg

Femten danske børn under 6 år omkom sammen med to kvinder, der tog sig af dem.

Luftangrebet onsdag middag, som omtaltes i den tyske overkommandos rapport, slog hårdt blandt danske landsmænd i Flensborg. I en af børnehaverne omkom 15 små drenge og piger, meddeler Jyllandspostens korrespondent. Angrebet begyndte ved middagstid, og disse børn befandt sig i den nordlige del af byen. Det er foreløbig konstateret, at 15 børn under 6 år omkom sammen med to kvinder, der tog sig af dem. Endvidere har, som meddelt, redaktør Tage Jessens hustru, fru Eli Jessen, fundet døden under angrebet. På mandag kl. 13.30 vil de danske børn blive begravet fra kapellet på den nye kirkegård ved en særlig dansk højtidelighed, mens fru redaktør Jessens begravelse foregår i dybeste stilhed.

Sønderjylland flager mandag på halv i anledning af Flensborgofrenes begravelse

Meddelesen om de frygtelige begivenheder i Flensborg, der bl.a. har ramt den danske børnehave og krævet 15 ofre blandt dens børn, har gjort det dybeste indtryk i Nordslesvig. Ved et delegeretmøde i gård i Aabenraa for Venstre i den sønderjyske storkreds mindedes formanden, Mads Gram, Københoved, de danske sydslesvigere i denne prøvelsernes tid. “Vi kan”, udtalte han, “heller ikke lade være med at tænke på vore nabobyer mod syd, der er ramt så hårdt, at det også gør ondt i danske sind. Dansk Samråd har gennem pressen udsendt en opfordring til den sønderjyske befolkning om at flage på halv stang på mandag, når begravelsen finder sted som tegn på, at vi heroppe deler sorgen med vore landsmænd”.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 22. maj 1943

1942 – Flere danske faldne syd for grænsen

Det kirkelige danske efterårsmøde i Flensborg i søndags havde fået god tilslutning. De to danske talere havde måttet sende afbud og i stedet før talte pastor, Dr. Jordt Jørgensen. ved højmessegudstjenesten prædikede pastor H. F. Petersen. Både i kirken og ved det efterfølgende møde i ‘Flensborghus’ rådede der en egen højtidsstemning, som var stærkt præget af tidens alvor.

I de sidste dage er der indløbet nye meddelelser om danske tab ved krigsfronterne. Smed Carl Boysen og hustru i Langbjerg ved Flensborg har mistet deres næstældste søn under kampene ved Kaukasus, og ved morgensangen på Duborgskolen i onsdags opløste rektor Hansen yderligere navnene på fem af skolens tidligere elever, som er faldet siden august i år.

Kilde: Kolding Folkeblad, 29. august 1942

1942 – Lidt tilbagegang i Kolding, støt fremgang på landet for Sønderjysk Forening

Sønderjysk Forening i Kolding holdt i aftes sin årlige generalforsamling i Industriforeningen. Fabrikant Jes Beirholm bød velkommen, undskyldte for dens forsinkede afholdelse, valgtes selv til dirigent og mindedes foreningens i årets løb afdøde medlemmer, bl.a. frøhandler H. Knudsen, der var foreningens revisor, og rentier Chr. Steffensen, der havde været medlem i over 50 år og i mange år havde siddet i bestyrelsen og som navnlig havde været uvurderlig ved indsamlinger og når det gjaldt at yde hjælp til danske syd for grænsen. Æret være deres minde!

Formanden aflagde derefter beretningen, af hvilken det fremgik, at medlemstallet var gået frem med 1 – fra 1.604 til 1.604. Foreningen mangler repræsentanter i Viuf og Ødis-Bramdrup. På indsamlingsdagen i april i fjor var der indkommen over 20 pct. mere end året i forvejen. Bestyrelsen havde besluttet at udnævne Nis Hjort, der var fyldt 90 år og i mange år havde været medlem og medlem af bestyrelsen, til æresmedlem. Grænseforeningen havde nu et medlemstal på 92.700, det var en fremgang på 2.200, men året i forvejen havde fremgangen været 7.000.

“For anden gang i en menneskealder”, sagde formanden, “har vi oplevet at se, at vore landsmænd i syd for grænsen har måttet sende deres unge til fronten. Men denne gang er der en forskel fra tidligere, at de nu er en anderkendt gruppe.” […]

Under eventuelt slog man til lyd for at søge at skaffe plads til de 100 sydslesvigske børn, der kommer herop i år udover det sædvanlige antal. Man drøftede desuden den kommende sæsons foredragsholder, og herunder nævntes Troels Fink.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 1. april 1942.