1944 – Brændselssituationen ser yderst alvorlig ud

Alle dispensationer for Sydjyllands elektricitetsbruger bortfalder. Fællesudvalget for den sydøstjyske Samleskinne har lørdag holdt møde på rådhuset i Vejle under ledelse af formanden, folketingsmand M. Larsen, Kolding. Forhandlingerne drejede sig om hele brændselssituationen, og det blev understreget, at den så yderst alvorlig ud. Fra Vejle var der fremsat ønske om tilladelse til i juleugen at holde butikkerne åbne til kl. 20, men dette kunne ikke tillades. Tværtimod vedtoges det, at alle lokale dispensationer fra de en gang vedtagne elektricitetsrestriktioner måtte bortfalde

Kilde: Nordjyllands Social-Demokrat, 17. december 1944

1944 – Civil værnepligt for kvinder?

Forslag af folketingsmedlem fru Gerda Mundt på D.K.B.-mødet i Kolding

Danske Kvinders Beredskab i Kolding havde i går besøg af folketingsmedlem fru Gerda Mundt, der talte for et tætfyldt auditorium på biblioteket.

“D.K.B. har”, sagde taleren, “hjulpet kvinderne til at føle, at de har et ansvar også uden for hjemmene. D.K.B. har forstået at få draget sådanne kvinder ind i interessen for det offentlige arbejdet, arbejdet for samfundet, som aldrig nogensinde har skænket dette arbejde en tanke. Andre kvindeforeninger har nok forstået at få mange kvinder samlet til deres møder og samlet om deres arbejde, men D.K.B. har fået en helt ny og en langt større kreds af kvinder med i dette arbejde. Og nu er det bare, vi skal ønske, at disse kvinder, der en gang er blevet vakt, vil blive ved med at interessere sig for kvindens opgaver – også uden for hjemmet.”

Fru Mundt talte om betydninger af samarbejdet og udtalte, at det, vi trænger til i dag, er al den åndelige kraft, vi kan få. i dag må vi samles om det væsentlige og modarbejde det små, og vi må stadig holde på vort danske lune, for det er der brug for. Lunet kan virke som en slags sikkerhedsventil. “Vor konge f.eks. har ikke mistet sit gode humør. Han har det i behold endnu, det véd jeg med sikkerhed.”

Kvindernes civile værnepligt

“Da der var tale om en ny grundlov, sagde fru Mundt, foreslog jeg, at der blev indføjet en paragraf om en civil værnemagt for kvinder – uden våben. Det er min mening, når kvinderne ønsker ligeberettigelse med kanden, at hun så også må påtage sig de samme pligter. Mændene har en militær værnepligt, og kvindernes civile værnepligt skulle bestå i at lære barne- og sygepleje, samfundskundskab, dyrke sport osv. på en skole, og derefter skulle de på arbejdstjeneste, således at enhver kvinde, når fædrelandet krævede det, havde pligt til at tjene sit land.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 24. oktober 1944.

1944 – Kolding Byråd mindes katastrofens ofre.

Byrådet har tilbudt at bekoste alle tre begravelser.

Ved begyndelsne af Kolding Byråds møde i aftes omtalte borgmester V. Juhl i følgende ord bombekastrofen på Kolding Folkeblad og dens ofre:

Inden vi går over til dagsordenen, vil jeg gerne omtalte den ulykke, der ramte byen natten mellem fredag og lørdag. jeg siger med velberåd hu “ramte byen”, for naturligvis ramte den først og fremmest de familier, der mistede deres kære, men jeg tror at turde sige, at den skændselsdåd, der blev udøvet, føles af os alle som noget, der berører hele byen. Det bliver muligvis ikke opklaret, hvem det er, der har været samvittighedsløse nok til at ville forholde denne “dåd”, der har kostet tre menneskeliv, men forhåbentlig vil deres samvittighed give dem den straf, de ikke måtte få fra de offentlige myndigheder.

Tilsyneladende har der overhovedet ingen baggrunde været for den handling, der er udført. Formodentlig er det vilkårligt, at netop Kolding Folkeblad, blev udset til genstand for denne aktion. Vi véd alle, at bladet i enhver henseende har optrådt korrekt og neutral i tråd med den korrekte linje, redaktør Therkilsen altid har fulgt.

Vi deler alle den sorg, der har ramt fru Therkilsen og hendes børn og fru Gejlager. Byrådet har ønsket, at alle tre begravelser måtte blive afholdt af byen, men bladet har selv ville sørge herfor, og det må vi naturligvis respektere. Vi må da nøjes med at tænke på de efterladte og at være med til at vise dem den sidste ære. Det vil være naturligt i denne sal særligt at mindes redaktør Therkilsen, der i fire år deltog i Byrådets arbejde. Vi er endnu en del, der dengang arbejdede sammen med ham, og vi véd, at byens ve og vel lå ham meget på sinde. Han var en god, dansk mand, der altid kæmpede med åben pande. Vi vil bevare mindet om ham, og hans unge datter og portner Gejlager.


Byrådet påhørte stående mindetalen.

Kilde: Kolding Folkeblad, 19. september 1944.

1943 – Arkitektkonkurrencen om den nye teater- og mødesal i Kolding

Lørdag aften holdtes et møde om den store sal. Til stede var fra Industriforeningen formanden, brandinspektør Johs. Bach, direktør V. Christiansen og installatør Overbeck og fra Byrådet borgmester V. Juhl og stadsingeniør C. A. Lassen som sagkyndig.

Man drøftede den planlagte arkitektkonkurrence og besluttede at supplere udvalget med to udenbys arkitekter. Udvalget skal fremkomme med en slags program for konkurrence mellem de indenbys arkitekter. Så vidt vi har fået oplyst, kan nabogrunden ikke købes, og en stor udvidelse af Industriforeningen vil derfor sandsynligvis ikke komme i betragtning, men derimod en modernisering og bedre udnyttelse af Industriforeningens egen grund efter de retningslinjer, som formanden angav til Folkebladet for en måneds tid siden. Derved vil man få en stor teater- og mødesal. Muligvis vil forhuset også blive moderniseret noget, men om opførelse af hotel og biograf i denne forbindelse vil der ikke blive tale om, selv om Kolding kun har en biografplads for hver 40 indbyggere med gennemsnitlig 22 i provinsbyerne.

Kilde: Kolding Folkeblad, 8. november 1943.

1943 – Tysk krav om store dele af Kolding Havn!

Byrådet siger nej, men hjælper det noget?

Tyskerne dominerer i Kolding by mere end de fleste steder. Hoteller, skoler, butikker, lejligheder, villaer m.m. lægger de beslag på, og flere og flere barakker skyder op næsten som var det giftige padehatte! Det sidst er, at værnemagten har stillet krav om at overtage store arealer på Kolding Havn, hvor man har til hensigt at bygge et stort hurtigbådsværft, der skal beskæftige flere hundrede arbejdere.

Kravet er blevet fremsat overfor Kolding Byråd, hvis forhandlere selvsagt nægtede at give tyskerne de krævede arealer. Dette bevirkede, at værnemagten, hvis talsmand i dette tilfælde er den berygtede leutnant Mahler, som hævder, at han så gerne vil gøre alt muligt godt for Kolding by, henvendte sig til statsminister og udenrigsminister Erik Scavenius for at få hjælp af ham.

Scavenius sendte et par lakajer, som skulle lægge pres på Byrådet herovre, men her løb de panden imod. Lakajerne kom til Kolding, hvor de samlede værnemagtens repræsentanter og byrådets udvalgt til møde. Byrådets folk var standhaftige og sagde nej, men gik dog til sidst ind på at forelægge sagen for det samlede byråd i et nyt møde. Dette møde har fundet sted, og efter hvad vi erfarer, vedtog Byrådet aldeles enstemmigt ikke under nogen form at give tyskerne havnen. […]

Kilde: Uddrag af det illegale blade: Budstikken for Kolding og omegn, august 1943.

1943 – Afblæsningen i Odense

Arbejdet genoptoges i morges

Arbejdernes Fællesorganisation i Odense holdt i går et 4 timers repræsentantskabsmøde, der sluttede kl. 14. Efter mødet udsendtes følgende meddelelse:

Arbejdernes Fællesorganisation meddeler: På et repræsentantskabsmøde i dag, hvor ca. 500 tillidsmænd fra samtlige fagorganisationer var tilstede, vedtoges det med overvældende majoritet at genoptage arbejdet fra i morgen, tirsdag den 24. august. På mødet fik repræsentanterne forelagt situationen således, som den forelå, og efter en længere forhandling gik man til afstemning om tre resolutioner. Den resolution, der vedtoges, havde fælgende ordlyd:

Repræsentantskabsmødet for Fællesorganisationen i Odense forsamlet til møde i den nye forsamlingsbygning erkender det opnåede forhandlingsresultat under de foreliggende omstændigheder som værende acceptabelt, og vedtager derfor atter at optage arbejdet fra og med tirsdag morgen den 24. august. […]

Arbejdet er begyndt de fleste steder

Ved normal arbejdstids begyndelse var de odenseanske arbejdere mødt ved de forskellige virksomheder, og de fleste steder påbegyndte man straks arbejdet. Efter de mange dages uro var det ventet, at alt ikke ville være gået så glat, men Odense har i formiddags atter antaget sit sædvanlige ansigt.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 24. august 1943.

1943 – Arbejderne kræver fuld godtgørelse for forskudt arbejdstid

Arbejdernes Fællesorganisation i Kolding har på sit repræsentantskabsmøde behandlet spørgsmålet om den forskudte arbejdstid ved indførelsen af de bebudede elektricitetsrestriktioner, hvorefter arbejderne hver anden uge skal have aften- og natarbejde.

Formanden, typograf N. Chr. Andersen, foreslog i denne forbindelse en resolution, hvori det påpegedes, at når et arbejderhjem skal holde åbnet hus næsten hele døgnet igennem, så er dette en alvorlig økonomisk belastning, og man opfordrer derfor De samv. Fagforbund til at virke for, at der ydes arbejderne fuld kompensation for forskudt arbejdstid, og man foreslår, at fællesorganisationens formand delegeres til en direkte forhandling med De samv. Fagforbund, Denne resolution vedtoges ifølge Social-Demokraten enstemmigt.

Maskinarbejder Svend Andersen udtalte, at landboerne kommer ud for mindst lige så store vanskeligheder ved strømfordeling som byerne. Noget andet er, at arbejderne ikke bør være alene om at bære byrderne ved forskudt arbejdstid som følge af strømfordelingen. Kan arbejdsgiverne ikke bære udgifterne til den godtgørelse, der skal ydes for forskudt arbejdstid, må de have statsstøtte dertil […]

Kildee: Uddrag, Kolding Folkeblad, 12. august 1943.

1943 – V.U.s havemøde i Harte

Mødet i aftes i Harte fik trods det truende vejr et ualmindeligt strålende forløb. Der var stor tilslutning både fra V.U. og den indbudte Harte Ungdomsforening, da forstander Gunnar Nielsen, Aagaard, indledede aftenen ved på sin egen muntre måde at arrangere en række sanglege på en af havens smukke plæner. Efter sanglegene båd aftenens vært, gårdejer Jens Buhl, velkommen, og man strøg flaget syngende ‘Hil dig vor fane’. Det var et smukt og betagende øjeblik at se denne flok syngende danske ungdom i den smukke have medens det smukke flag blev sænket.

Efter at man havde drukket kaffe, samledes man inde i stuerne, hvor Gunnar Nielsen under stort bifald læste nogle morsomme fortællinger. Efter oplæsningen bragtes fra V.U. og Harte Ungdomsforening en tak til Gunnar Nielsen og aftenens vært, en tak, der udmundede i et kraftigt leve for familien Buhl. Derefter havde hr. Buhl ordet og holdt en varm og gribende tale til de unge. […] Gårdejer Buhl sluttede med et kraftigt ønske om at fremtiden må bringe lyse og lykkelige kår til et frit Danmark beboet af fire danske. Efter ‘Der er et yndigt land’, sluttede aftenen med ‘Altid frejdig’.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 10. juli 1943