Drejer sig om C. H. Clemmensens mordere og stikkeren Wulff.
De første sager, hvor der vil blive nedlagt påstand om dødsstraf, kommer til behandling i København i næste uge. Det drejer sig om redaktør Clemmensens mordere og jornalist Torben Wulff, der var skyld i journalist Arboe-Rasmussens død.
Kilde: Demokraten, 24. juni 1945
I marts dræbte den polske soldat i tysk tjeneste, Tadæus Illakowitz, den danske arbejdsmand Holger Egon Sørensen i Højen Hile ved Vejle og røvede dennes civiltøj. Morderen er i lørdags anholdt, da han forsøgte at slippe ud af landet ved Kruså i den drøbtes tøj.
Kilde: Kolding Folkeblad, 4. juni 1945.
Sporet fra Vejle til Bramdrupdam
27. marts blev der begået et råt mord på arbejdsmand Egon Sørensen, Vejle, da han cyklede på den nye Højen Hulevej. Ét slag knuste hans hoved, og morderen afklædte liget.
Vejle Vagtværn véd, hvem morderen er. Det er en polskfødt Organisation Todt-mand, den 25-årige Taddænus Illakowicz, bopæl: Warszawa. Det er oplyst,, at han siden mordet har holdt sig skjult i et sommerhis i Vejle. Regelmæssigt er han kommet sammen med en Vejlenserinde, til hvem han havde forgivet at være amerikansk faldskærmssoldat. Hos hende har han efterladt et klippe nøgler, der tilhørte den myrdede.
Onsdag morgen er han sidst set i Vejle. Han lod sig på det tidspunkt fejre som befrielsessoldat. Folk, der kendte den myrdede, genkendte dennes tøj, som det tøj, Illakowicz havde på. Da politiet ankom, var han forduftet.
Vagværnsassistent Jens Otto Skov, Vejle, har sporet ham og han befinder sig antagelig i Kolding nu. På billedet ses han. Hans signalement er i øvrigt: 170 cm. høj, kraftigt, glat blondt hår, kødfuld næse, mangler så godt som alle overmundstænder, tale gebrokken tysk, kan sandsynligvis enkelte danske gloser, iført blågråt storternet tøj og en noget lysere vest, sort slips.
Da han gik i Bramdrupdam, var han i følge med en meget mørkhåret dame iført lange, grå bukser, brundlig jakke og rødt tørklæde. Det er dog muligt, at de ikke mere er sammen. Taddæus Illakowicz vil rimeligvis sætte sig til modværge, når han føler sig opdaget, og han er sikkert i besiddelse af pistol. Underret frihedskæmpere, politi eller vagtværn, hvis han observeres.
Kilde: Kolding Folkeblad, 14. maj 1945.
Hans hustru og søn blev beordret ud af stuen.
Havnedirektør P. W. Laub er i nat skudt i sit hjem, Henningsens Allé 19, Gentofte. Kl. ca. 20.50 blev der knust en rude i stueetagen. Familien, der opholdt sig på 1. sal, ville gå ned for at undersøge hvad der var på færde, men mødte på trappen 3-4 mænd, som forlangte, at havnedirektøren skulle legitimere sig. Da dette var sket, beordrede de fru Laub og en ung søn tilbage på 1. sal, medens havnedirektøren fik ordre til at gå ind i en stue nedenunder. Kort efter hørtes herfra skud, og fru Laub ringede straks til familiens læge og til vagtværnet, og lidt senere blev Laub fundet død i stuen. Havnedirektøren Laub blev 57 år gammel.
Kilde: Den nazistiske avis ‘Fældrelandet’, 18. februar 1945.
KE. Bern, torsdag:
Det meddeles fra officiel ungarsk side, at bolsjevikkerne foruden en lang række præster også har myrdet 4 biskopper, deriblandt ærkebiskop Groesz i Kalozsa, der var en kendt videnskabsmand. Myrderierne, der er foregået på den mest bestialske måde, er en glimrende illustration til den nye russiske kirkepolitik, der tillader “en fri udfoldelse af kirken i Sovjetunionen”.
Kilde: Hejmdal, 17. februar 1945.
København, fredag (RB)
Cand. theol. Egon Johannesen, Korsager Allé 38, er i aften blevet dræbt. Ved 20-tiden ringede det på hans entredør, og da han lukkede op, stod der udenfor en mand, som uden at sige et ord affyrede en række skud mod Johannesen.
Han blev ramt i halsen og i maven og døde straks efter. Egon Johannesen var født i 1918 i Langager og gift. I 1941 modtog han universitets guldmedalje og blev cand. theol i 1943.
Kilde: Social-Demokraten, 26. november 1944.
Pressekontoret for den højere SS og politifører i Danmark meddeler:
Siden maj 1943 findes der i København em sabotage- og terrororganisation ved navn ‘Holger Danske’. En afdeling af organisationen har foruden sabotage også udført talrige mord.
Medlem af denne gruppe var også frugthandleren Bent Høgsko Østergaard, som var kendt i illegale kredse under navnet “Gemyse”. Han arresteredes den 8. juli 1944 af det tyske sikkerhedspoliti. Han tilstod deltagelsen ved flere mord. Et andet medlem var kriminalbetjent Holger Nyhuus Kristoffersen. Han blev skudt den 10. august 1944 i Snekkersten af det tyske sikkerhedspoliti. Sagen blev i sin tid omtalt i den danske presse.
Et meget aktivt medlem var Jørgen Schmidt (hans personalier er ikke nøje kendt). I illegale kredse blev han kaldt for “Citron”. Citron blev skudt ved anholdelsen af det tyske sikkerhedspoliti mellem den 14. og 15. oktober 1944 i villaen af cand. polyt. Aage Strøm-Tejsen. Dennes villa brændtes ned, som allerede er meldt i pressen. Det sidste medlem af gruppen og tillige dennes chef var Bent Faurschou-Hvid, kaldt “Flamme” – født den 7. januar 1921 i Melby. Han blev anholdt og såret af det tyske sikkerhedspoliti den 18. oktober 1944 i prokurist Erik Nyegaards villa i Ordrup. Han døde under transporten til Shellhuset. Nyegaard blev arresteret, hans bolig sprængt i luften af det tyske sikkerhedspoliti.
Flemming af Fuehren-Keller, et ledende medlem af organisationen ‘Holger Danske’, som selv kun havde udført sabotage. kaldte “Flamme” lystmorder. Af de 150 politiske mord, som udførtes siden den 29. august 1943 kan en stor del regnede på gruppe “Flammes” konto. Med “Flamme” er den mest berygtede mordorganisation likvideret.
Kilde: Kolding Folkeblad, 20. oktober 1944.
Pressekontoret hos den højere SS og politifører i Danmark meddeler:
Den måde, på hvilken de politiske mord i den senere tid har taget overhånd, har gjort det umuligt for den højere SS og politifører i Danmark længere at tåle, at det danske politi ikke med al energi modarbejder den forbryderiske underverdens gangstermetoder. Der er derfor under forhandling med departementchef Eivind Larsen blevet stillet den fordring til det danske politi med alle til rådighed stående kræfter at eftersøge morderne og sørge for, at de bliver straffede.
Kilde: Kolding Folkeblad, 14. september 1944.