1945 – Kolding Brandvæsens nye motorsprøjte

Brandvæsenet har modtaget 1..000 meter af de nye hørslanger

Kolding Brandvæsen har som bekendt købt en ny motorsprøjte, og den er i dag ankommen til Kolding med jernbanen og vil i dagens løb blive kørt op på brandstationen, hvor den vil blive endeligt monteret og indprøvet. Med nyerhvervelsen råder Kolding Brandvæsen herefter over fire motorsprøjter; men nu kniber det med pladsen på den gamle brandstation.

I øvrigt har Kolding Brandvæsen i disse dage modtaget 1.000 meter nye brandslange, fremstillet af dansk hør. Slangerne er ret stive i det og bliver endnu stivere, når de bliver både, men de gør et både solidt og holdbart indtryk, og de 1.000 meter er et kærkomment supplement til det slangemateriale, man råder over, ikke mindst nu, da den nye motorsprøjte er kommen.

Kilde: Kolding Folkeblad, 6. marts 1945.

1945 – To af Kolding-egnens store gårde brandhærget i aftes.

Udlængerne til Agtrupgaard lagt i aske. En halv time senere brændte Kellerups lade.

Koldings sydlige opland blev sent i aftes og i nat ramt af to store brande, hvis ildskær lyste kraftigt op på den sydlige himmel og var synlige i lang tid i Kolding. Det var proprietær Niels Uldall-Juhls gård Agtrupgaard i Agtrup, og proprietær Chr. Sevelsteds gård Kellerups i Dalager, det gik ud over. Brandene opstod med ca. en halv times mellemrum.

Det første og alvorligste af brandene opstod på Agtrupgaard. Ilden blev her opdaget af forkarlen på gården, men allerede da havde den meget kraftigt fat. Man var på gården gået i seng ved 22-tiden og en times tid senere vågnede forkarlen ved flammernes knitren, men allerede på det tidspunkt havde ilden så kraftigt fat, at der ikke var stort at stille op. Tilsyneladende var ilden opstået i kornladen, der var tækket med strå, og herfra bredte ilden sig med rivende hast til de med laden sammenbyggede stalde for gården heste og køer. Taget over hestestalden bestod af pandeplader, medens taget over kostalden bestod af eternitplader og strå. Tagene stod hurtig i lys lue, og hjulpet af forbipasserende på vejen forsøgte folkene på gården først og fremmest at redde dyrene. Over staldene var der brandsikkert loft – rafter med ler over – og det holdt ilden, men alligevel lykkedes det kun at få gårdenes heste og de fleste af køerne slået løs og bragt ud, inden tagene skred og videre redningsarbejde måtte indstilles. Resten af dyrene omkom i stalden. […]

Stuehuset blev reddet
Man har naturligvis straks efter at ilden var blevet opdaget, tilkaldt Falcks redningskorps i Kolding, som mødte på stedet med motorsprøjte, og i øvrigt gav Falcks brandmandskab på egnen møde, ligesom også Vejstrup Brandvæsen mødte frem: men der var ikke stort at stille op. De antændte bygninger blev flammernes bytte. Derimod lykkedes det at redde stuehuset, der ikke var bygget sammen med udlængerne. Den ret kraftige blæst bar på langs ad stuehuset, der som følge deraf ikke var direkte truet af flammerne. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 14 februar 1945.

1941 – Luftværn på havnen

Virksomhederne og havnekassen deler udgifterne.

Chefen for Vestre Luftværnskommando, kaptajn Andersen, har efter indbydelse deltaget i et møde sammen med Havneudvalget, havneingeniøren, politimesteren, brandinspektøren og kredslægen. På mødet forhandlede man om en plan for et særligt luftværn på havnen. Dette luftværn skulle ledes fra en særlig kommando, der indrettes i Havnestuen og kommandoen udstyres med det fornødne materiel for de 4 tjenestegrene brand-, politi-, sanitets- og teknisk tjeneste, herunder en motorsprøjte. Udgifterne er anslået til 22.000 kroner.

Såfremt der ikke indrettes et sådan havneluftværn, skulle samtlige virksomheder have fabriksluftværn, og resultatet er da gennem en forhandling med virksomhederne bleven, at virksomhederne udrede 9.738 kr. til et fælles havneluftværn, mens havnens kasse under forbehold af Byrådets tilladelse udreder resten […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 28. juni 1941.