1944 – Musikforeningens sidste koncert

Det er ikke videre heldigt at henlægge en koncert til torsdag aften, da så mange musikinteresserede gerne vil sidde ved højtaleren, og netop i går, da Beethovens 9. Symfoni stod på radioprogrammet, mærkede det tydeligt på besøget i Hotel Koldings sal ved Musikforeningens sidste koncert i denne sæson.

Både pianisten Andreas Seker Hansen og violinistinden Gudrun Jespersen er unge kunstnere, som endnu slår så nogenlunde ved begyndelsen af deres løbebane; talent har de begge, men det kan ikke nægtes, at Gudrun Jespersen afgjort gjorde det bedste indtryk. Händels D-dur-sonate gav hun netop bl.a. med nogle Kreisler-numre sin sikre, allerede helt virtuose teknik. Her var musikalitet, temperament og dygtig kunnen: skulle man endnu ønske noget, måtte det blive lidt mere “sødme” i tonen, men der er ingen tvivl om, at Gudrun Jespersen er en af de allermest talentfulde unge violinister, som man roligt spår en smuk fremtid.

Andreas Seker Hansen spillede Beethovens A-dur-sonate, opus 101, og Chopins Nocturne i e-moll samt g-moll-balladen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 14. april 1944.

1944 – Telmányi i musikforeningen

En stor oplevelse – men salen alt for trang

Atter i aftes savnede vort musikpublikum den store sal! Emil Telmányi var musikforeningens gæst, og det siger sig selv, at Hotel Koldings sal var for lille til at rumme de mange tilhørere, der gerne ville overvære denne koncert. Der blev solgt billetter til langt flere, end der egentlig var plads til, og endda er der ikke tvivl om, at adskilligt flere ville være kommet, hvis det var foregået i en større sal. Nu måtte de sidst ankomne dele opmærksomheden mellem koncertgiverne, hotellets tallerkenraslen og restaurationens underholdningsmusik, henvist som man blev til et tilstødende lokale. Da man må formode, at foreningens næste koncert (med medlemmer af det kgl. kapel) skal foregå i en større sal, kan man med nogen ret spørge, om det ikke havde været muligt at lade også koncerten i aftes foregå der.

Efter det lille hjertesuk skal det siges, at koncerten blev en meget stor oplevelse; det var en veloplagt Telmányi, der mødte op med alle side bedste egenskaber, en sødmefyldt tone, et gnistrende temperament, et pragtfuldt buestrøg – og så i øvrigt alle de tekniske finesser, man kan forlange, i den eleganteste udførelse. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 24. februar 1944.