1944 – 4.000 mennesker fanger og koger muslinger

I de østjyske fjorde, bl.a. i Kolding Fjord, mærkes den stærke udnyttelse af bestanden

Den danske muslingeindustri har nået et imponerende omfang. Efter hvad direktøren for Dansk Biologisk Station, dr. H. Blegvad, oplyser i en af det danske udenrigsministeriums publikationer, er der nu beskæftiget 3.200 mennesker ved denne industri samtidig med at 250 større og mindre både med 2-3 mands besætning tager del i selve fangsten.

Det er navnlig i Limfjorden, man fisker muslinger, men for i øvrigt, er den musligeart, man udnytter, udbredt i alle danske farvande. I vore sydlige farvande er saltindholdet; imidlertid så ringe, at muslingerne bliver for små, og på Vestkysten er brændingen for stærk til, at der kan danne sig muslingebanker. Hvor vandet er grundt og temmelig stille med et passende saltindhold – i de østjyske fjorde, bl.a. Kolding, samt i Holbæk Fjord og frem for alt i Limfjorden – forekommer muslingerne derimod i kolossale mængder. Alene ved Limfjorden er der to store og en række mindre muslingekogerier i virksomhed.

Muslingefangsten i Kolding Fjord

Trods den omfattende fangst er der ingen udsigt til, at Limfjorden går tom for muslinger. I andre fjorde, hvor muslingefangsten drives: Horsens, Vejle, Kolding og Holbæk Fjorde, mærkes den stærke udnyttelse imidlertid på bestanden. Muslingen er dog så hurtig i væksten, at den bliver fuldvoksen på ca. tre år, og det vil naturligvis spille en betydelig rolle for bestandens genoprettelse.

Intet går til spilde

Det er ikke meget af muslingen, som går til spilde. Selve muslingekødet er naturligvis hovedproduktet. Det forsendes i Tønder i særlig lage. Af “skægget” laves der suppeekstrakt, og man arbejder ihærdigt med metoder til udnyttelse af skallerne, ja selv af vandet i muslingeskallerne mener man at kunne udvinde værdier, det indeholder æggehvidestoffer, og man er for tiden ved at udforme en metoder, så heller ikke dette går til spilde.

Også et marked efter krigen

Hele muslingeindustrien er som sagt opstået under krigen. Ganske vist har man tidligere fanget muslinger til agn og hønsefoder, men i større stil er muslingefangsten først muliggjort af krigsforholdene. Nogen ganske bestemt udtalelse om de danske muslingers salgsmuligheder efter krigen fremsætter dr. Blegvad ikke, men han nævner, at man i tyske fagkredse mener, at muslingekødet i kraft af sin billighed og den kvalitetsforbedring, som er sket, også efter krigen kan finde afsættelse på mellemeuropæiske marked.

Kilde: Kolding Avis, 5. januar 1944

1943 – Muslingekogeriet atter i fuld gang

Arbejdet blev genoptaget for nogle dage siden

Muslingekogeriet er nu atter i fuld gang. På grund af visse særlige forhold var der en overgang lukket af for afsætningsmulighederne syd på, og kogeriet så sig nødsaget til midlertidigt at afskedige en stor del af personalet.

Men nu har vi heldigvis atter kunnet tage vore folk ind, siger fiskeeksportør Knud Petersen. Det faldt således, at vi helt måttet standse umiddelbart efter sommerferien; det betød, at godt 200 mennesker blev ledige, ligesom også fiskerne blev ramt. For dem var det dog knap så galt, de kunne tage anden beskæftigelse op end netop muslingeskaberiet, men vi var glade for, at vi allerede for nogle dage siden kunne genoptage arbejder i fuld udstrækning […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 19. august 1943.

1943 – Muslingekogeriet foran udvidelse – spildvandet skan udnyttes

Virksomheden ligger stille, da aftagerne midlertidig har meldt pas

Muslingekogerierne landet over har i den sidste uges tid måttet standse virksomheden som følge af, at aftagerne på grund af indtrufne omstændigheder ikke har været i stand til at modtage produkterne. Også muslingekogeriet i Kolding har måttet indstille driften, men man venter dog ikke, at det vil vare alt for længe, inden man igen kan komme i gang, og i øvrigt arbejder man med planer om en udvidelse af virksomheden, idet det har vist sig, at forskellige affaldsstoffer, som hidtil er gået direkte i kloakken, kan finde anvendelse, god anvendelse endda.

“Vi skulle have haft begyndt efter ferien i denne uge, men vi har desværre måttet udvide de 14 dages ferie”, siger prokurist Knud Petersen hos firmaet Th. Petersen & Co. A/S, Kolding, “og endnu har vi ikke fået nogen meddelelse om, hvornår vi igen kan afsætte muslingerne”.

Hvor mange mennesker er berørt af den ufrivillige standsning?

“For vort vedkommende er det 250 menneske, og fiskerne er også ivrige efter at komme i gang. Det er jo et ret lønnende fiskeri. Vi holder os naturligvis klar, således at vi kan tage fat med korts muligst varsel.” […]

Der er tale om nye produktioner i forbindelse med muslingekogerierne?

“Det er affaldsvandet, der viser sig at være anvendeligt. Det viser sig, at det kan anvendes til suppeekstrakt, men det skal vi dog ikke fremstille. Vor opgave bliver at opsamle “suppen”. Det er sådan set det bedste af muslingerne, det der indeholder mest kraft. “Suppen” er tidligeret gået i kloakken, men nu skal den opsamles og uddampes. Det bliver altså et halvprodukt, vi skal fremstille, og som vi skal sende til videre fabrikation andet sted.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 7. august 1943.

1943 – Muslingeskaller som erstatning for kalk

Kogeriet i Kolding får 60-90 tons om dagen

Mergeludkørsel har ligget omtrent stille i 1942 på grund af trafikvanskeligheder og materialemangel. I stedet er udkørt en del kalk som erstatning, men manglen på transportmidler og på pulveriseret kalk har også spillet ind her, oplyser formanden for De Danske Mergelselskaber, landstingsmand Martin Sørensen, i ’Dansk Arbejde’. Den danske jord har gennem årene fået et stort kalkunderskud. Kalk-minus betyder faldende afgrøde og produktion.

I denne forbindelse erindres om muslingeskallerne. De byder mulighed for at afbøde i hvert fald noget af manglen på pulveriseret kalk. De undersøgelser, som ’Dansk Arbejde’s erstatningsvareudvalg har foranlediget, har godtgjort, at skallerne, når de pulveriseres fint, bliver et velegnet gødningskalk. Transportvanskeligheder vil der naturligvis fortsat være at kæmpe med. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 17. juli 1943

1942 – Muslingekogeriet – en virksomhed i døgndrift

Hvor 300 kvinder renser, koger og piller muslinger, så de er rede til eksport. Skildring af muslingernes behandling, fra de med skibene kommer ind til kogeriet.

Hver eneste dag i godt vej og dårligt vejr ligger en hel flåde af skibe på Kolding Fjord. Skibe inden for de mindre tonnagetal. Fra tidlig morgen til henunder aften, hvor skyggerne bliver lange, vugger skibene på fjordens bølger, næsten på samme sted hele tiden. Og når så tusmørket er faldet på, letter de 20-30 skibe for at sejle ind med deres last – men hvilken last? Det er muslinger, den store eksportartikel i øjeblikket. op langs Jyllands østkyst fisker hundreder af skibe dagligt efter muslinger, og mange mennesker er på den måde kommet i fast arbejde, i hvert fald så længe krigen varer.

Muslingekogeriet i Kolding tilhører fiskeeksportør Th. Petersen, og det er efterhånden blevet en virksomhed af stort format. Der bygge stadig dernede ved åen, og dagligt behandles tusinder af kilo friske muslinger. Men lad os prøve at se lidt på den proces, muslingerne må igennem, inden de er rede til eksport til Tyskland og andre lande – eller de sendes ud til viktualiehandlerne.

Bjerge af muslinger

Skibene, hvoraf de største, der fisker ved Gråsten og Vejle Fjord, kan tage 30-40 tons, læsser deres store las af ude på havnemolen, og derefter køres muslingerne til renseriet, der ligger umiddelbart ved aflæsningsstedet. Her befries muslingerne for jord og løse skaller, og så kommer lastbilerne efter de tildels sorterede muslinger. Turen går til muslingekogeriet, hvor de på en plads foran anbringes i nogle rum, idet de stables op i ret store højder.

Her står så et par mænd parat til at køre muslingerne ind i virksomhedens kogeafdeling på trillebør. De kommes i store kedler og varmes op til henved 100 grader. Denne proces tager kun ca. 6 minutter, og dermed er muslingerne rede til at fritages for skallerne. Dampen bevirker nemlig, forklarer fiskeeksportør Knud Petersen, der viser rundt, at skallerne åbner sig, og så er de forholdsvis nemme at frigøre. De åbne muslingeskaller hældes op på nogle lange borde, hvor ca. 50 kvinder er travlt beskæftigede med at fjerne skallerne.

Muslingerne hældes i fustager

Frigørelsen af skallerne er et arbejde, der får hurtigt fra hånden. Kvinderne arbejder nemlig på akkord, og navnlig ind under jul var der jo brug for en ekstraskilling. Skallerne kastes ned i store tønder, hvorfra de køres udenfor for at blive kørt bort af kommunen, der bruger de tusinder af skaller til opfyldning. Selve den frigjorte musling kommes i hygiejniske bøtter, hvorefter muslingerne vejes og anbringes i store tønder med vand. Og dermed sker der ikke mere i denne afdeling. Muslingerne køres ud på den nyanlagte og meget hensigtsmæssige kaj ud mod åen og derefter ind i den afdeling, der populært kaldes pilleriet. Her står endnu 50 kvinder parate til at tage muslingerne under behandling. Først bliver muslingerne dog yderligere afkølet og skyllet, hvorefter de hældes op på lange borde. Her fjernes de sidste rester af skalstumper og andet overflødigt vedhæng, og på ny vejes muslingerne. De anbringes i store fustager, der kan rumme ca. 45 kg., og derpå overhældes de med tyndt saltlage. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 27. december 1942.

1942 – Nu skal vi til at spise Kolding-muslinger

De første er allerede bragt i handelen

Endnu er fiskeeksportør Th. Petersens muslingekogeri ved havnen vel ikke helt færdigt, men alligevel er man, mens håndværkerne endnu kredser om den nye Kolding-virksomhed, gået i gang med at behandle muslingerne. I alt er ikke færre end 130 mennesker i øjeblikket beskæftiget i muslingekogeriet, så en beskæftigelsesmæssig værdifuld tilvækst har Kolding dermed fået. Der fremstilles i øjeblikket 2 tons færdigvarer om dagen af godt 20 tons muslinger.

Virksomheden er vel lagt an på eksport af kogte, tilberedte, saltede muslinger i fustager (og fremstillingen af disse giver atter arbejde til mange hænder), men man vil også give Koldingenserne lejlighed til at smage fjordens egne produkter tilberedt på den rigtige måde. Det er viktualiehandler Axel Blom, Østergade, der har taget initiativet til at lancere Koldingmuslingerne – og i dag averterer han sig som leveringsdygtig i den nye vare. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 29. oktober 1942

1942 – Muslingekogeri i Kolding foran fuldførelse

Forlig mellem Kolding og Horsens om muslingefiskeriet.

Der har stået en strid mellem muslingekogeriet ‘Mytilus’ i Horsens og fiskeeksportør Th. Petersen, Kolding, der var den første, der tog muslingefiskeriet op for alvor og oparbejdede et marked med afsætning af muslingerne. De to virksomheder mente gensidigt, at modparten trængte sig ind på den andens naturlige skrabeområde. Hvem der havde mest ret, skal vi ikke her blande os i, vi skal kun konstatere, at der nu er oprettet en fredspagt de to partier imellem, og den går ud på, at Th. Petersen forpligter sig til at undlade at købe eller skrabe muslinger på Horsens Fjord (at regne ud til As Hoved), mens ‘Mytilus’ til gengæld forpligter sig til at nedlægge sit kogeri i Strib. Horsens folkene er glade for denne ornding, for dermed slipper de for en konkurrent, men til gengæld er der Kolding-virksomheden, der antagelig går i gang om en god uges tid for den overflødige virksomhed i Strib.

Man regner i øvrigt med, at der i Horsens Fjord skal være så mange muslinger, at de ligger i lag på 3-4 meter (hvilket nu vistnok er en overdrivelse), og alle havnens og fjordens fiskere har helt opgivet det normale fiskeri, der i øvrigt var sløjt nok, og har helliget sig muslingeskrabningen. 20-30 både hver med 2-3 mand om bord henter således muslinger hjem til ‘Mytilus’. Hver både laster 3-6 tons, og hver tons betales fiskerne med 40 kr. I muslingekogeriet etc. er der beskæftiget 180 kvinder, og der udbetales en ugeløn på 10.000 kr.

Vi har talt med fiskeeksportør Knud Petersen, der udtaler, at han venter kogeriet, der ligger ved siden af firmaets kontorbygning ved åen, færdigt om otte dage.

Er der mange muslinger i Kolding Fjord endnu?

“Ja, der er langtfra skrabet rent. Ganske vist blev de tætteste muslingebanker godt raseret i vinter; men der er stadig et temmelig tykt lag til rådighed.”

Hvor mange tons vil De behandle, når fabrikken er færdig?

“I hvert fald 15-20 tons, men hvis vi foretrækker to eller tre holds drift – det afhænger lidt af, hvordan det kommer til at ligge – så kan vi godt komme op på indtil et halvt hundrede tons om dagen. Det afhænger også delvis af tilførslerne. Afsætningen er der derimod ikke noget i vejen med. Vi kan komme af med alt, hvad vi kan lave i kogeriet. Der skulle også være mulighed for at lave et produkt til det danske marked i form af suppeekstrakt.” […]

Hvor mange mennesker kan der derigennem beskæftiges?

“Vi skal antagelig bruge et halvt hundrede kvinder – men vis vi kommer til at køre flerholdsdrift, kan vi bruge både 100 og 150 i den nye virksomhed.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 3. oktober 1942.

1942 – Muslingekogeri på Kolding Havn

Fiskeeksportør Th. Petersen mener, at den nye virksomhed kan beskæftige 50-100 mand. Kogeriet ventes i gang i oktober.

I den senere tid har det københavnske firma Mytilus anbragt tre muslingekogerier, et i Strib, et i Horsens og et i Holbæk. Interessen for muslinger er overordenlig stor, og også på Kolding Fjord er der jo blevet fisket ikke så få tusinde muslinger. Efter hvad ‘Jydske Tidende’ nu erfarer, vil Kolding også få sit muslingekogeri, der skal ligge på fiskeeksportør Th. Petersens plads på havnen. Byggearbejdet er allerede i fuld gang, og det menes, at der vil kunne beskæftiges mellem 50-100 arbejdere i kogeriet. Hvor stort omfang, virksomheden tager, kan man endnu intet sige om, idet dette naturligvis afhænger af tilførsel og afsætning.

Fiskeeksportøren oplyser over for os, at man venter selve kogeriet i gang i oktober. Det er lidt for sent, og oprindelig skulle fabrikken også have været færdig, men forskellige formaliteter trak desværre sagen i langdrag. Imidlertid begynder eksporten af rå muslinger allerede i september, hvis da vejrforholdene tillader det. Virksomheden vil komme til at koste ca. 130-140.000 kr. at sætte i gang. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 8. august 1942.