1943 – Lykønsknings-telegrammer

Lykønsknings-telegrammer fra J. Stalin sendt i anledning af engelsk-amerikanske troppers sejr i Nordafrika, 8. maj 1943.

Premierminister Churchill, London.

Jeg lykønsker dem og de heltemodige britiske og amerikanske tropper med den strålende sejr, der har ført til Bizertas og Tunis’ befrielse for Hitler-Tyranniet. Jeg ønsker Dem fortsat fremgang.

J. Stalin.

Præsident Roosevelt, Washington.

Jeg lykønsker dem og de heltemodige britiske og amerikanske tropper med den strålende sejr, der har ført til Bizertas og Tunis’ befrielse for Hitler-Tyranniet. Jeg ønsker Dem fortsat fremgang.

J. Stalin.

Kilde: Sovjetunionen i krig, af J. Stalin (1945), forlaget Tiden

1943 – Torsdagens tyske hærberetning

Førerhovedkvarteret (RB.)

Værnemagtens overkommando meddeler:

På Kuban-brohovedets østfront angreb fjenden i går hele dagen igennem med store styrker. Alle angreb blev slået tilbage, og herunder blev talrige tanks tilintetgjort. Fra den øvrige østfront foreligger der, bortset fra afværgelsen af lokale fjendtlige angreb syd for Ilmen-søen, ikke meldinger om kamphandlinger af betydning.

I Tunis blev flere fjendtlige angreb mod det nordlige og mellemste frontafsnit afvist. Herunder blev øst for Mateuer 13 af 24 angribende tanks sønderskudt. Tyske og italienske flyverstyrker tilintetgjorde under angreb i lavflyvning et større antal motorkøretøjer og flere tanks. Svære bombemaskiner angreb sidste nat havneanlæg ved Algiers kyst.

I morgentimerne den 6. maj sænkede de tyske kystsikringsstridskræfter ud for Bretagnes kyst uden selv at lide tab en britisk hurtigbåd og beskadigede tre andre […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 7. maj 1943.

1943 – Tirsdagens tyske hærberetning

Førerhovedkvarteret (RB.)

Værnemagtens overkommando meddeler:

Fra Østfronten meldes der om gensidig rekognoscerings- og stødtropvirksomhed. Også det andet afsnit af det britisk-nordamerikanske angreb i stor stil mod den tunesiske front er strandet på de tysk-italienske troppers afværgevilje. I går foretog fjenden kun enkelte heftige fremstød og angreb. De blev afvist. Til dels ved Modaktion. I tidsummet fra 20. til 26. april blev 193 fjendtlige tanks ved skydning tilintetgjort eller gjort manøvreydygtige ved styrker af hæren og luftvåbnet.

Fjendens blodige tab er store. Under de svære afværgekampe har de italienske divisioner Pistoia og Trieste udmærket sig særligt. I trofast våbenbroderskab med de indsatte tyske styrker afviste de blodigt talrige fjendtlige angreb, der blev foretaget med stor overmagt.

Britiske bombemaskiner angreb sidste nat nogle byer i Vesttyskland, deriblandt byerne Duisburg, Oberhausen og Mülheim. Beboelseskvarterer, sygehuse og andre offentlige bygninger blev ramt. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 28. april 1943.

1943 – Tirsdagens tyske hærberetning

Førerhovedkvarteret, RB.

Værnemagtens overkommando meddeler:

På Østfronten forløb dagen med lokal kampvirksomhed og almindelighed roligt. Store styrker af luftvåbenet angreb mange steder på fronten og i området bag fjendens linjer, stillinger, troppekvarterer, forsyningskolonner, jernbanemål og flyvestøttepunkter.

I Tunis forløb vore troppers bevægelse nord for linjen, Kairouansousse planmæssigt. Bagtropper sinkede fjendens fremmarch. Luftvåbnet beskyttede effektivt de tysk-italienske troppers bevægelse og bombarderede sidste nat skibsmål og forsyningslagre i havnen ved Bone med godt resultat.

I Middelhavet tilintetgjorde tyske undervandsbåde to fjendtlige undervandsbåde. Fjendtlige flyvemaskiner angreb natten til den 13. april nogle byer i Østpreussen, frem for alt Königsberg, med spræng- og brandbomber. I beboelseskvarterer, på sygehuse og på universitetet opstod der skade. I kystområdet ved de besatte vestlige områder og ved Norge blev 4 britiske flyvemaskiner skudt ned. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 14. april 1943.

1943 – Torsdagens tyske hærberetning

Førerhovedkvarteret, RB.

Værnemagtens overkommando meddeler:

Stærkere fjendtlige fremstød mod den nordlige front af Kuban-brohovedet blev blodigt afslået. Fra de øvrige afsnit af Østfronten meldes der kun om lokal kampvirksomhed. Luftvåbnet har sænket en fjendtlig fragtdamper på 2.000 BRT ved Murmansk-kysten. I tiden fra 21.-31. marts er på Østfronten alene af styrker af hæren og Våben SS 456 sovjetrussiske tanks ødelagt, taget som bytte eller gjort manøvreudygtige ved skydning.

I Tunis stod vore tropper også i går i hårde afværgekampe. Overlegne britiske og nordamerikanske styrker forsøgte forgæves ved omgående bevægelser af afskære dele af de tysk-italiensk tropper. Ved overlegen ledelse og ved vore troppers kæmpepræstationer er alle disse fjendens hensigter hidtil strandet. Ved et angreb, som fjendtlige bombemaskiner om dagen foretog mod Rotterdam, blev beboelseskvarterer i den indre by hårdt ramt, og der forvoldtes store tab blandt befolkningen.

I morgentimerne i dag fløje en enkelt 4-motorers flyvemaskine i ly af skyerne ind og nordvesttysk grænseområder og nedkastede flere bomber. Maskinen blev skudt ned. I kamp mode de britiske og amerikanske søforbindelser har undervandsbåde i marts måned sænket 138 fjendtlige handelsskibe på i alt 854.600 BRT. og yderligere ramt 18 skibe med torpedoer. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 2. april 1943.

1943 – Allieret sejr i Tunis vil blive efterfulgt af invasion i Europa

Afgørende aktioner mod Japan ved direkte fremstød gennem Kina

I en radiotale i aftes erklærede præsident Roosevelt, efter hvad den engelske efterretningstjeneste meddeler fra Washington, at følgen af en sejr for de Allierede i Tunis ville blive invasioner på det europæiske kontinent. Vi lægger ikke skjul på, udtalte præsidenten, at det er vor hensigt at foretage sådanne invasioner. Endvidere bebudede Roosevelt “afgørende aktioner mod Japan”, under hvilke de allierede snarere ville foretage et “direkte fremstød gennem Kina” end en “langsom strategi med efter hinanden følgende erobringer”

´Den amerikanske hjemmefront

Præsidenten udtalte videre, at mange amerikanske tropper i de oversøiske lande følte sig foruroliget af situationen på hjemmefronten. “Jeg kan”, erklærede Roosevelt, “ikke over for vore tropper benægte, at nogle få af vores politikere og et par publicister har stillet deres personlige ambitioner eller deres ærgerrighed over nationens interesser”. Præsidenten mente dog at være sikker på, at de private virksomheder ville være i stand til at skaffe de tilbagevendende soldater stillinger, og at kongressen i tilfælde, hvor dette ikke var muligt, ville vedtage de nødvendige love til at råde bod herpå.

Et af krigens største slag i Tunis

Præsidenten kom derefter ind på en omtale af de Allieredes formål i Tunis, og gav her udtryk for det synspunkt, at det i dette område ville komme til et af de største slag i denne krig. Hovedformålet for de Allierede i dette slag ville være at kaste fjenden i havet. Roosevelt omtalte derefter general Eisenhowers overtagelse af overbefalingen over alle stridskræfter i Nordafrika. Han erklærede, at han i Casablanca havde tilbragt mange timer sammen med Eisenhower, og man kunne have fuld tillid til hans ledelse. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 13. februar 1943

1943 – Churchill og Roosevelt har holdt krigsråd i Marokko

De allierede generalstabe forhandlede i 10 dage om samtlige krigsskuepladser i verden. Første krigsmål: Støtte til Rusland.

Amsterdam, RB.

Om forhandlingerne mellem præsident Roosevelt og premierminister Churchill er der, efter hvad Reuters Bureau meddeler fra Casablanca udsendt følgende meddelelse: Siden den 14. januar har der i nærheden af Casablanca fundet forhandlinger sted mellem de Forenede Staters præsident og Storbritanniens premierminister.

Hver der deltog i forhandlingerne

Ved disse forhandlinger var de britiske og amerikanske generalstabchefer til stede, nemlig for de Forenede Stater: chefen for den amerikanske generalstab, general Marchall, chefen for den amerikanske flåde, admiral King, og chefen for den amerikanske hærs luftvåben, generalløjtnant Arnold, og for Storbritannien: Første sølord, admiral sir Dudley Pound, chefen for rigsgeneralstaben, general Brooke og luftmarskal Portal. Churchill og Roosevelt modtog de Forenede Staters diplomatiske repræsentant i det allierede hovedkvarter i Fransk-Nordafrika, Robert Murphy, og desuden modtog de chefen for den allierede ekspeditionshær i Nordafrika, general Eisenhower, chefen for de allierede marinestridskræfter, admiral Cunningham, chefen for de allierede luftstridskræfter i Nordafrika, generalmajor Spaatz, og den øverstkommanderende for de nordafrikanske stridskræfter, generalløjtnant Clark. […]

Stalin kunne ikke forlade Rusland

Stalin havde modtaget en hjertelig indbydelse til mødet mellem præsident Roosevelt og premierminister Churchill. I så tilfælde ville forhandlingerne have fundet sted langt længere mod øst. Stalin var imidlertid ikke i stand til at forlade Rusland i dette øjeblik, da han selv leder den store offensiv som øverstbefalende. Churchill og Roosevelt var fuldtud klar over denne krigs alvor og strenghed og var enige om, at deres første mål måtte være en sejrbringende støtte til Rusland over hele dets landfront og en mildnelse af det tryk, der hvilede på hele den russiske hær. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 27. januar 1943

1943 – Englænderne venter, at Rommel nu trækker sig helt tilbage til Tunis

Koncentreret forsvar af Rommels og von Arnims styrker i Mareth-linjen

London via Basel, STB. Torsdag formiddag

Medens man i går i militære kredse i London anså et endeligt opgør mellem Montgomerys og Rommels styrker for sandsynligt i området umiddelbart øst for Tripolis, udtaler man i dag den opfattelse, at der nu næppe kan herske tvivl om, at Rommel agter at trække sig helt tilbage til Tunis og der koncentrere sit forsvar i Marethlinjen i nær kontakt med von Arnims styrker. Grundlaget for denne opfattelse af kooresondentberetninger fra Kairo, ifølge hvilke engelske rekognosceringsflyvere har fastslået, at en stor del af Rommels styrker allerede befinder sig vest for Triplois, mens det kun er mindre afdelinger, der opholder Montgomerys styrker mellem Tripolis og Homs. Ydermere har Aksen under stærkt eskorte sat transportfartøjer ind for at aflaste kystvejen og ført tropper og materiel fra havnen i Tripolis til de østtunesisske havnebyer.

Det oplyses i en officiel rapport fra det franske hovedkvarter, at franske ørkentropper har forenet sig med styrker fra 8. Armés venstre flanke og nu forsøger at støde frem gennem ørkenen mod vest for at på denne måde at gøre et sidste forsøg på at nå kysten og omringe en del af Rommels styrker, inden hele Afrikakorpset når Tunis. I militære kredse i London mener man dog, at det vil lykkes Rommel at vinde dette kapløb. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 21. januar 1943.