1944 – Russerne i Norge

Erklæringer fra kong Håkon og hans statsminister om at støtte de russiske tropper

Kong Håkon af Norge og hans statsminister har i anledning af sovjetrussiske stridskræfters indtrængen i Nord-Norge udsendt erklæringer, i hvilke der tages til orde for under hensyn til en mellem den norske eksilregering og Sovjetunionen truffet overenskomst at støtte sovjetrusserne i de af dem besatte norske områder. Dermed er, efter hvad man i dag erklærer i politiske kredse i Berlin, tilstedeværelsen af en overenskomst mellem eksil-nordmændene og Moskva blevet bekræftet.

Den norske eksilregerings hyldesttelegrammer er holdt i en så overspændt tone, at de ifølge herværende opfattelse kun vanskeligt skjuler den alvorlige ængstelse, som indmarchen af sovjetrussiske hærafdelinger på norsk område synes at fremkalde. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 28. oktober 1944

1944 – Tilbagetrækningen af de tyske tropper i Finland

Vejene i det nordlige Norge udbygget til at modtage de evakuerede tropper

Berlin, torsdag, INT.

Det er en naturlig sag, at evakueringen af de tyske tropper i Nordfinland for tiden påkalder almindelig interesse i Tyskland, og man udtaler i Berlin i militære kredse, at de tyske tropper forlader Finland militært set i ret gunstige omstændigheder. Allerede i flere måneder har overkommandoen for de tyske tropper i Finland været klar over, hvad der forestod, og under denne synsvinkel må man betragte den udvikling, der er sket af vejnettet, der i den senere tid har fundet sted i Nordnorge eller udvidet, så dets ydeevne nu er mangedoblet. De vigtigste veje fører fra Salmijärvi og Petsamo til Kirkenes – et faktum, der utvivlsomt fremgår af de sidste ugers russiske bombardement af Kirkenæs og Vadsø. Der erklæres, at general Rendulics tropper er i fuld gang med at gennemføre tilbagetrækningen under de indeværende omstændigheder. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 7. september 1944.

1944 – Russisk angreb på Nordnorge

Oslo, RB.

Sovjetrussiske flyvemaskiner foretog ved 9-tiden i går et kraftigt angreb på Kirkenes i Nordnorge. Beboelseskvarteret Haganæs blev igen ramt af sprængbomber. Fire beboelseshuse blev totalt ødelagt, og ni andre blev så stærkt beskadiget, at de er ubeboelige. I alt blev 56 personer husvilde. En stor brand, der opstod i Haganæs, blev under meget vanskelige forhold slukket af mandskabet fra det civile luftværn. Bombemaskinerne, der var ledsaget af jagere, nedkastede også bomber et par steder i nærheden af Kirkenæs, fortrinsvis mod civilbefolkningen og beboelseshusene. Man ved endnu ikke, om der gik menneskeliv tabt under angrebet. Over 30 fjendtlige flyvemaskiner blev skudt ned.

Kilde: Kolding Folkeblad, 18. august 1944.

1942 – Tre nordmænd skudt

Givet to russiske marinesoldater mad for betaling.

Oslo, R.B.

Nordmændene Gustav Adolf Søderholm, Ragnar Gustav Søderholm og Markes Cornelius Karlsen fra Magerø i Nordnorge er dømt til døden på grund af virksomhed for et fjendtligt land. En fjerde anklaget, Asbjørn Søderholm, for hvem der også var krævet døsstraf, blev på grund af sin ungdom dømt til 10 års fængsel. De dømte havde sammen mod betaling hjulpet to sovjetrussiske marinesoldater, som var sat i land på Magerø, med mad uden at give myndighederne underretning om, at de opholdt sig dér. Dødsdommen blev fuldbyrdet ved skydning den 10. august, efter at SS Overgruppefører og politigeneral Rediess havde bekræftet dommen […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 15. august 1942.