1944 – 232 nye lejligheder projekteret i Kolding

Hørfabrikken vil opføre en lille villaby af til funktionærer og arbejdere

I Kolding Byråds møde aftes forelå der 7 andragender om tilskud til projektering af ejendomme med 232 lejligheder. Af disse er de 3 andragender fra Arbejdernes Andels-Boligforening om bebyggele ved Fru Jyttes Vej, ved Kikkenborgvej og i Bellevuegade med henholdsvis 36, 64 og 66 lejligheder. Et andet stort projekt med 32 lejligheder agter Kolding Hørfabrik at lade udføre til funktionærer og arbejdere.

Samtlige projekteringsudgifter udgør 85.100 kr., hvoraf søges om et tilskud på 75 pct. Kasse- og regnskabsudvalget anbefalede bevillingen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. december 1944.

1944 – Boligmanglen værre end under sidste krig

Stadig ingen byggetilladelse til de 16 lejligheder på dyrskuepladsen

Vi har vist alle indtrykket af, at det kniber meget hårdt med lejligheder, men er forholdene i den retning lige så vanskelig som under sidste krig?

Vi retter spørgsmålet til boliginspektør Jensen, Kolding, der på første hånd har haft lejlighed til at sammenligne forholdene, da han har haft personlig føling med vanskelighederne i begge krigsperioder. Boliginspektøren svarer:

“Jeg synes næsten, det er værre nu. Dengang var der dog muligheder for at skaffe folk tag over hovedet, enten midlertidigt eller ved at bygge. Men begge disse udveje synes faktisk lukkede i dag. Alt “midlertidig” er optaget, og det er næsten umuligt at få noget bygget. De 16 lejligheder, som Byrådet har vedtaget at opføre på den gamle dyrskueplads ved Østerbro, har vi endnu ikke modtaget Byggenævnets tilladelse til at opføre, skønt de er i højeste grad tiltrængte.”

Er forholdene i Kolding særlig grelle?

“Det kan man vist ikke sige, men det er slemt nok, at man ligefrem skal søge at hindre folk i at komme til byen. Vi ser ofte, at folk kommer ind fra landet, køber en ejendom og siger lejeren op. Så står lejeren og hans familie praktisk talt uden mulighed for at finde et sted at bo.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 17. juni 1944.

1944 – Der skaffes tillflugtsrum til 800 Koldingensere

Man undgår ikke opførelse af endnu nogle blokhuse, selvom der er bygget flere moderne ejendomme, hvis kældre kan anvendes.

På foranledning af Det Civile Luftværn arbejdes der for tiden rundt om i landet på at få indrettet flere offentlige tilflugtsrum, idet det har vist sig, at de rum, der er til rådighed, ikke er i stand til at kunne optage det antal mennesker, som man fra Luftværnets side må betragte som et minimum, hvilket vil sige 10 pct. af befolkningen. For Koldings vedkommende drejer det sig om ca. 2.600 personer, og de nuværende tilflugtsrum kun rumme 1.765 personer. Det vil altså sige, at der skal skaffes tilflugtsrum til yderligere ca. 800 mennesker i Kolding, og for tiden er myndighederne med stadsingeniør Lassen i færd med at finde egnede rum.

“Vi søger så lidt muligt at finde rum i bestående bygninger”, siger stadsingeniør Lassen, som vi har talt med om sagen, og disse rum skal altså sikres mod sprængstykker og projektiler, samt sikres således at de kan holde, selv om huset over dem styrter sammen. “Vi ville helst undgå at oprette flere blokhuse, men vi undgår det næppe helt. Siden 1940 er der jo også blevet bygget en del moderne ejendomme i yderkvarterene, hvor vi hovedsagelig søger at finde egnede rum, den inde by, altså den husvagtpligtige del, må vist siges at være dækket. Men som sagt, vi undgår næppe at bygge enkelte blokke”.

Hvor store bliver de nye rum?

“Vi ønsker ikke at have dem for store, for ikke tabene skal blive for store, hvis et rum skulle blive ramt af en fuldtræffer. De største er beregnet til 50 personer. Vi har i de sidste dage været ude for at se nærmere på tingende, og i løbet af kort tid skulle vi have så megen oversigt over det, at vi kan give indstilling til Byrådet om sagen.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 9. marts 1944.

1943 – Afslag på den nye brandstation ved havnen

Byggenævnet vil ikke bevilge materialer

Den nye brandstation ved Kolding Havn bliver ikke til noget foreløbig. Efter hvad vi erfarer, har byggenævnet nemlig for et par dage siden meddelt, at der ikke i øjeblikket kan gives tilladlese til at anvende de nødvendige materialer, og dermed må man naturligvis i første omgang opgive dette byggeri, selvo om det også ville have betydning som boligfremskaffende foranstaltning. Det var jo planen at forbinde brandstationen med 12 mindre lejligheder, hvoraf de fire skulle benyttes af brandvæsenets eget mandskab. Den nye brandstation er således, ligesom den nye politigård, nu foreløbig ønsker, der må udskydes til efter krigen, hvis der ikke sker en afgørende bedring i materialesituationen eller myndighedernes syn på disse projekter.

Den eneste trøst, udtaler brandinspektør Bach overfor os, er den omstændgihed, at der allerede nu er sikret fast vagt i arbejdstiden ved den nuværende brandstation. Der er til stadighed fire mand klar til at rykke ud i første omgang, og vi har i den ret korte tid, denne ordning har bestået, allerede to gange haft udrykninger i dagtimerne, hvor det har været af stor betydning, at slukningen påbegyndtes så hurtigt som mulig. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 9. oktober 1943.

1943 – Privatmand opfører 25 nye lejligheder i Kolding

Arbejdet er allerede påbegyndt.

Der er af nærliggende grunde ikke mange private, der tør give sig i kast med at bygge lejligheder i disse tider. Men lige så sikkert er det, at de lejligheder, der projekteres uden vanskelighed kan lejes ud “på papiret”, som det hedder – det vil sige endnu inden der er taget fat på byggeriet. At de ikke bliver det, er en anden sag, for naturligt nok vil bygherren godt se tiden lidt an, til byggeriet er afsluttet, så de væsentligste udgifter med nogenlunde sikkerhed kan overses.

I al stilfærdighed har murermester E. Straarup i disse dage på hjørnet af Kongebrogade og Christian den X.s Vej begyndt at grave grunden til en beboelsesejendom, der i alt vil komme til at omfatte 24 lejligheder + en butik. Ganske vist bygges i første omgang kun den første halvdel, men det er hensigten at fortsætte, hvis det kan forudses, at materialerne vil være til stede til det. Materialerne til byggeriets første halvdel er allerede sikret i det omfang, de i vore dage kan fremskaffes – og der foreligger for længst tilladelse til indløb af cement og jern.

Murermester Straarup har tidligere bygget den slags ejendomme – også for egen regning – og kender således tidens krav. Ejendomskomplekset, der er tegnet af arkitekt Rasmus Chr. Christensen, vil komme til at rumme i første afsnit 9 2-værelsers lejligheder og 3 2-værelsers plus børneværelse foruden forretningen. [..]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 29. september 1943

1943 – 89 lejligheder under opførelse i Kolding pr. 1. juli

7 ejendomme med 14 lejligheder taget i brug i første halvår

Boligsituationen i Kolding har jo gennem længere tid været prekær, men der udfoldes nu kraftige bestræbelser for at bøde på forholdet. Det er jo efterhånden således, at så snart en lejer siger op, ja ofte før, melder der sig liebhavere til lejlighederne, så man ofte må undre sig over, hvor de lejlighedssøgende har fået det at vide fra.

Det synes dog, som der nu er en lille lysning i forholdet, men om det bliver mere en øjeblikkelig lettelse er ikke til at se. Efter hvad man oplyser overfor os på bygningsinspektoratet, blev der i 1. halvår 1943 fyldført 7 beboelsesejendomme med i alt 14 lejligheder, hvilket jo ikke kan siges at være overvældende, men samtidig kunne man oplyse, at der pr. 1. juli var 19 beboelsesejendomme med ikke færre end 89 lejligheder under opførelse, og det må jo efter forholdene siges at være helt pænt. Af de 89 lejligheder tager Arbejdernes Andelsboligforening alene de 60 på sin kappe ved byggeriet på Vifdam og Sneppevej, og heraf vil i hvert fald en del være færdige og klar til indflytning til oktober. Foruden de 19 beboelsesejendomme er tillige en forretningsejendom under opførelse. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 22. juli 1943

1943 – Rejsegilde på vulkaniseringsanstalten i Sydbanegade

Om en måned flytter vulkanisør H. Thomsen ind i fabriksbygningen

Det er meget vanskeligt at bygge for tiden, det kan ingen være i tvivl om. Så meget des mere påskønnelsesværdigt er det, når en privat bygherre tør give sig i kast med et byggeri – og med alle de problemer, der straks melder sig for en bygherre i 1943. Således har vulkanisør H. Thomsen, Rendebanen, prøvet alle de gevordigheder, der møder en bygherre i dag. Alligevel er han nu nået så langt, at han i går kunne holde rejsegilde på den ejendom i Sydbanegade, hvor hans virksomhed fremtidig vil få til huse, efter at gadegennembruddet ved Rendebanen har gjort ham husvild.

Men naturligvis har det knebet med materialer. Først så sent som i januar i år forelå byggetilladelsen, men forinden var der mange andre formaliteter, der skulle ordnes. Materialerne har der været store vanskeligheder med at fremskaffe, man har således måttet ty til at anvende de materialer, der sad både i den gamle villa, der lå der, hvor den nye virksomhed har rejst sig, og de materialer, der sad i ejendommen i Rendebanen. Der sidste er nu noget at et problem, for i det øjeblik, man tager taget fra Rendebanen for at lægge det på ejendommen i Sydbanegade, står man jo uden tage på Rendebanen. Det er i virkeligheden meget store problemer ved et byggeri i dag.

Ved rejsegildet i går takkede arkitekt Sigurd Madsen bygherren, fordi han havde fået lov til at opføre bygningen, og han takkede håndværkerne for det resultat, de var nået til. Han opfordrede de tilstedrværende til at samles i ønsket om, at hr. Thomsen måtte kunne udvide den virksomhed, han så godt havde påbegyndt på Rendebanen, og sluttede med at opfordre til at udbringe et leve for den virksomhed, der skulle have til huse her. […]

Kilde: uddrag, Kolding Folkeblad, 29. maj 1943

1943 – Det kommunale byggeri i Vifdam færdigt

20 nye lejligheder tages i brug

Pr. 1. april overtager Kolding Kommune ‘Social Boligbyggeris’ ejendomme ved Domhuset. Det er ikke med glæde, at den borgerlige gruppe ser byens “aktiver” blive forøget med denne tilvækst. Man har stridt imod, lige fra ‘Social Boligbyggeri’ var på trapperne. Men så meget betyder én stemme flertal i et kommunalt råd, at 10 medlemmer kan sige og gøre, hvad det skal være. Det er alt sammen forgæves, når 11 andre mener noget andet.

De konservative byrådsmedlemmer har altid været imod det store byggeri, kasernebyggeriet inde i byen, og har uvist hvor mange gange slået til lyd for boligbyggeri i periferien. De har ikke principielt været imod kommunalt boligbyggeri, men erklæret sig villige til at støtte sådant, når det omfattede mindre huse, der var frit og sundt beliggende.

I disse dage indvies i Vifdam et helt nyt boligkvarter, bestående af kommunale huse. Den borgerlige byrådsgruppe skal ikke have patent på disse huse. Der har været enighed om den inden for Kasse- og Regnskabsudvalget, men der kan være grund til at fremhæve, at det er byggeri af den type, de konservative gerne vil være med til at fremme.

Der er i Vifdam bygget huse med i alt 8 2½-værelses lejligheder og 12 2-værelses. De 2½-værelses er beregnet til børnerige familier. Den ordinære husleje er 900 kr. om året, men er der tre børn eller derover, kan familien få huslejetilskud. Tilskuddet stiger med børneantallet og er på 60 pct. af huslejen, hvis der er 6 børn. De 2-værelses koster 750 kr. Alle lejlighederne er med brusebad, w.c., køkken med indbyggede skabe osv. Det er arkitekt Hans Chr. Rasmussen, der har udarbejdet tegningerne. Hver lejlighed er anslået til at ville koste kommunen 13.500 kr., men det menes, at husene vil kunne hvile i sig selv, eller i det mindste give mindre underskud end de gamle kommunale huse. I disse koster en 2-værelses lejlighed kun 400-600 kr., fordi der ikke er moderne bekvemmeligheder. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 28. marts 1943.