I formiddag ankommer de første danske Sveriges-flygtninge til Danmark, og Malmö var i aftes præget af den danske flygtningeafskibning. Den første færge afgik i morges kl. 6.30 svensk tid fra en flagsmykket havneplads. Adskillige tusinde danske vil i den kommende uge sejle over Øresynd. 1.500 danskere har søgt opholdstilladelse i Sverige, og desuden bliver ca. 300 mand fra det danske flygtningekontor tilbage.
Kilde: Nationaltidende, 28. maj 1945
Kl. 2 i nat blev hun fundet på Gilleje Strand efter 43 timers ophold i vandet
Al sorgen blev til glæde vendt! Jenny Kammersgaard er spillevende. Alle troede hende død, druknet i Øresund bølger. Den lange række af nekrologlignende meddelelser om vanddronningens tragedie, der i det sidste par dage tilflød offentligheden har et Ritzaus-telegram uden fjerneste snirkler og sving dags dato kl. 10.16 sat en stopper for.
Og telegrammet lyder da i al enkelthed:
Svømmersken Jenny Kammersagaard er i nat kl. 2 blevet fundet på Gilleleje Strand af det tyske grænsepoliti, som bragte hende til Gilleje Badehotel samt sørgede for, at hendes forældre straks blev underrettet om hendes redning.
Var ovre ved Svenskekysten. Jenny Kammersgaard var ved at blive sejlet ned.
Jenny Kammersgaard oplyser i formiddag, at hun startede tirsdag morgen kl. 4 fra Skodsborg med en vandtæt pose med sin kjole i. Desuden havde hun en pose med kiks, men kiksene blev om eftermiddagen våde, og hun fik ingen mad i går. Strømmen førte hende over mod Helsingborg, og langs Kullens kyst, så hun kun var en kilometer fra land, men Jenny Kammersgaard besluttede i stedet at svømme mod den danske kyst, og hun nåede ind et sted mellem Gilleje og Rågeleje ved 23-tiden i aftes efter ca. 43 timers ophold i vandet. Flere både havde passeret hende, og i aftes var hun ved at blive sejlet ned af et skib. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 29. juni 1944.
Tirsdag morgen ved 4-tiden tog hun ud på en distance-svømning, og siden har man ikke været i forbindelse med hende.
Danmarks verdensberømte distancesvømmerske, Horsenspigen Jenny Kammersgaard, der ofte har hensat sportsverdenen i begejstring ved sinde fænomenale præstationer, er muligvis druknet i Øresund. Der foreligger intet definitivt, men sandsynligheden taler for, at Sundets stærke strøm har ført hende i døden.
Jenny Kammersgaard startede tirsdag morgen ved 4-tiden på en tur fra Skodsborg Søbad til Humlebæk, en distance på 22 kilometer. Da turen gik langs kysten, havde hun ikke anset det for nødvendigt, at der fulgte nogen ledsagebåde med. Og kun en ung mand af hendes bekendtskab vidste besked om starten. Efter planen skulle hun være ankommet til Humlebæk ved 10-11-tiden, men da hun endnu ved 16-tiden ikke var nået frem, gik den unge mand til politiet. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 28. juni 1944.
Danmark og overenskomsten mellem den norske eksilregering og Sovjetunionen. En appel til den danske befolkning.
Ritzaus Bureau udsendte i går følgende:
Som folkevalgte repræsentanter af den danske rigsdag ønsker vi i den for vort land så alvorlige situation at fremsætte følgende udtalelse:
Den norske eksilregering i London har efter hvad der telegrafisk er meddelt fra London, Stockholm og Berlin, afsluttet en overenskomst med repræsentanter for den engelske, amerikanske og sovjetrussiske regering. Overenskomsten går ud på, at Sovjetrusland ikke alene skal deltage i en ren soldatermæssig besættelse af Norge, men at Sovjetrusserne også, efter hvad ‘Evening News’ oplyser, skal tage del i den indre forvaltning af norske anliggender.
Vi må samles i farens stund
Hermed er der for første gang givet klar besked om, hvad der er de allierede krigsmagters hensigt med de nordiske lande, thi en sovjetrussisk besættelse og civil forvaltning af Norge er ensbetydende med, at de samme vilkår gælder Danmark. Slutter krigen med en sovjetrussisk sejr, vil den århundredegamle russiske drøm om den fuldstændige kontrol over Østersøen gå i opfyldelse. Fra Norge kontrolleres adgangen til Skagerrak adgangen gennem Kattegat til Lillebælt, Storebælt og Øresund. Dermed er også Danmarks skæbne beseglet! […]
Kilde: Uddrag, Den nazistiske avis ‘Fædrelandet’, 21. maj 1944.
Den tyske garnison i Helsingør har været ude for et mytteri. “De grønne” i Helsingør er indkvarteret i Krogske Gaard, Den Internationale Højskole, Teknisk Skole og med kommandantur på Kronborg.
I de sidste 14 dage har der været afholdt invasionsøvelser fra Hornbæk til Helsingør – i hvilken anledning de tyske soldater har været stærkt bevæbnede.
I Helsingør, som så mange andre steder, er de tyske soldater imidlertid blevet lede og kede af situationen – og for få dage siden lavede de ganske simpelt mytteri. Et sted blev nazi-fanen hejset ned og trampet på og fra Teknisk Skole tog 20 mand (officerer og menige) i største hast til Snekkersten, hvor de tvang en skipper til at sejle dem over mod Svenske-kysten. I mellemtiden var der imidlertid blevet slået alarm i Helsingør og hurtigbåde fik desværre opsnappet flygtningene, før de var nået helt over. Resultatet af mytteriet i Helsingør er nu blevet det, at samtlige tyske soldater er blevet afvæbnede, og ingen tysk soldat må færdes på gaden i Sundbyen uden at have særlig tilladelse fra kommandanturen på Kronborg. […]
Kilde: Uddrag af Det illegale blad, ‘De frie Danske’, nr. 7, 3. årg. 23. april 1944
Engelsk bombeflyver styrtet brændende i Storebælt efter beskydning fra Korsør. Ingen bomber på dansk område
Natten mellem fredag og lørdag har et større antal engelske flyvemaskiner overfløjet dansk territorium. I en række byer blev der givet luftalarm, og antiluftskytset trådte i virksomhed. I nærheden af Korsør har tysk antiluftskyts beskudt en engelsk bombemaskine. Maskinen styrtede brændende i vandet. 5 mand af besætningen druknede, en engelsk officer blev reddet og taget i forvaring. Så vidt vides er der ikke faldet nogen bombe på dansk område.
Mange maskiner over Skåne og Øresund. Det svenske luftskyts i virksomhed flere steder
Natten til i dag og tidligt i morges har store engelske luftstyrker overfløjet svensk territorium, meddeles det officielt. Det svenske antiluftskyts trådte flere steder i aktivitet. Der blev ikke blæst luftalarm, men i Helsingborg var skydningen så voldsom, at store dele af befolkningen af sig selv søgte beskyttelsesrummene. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 19. september 1942.
Stockholm, RB.
Vraget af den engelske bombemaskine, der natten til den 4. juli blev skudt ned uden for Helsingborg (af luftskytset på den danske Øresundskyst), blev sent lørdag aften bugseret ind til havnen. Bugseringen af flyvekroppen skete under vandet, og først da der blev hejst op på kajen, opdagede man, at de seks savnede flyvere, som man en overgang troede var sprunget ud, befandt sig i maskinen. Den var gennemboret af en granat midtpå, hvor også de fem forulykkede blev fundet, medens den sjette lå på førersædet. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 13. juli 1942.
Tysk luftskyts skød en af maskinerne brændende ned over svensk område.
København, RB.
Ritzaus Bureau erfarer:
Engelske maskiner overfløj natten til lørdag Nordsjælland. En af disse maskiner, blev af det tyske antiluftskyts skudt ned. Den gik brændende ned over svensk område.
En flyver redet, 6 omkommet.
Stockholm, RB.
Forsvarsstabens Luftforsvarsafdeling meddeler:
To fremmede flyvemaskiner fløj kort før midnat natten til i dag ind over svensk territorium i omegnen af Helsingborg. Efter advarselsskud fra neutralitetsvagten drejede maskinerne bort fra svensk territorium. En flyvemaskine er efter beskydning af luftværnet på den danske side af Øresund brændende styrtet ned på svensk territorium. En hjælpebåd har i nat reddet en mand af flyvemaskinens besætning; han var såret og førtes til hospitalet i Helsingborg. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 4. juli 1942.