1944 – Kolding har nu 65 unglotter

Nyt kursus begynder på fredag

Efter at unglotterne i sommerens løb har drevet friluftsøvelser, hvorved de bl.a. har lært deres by nærmere at kende, undersøgt, hvor tilflugtsrum og meldesteder findes, og fundet de offentlige bygninger samt lært meget andet, tager de nu på vinterens kursus, der bliver delt i fire hold.

Det ældste hold, hvoraf enkelte har været med i tre år, fortsætter med de retningslinjer, der er vedtaget af hovedbestyrelsen for DKB, således at de kan få stjerne hæftet ved deres unglottenål.

De unge, der har gået 1 år, deles i to holde, hvoraf det ene skal have Røde Kors’ samaritterkursus, medens det andet går i gang med at lære hjemmesygepleje på sygehuset. Efter jul bytter disse to hold om.

Endelig er der de nye. De skal først have beredskabsundervisning og derefter tager de fat på at tilegne sig alle de færdigheder, der kræves for at blive en unglotte, der kan være beredt til at hjælpe, hvor der er brug for en håndsrækning. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 11. september 1944.

1944 – En stor del af C.B.erne strejkede i aftes under luftværnsøvelsen

Et meget alvorligt intermezzo for sanitetspersonalet

Den store luftværnsøvelse i aftes omfattede Teknisk Tjeneste og Sanitetstjenesten, fandt sted i silende regn og var i øvrigt udmærket tilrettelagt, men den fik et kedeligt intermezzo, som i øvrigt vil komme til at svie til de implicerede. Det drejer sig om 25 af sanitetskollonens folk, der – åbenbart som følge af, at det var blevet regn under øvelsen – nægtede at rykke yd, med mindre de fik udleveret tjenestefodtøj eller i hvert fald om godtgørelse for at anvende deres eget fodtøj under øvelsen

De nægtede at bemande udrykningsvognene, og lederen af sanitetstjenesten, læge Junge Pedersen, blev derefter tilkaldt og forsøgte at tale dem til rette, men uden held. De strejkende blev derefter sendt hjem, men der venter dem naturligvis et meget alvorligt efterspil. Der er adskillige eksempler på fra retten, at C.B.-pligtige er blevet idømt hæftestraf for at være udeblevet fra en øvelse, men i dette tilfælde drejer det sig jo om lydighedsnægtelse, hvilket er så meget mere alvorligt. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 14. juni 1944.

1944 – Mislykket evakueringsøvelse i Kolding i aftes

Men netop derfor var den lærerig, siger politikommissær Kleberg

Der holdtes i aftes en evakueringsøvelse i den sydlige del af Kolding med Sdr. Vang Skole som centrum. Øvelsen var led i uddannelsen af det personale, fortrinsvis inden for kommunens administration, som skal varetage den såkaldte socialtjeneste, der skal tage sig af folk, som under en katastrofesituation har måttet forlade hus og hjem. Sådanne folk skal føres til et såkaldt “opsamlingssted”, hvor de skal registreres og derefter anbringes i et “luftværnskvarter”. På Sdr. Vang Skole havde man ved øvelsen i aftes indrettet opsamlingssted i én fløj og luftværnskvarter i en anden, og så skulle det prøves, om systemet klappede, For at gøre prøven så nær op ad virkeligheden som mulig, blev de forskellige ledere og deltagere først tilkaldt med en halv times varsel.

Præcis kl. 19 lod socialinspektør Chr. Jensen budstikken gå: Evakueringsøvelse kl. 19½ på Sdr. Vang Skole! Og hvordan gik det så? Ja, ikke alt for godt. En hel del af det mandskab, som skulle være mødt, kom ikke, fordi man ikke kunne træffer lederne. Det gjaldt således beredskabskvinderne, hvoraf man skulle have haft 10. Da man ikke kunne finde deres bortrejste leder og ikke havde nogen stedfortræder at henvende sig til, måtte man klare sig uden lotter. En anden leder var i biografen og kunne heller ikke findes, og det mandskab som mødte, opdagede, at der var adskillige praktiske vanskeligheder, som den teoretiske undervisning ikke havde givet dem fuld klarhed over.

Men netop derfor har øvelsen været af stor betydning, siger politikommissær Kleberg, der som aftenens kritiker har skildret forløbet af denne første evakueringsøvelse for os. Hele mandskabet har nu fået et indblik i, hvordan det vil forme sig i virkeligheden, hvis et halvhundrede mennesker (i dette tilfælde udkommanderede C.B.’ere) fra et villakvarter, således som vi forestillede is det ved øvelsen i aftes, har måttet rømme hus og hjem og hurtigt muligt skal indregistreres, bringes til ro og have kvarter på bedste og hurtigste måde. Ligeledes har øvelsen vist betydning af, at enhver leder under fravær opgiver, hvem der skal overtage arbejdet i hans sted, hvis katastrofen sker. Og sker den – ja, så er den jo netop uden varsel, så det gælder om, at apparatet klapper. Nu, da vi har set de forskellige mangler gennem øvelsen i aftes, kan vi bedre tilrettelægge den næste, for der vil blive lignende øvelser ved alle opsamlingssteder i Kolding i den kommende tid.

Kilde: Kolding Folkeblad, 3. maj 1944.

1942 – Danmarks største luftværnsøvelse er i fuld gang

Ret stilfærdig optakt, som ikke satte sig præg på København – men i nat gik det løs med store katastrofeøvelser
Ved midnatstid, da tusinder af Københavnere strømmede hjem fra rundskuedagens aftenarrangementer, banede tudende udrykningsvogne sig vej gennem gaderne. Luftværnsøvelsen begyndte efter en ret spagfærdig aftenoptakt for alvor. I saneringskvarteret, i det, som engang var Borgergade, afholdtes en store katastrofeøvelse, yderst realistisk arrangeret. I ruinen af et stort beboelseshus klagede de “sårede” sig, så det genlød over kvarteret. Det var på baggrund af katastrofen i Valby i forgårs næsten for makabert!

En drøj nat for luftværnet
Om alle nattens begivenheder kan der ikke fortælles nu til morgen, for det er en aftale med myndighedere, at kun det, som er sket indtil avisen går i trykken, må skildres. Luftværnsledelsen i Storkøbenhavn skulle jo nødigt i nattens løb få dat i en frisk avis og læse om begivenheder, der er planlagt, og som andre, men ikke den, kender noget til. Men så meget kan man sige, at de fleste af de. 20.000, som deltager, vil have drøje timer bag sig inden formiddag, thi dette er den største øvelse, som endnu er holdt i Danmark. […]

Kilde: Uddrag, Nationaltidende, 6. september 1942.

1942 – Syv store luftværnsøvelser landet over

Deraf to i Sønderjylland – og med opbud af alle tjenestegrene.

Vestre Luftværnskommando har søndag holdt store luftværnsøvelser i syv byer i Jylland og Fyn, nemlig Faaborg, Graasten, Hobro, Skanderborg, Sæby, Thisted og Toftlund. Øvelserne, i hvilke der deltog fra 175 til 300 personer i hver by, lededes af nogle af Luftværnskommandoens særligt uddannede øvelsesledere og har overalt haft et godt forløb og givet deltagerne mange erfaringer og impulser.

I Toftlund lededes øvelsen af kaptajn Rose, Kolding, og der indledtes med markering af bomber flere steder, bl.a. i tilflugtsrummet under Haderslev Banks filial. Lidt senere, meldtes, at en benzintank var ramt, og midt under sluknings- og redningsarbejdet gik en blindgænger ned i et vigtigt vejkryds. Forinden blindgængeren eksploderede, var der foretaget evakuering af de omliggende huse og afspærring af stedet. Eksplosionen forårsagede, da den indtraf, brud på hovedvandledningen og elektricitetsnettet. Dagens største øvelse samlede sig om tømmerhandler Lassen Schmidts lagerbygning, hvor en bombe var gået ned og havde forårsaget stor ødelæggelse og ildebrand. Ofrene for ødelæggelserne blev samlet i en skadestue på Toftlund Borger- og Realskole, og D.K.B. havde sørget for børnene under katastrofen.

Sanitetsvæsnet ikke tidsvarende i Toftlund

Efter afblæsningen var der fællesspisning på Centralhotellet, efter hvilken kaptajn Rose gav en kort kritik, der fastslog, at øvelsen i det store og hele var forløbet vel. Luftværnschefen, politimester Schack, takkede de forskellige medvirkende instanser, således ingeniør Tolstrup, læge Mayling og kolonnefører Rasmussen. Om sanitetsvæsnet udtalte politimesteren, at det ikke er så tidssvarende i Toftlund, som det burde være, men der savnes midler, og Toftlund Sogneråd forstår, at det nødvendige må ofres. Kaptajn Rose udtalte en anerkendelse til Toftlund Luftværn, der står mål med alle andre steders værn og opgaven voksen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 10. marts 1942.