1944 – Kønssygdommenes antal er tredoblet i Kolding

Landsomfattende oplysningskampagne forberedes

En af de svøber, som krigen har ført ind over Danmark, er kønssygdommene, der florerer som aldrig før. Kampen mod denne uhyggelige fjende, der langsomt og snigende udsiger den danske folkemarv, føres nu med mange midler, men spørgsmålet er stadig, om der gøres nok med hensyn til det oplysningsarbejde, som er fornødent. I det mindste er sygdommenes antal fortsat i katastrofalt tiltagen, og værst ser det ud her i Jylland.

Også i Kolding er tallene for smittede personer alt for store. Efter hvad kredslæge dr. med. Axel Hansen oplyser over for os, behandles i 1939 109 mennesker for gonorré og kun 2 for syfilis. De sidstnævnte var endda et par tilrejsende sømænd. I 1943 var de samme tale henholdsvis 326 og 19, og denne gang var så godt som alle de angrebne Koldingensere. Disse tal viser altså, at der også i Kolding har været en særdeles stærk fremgang i kønssygdommenes antal, og i de forløbne måneder af 1944 har fremgangen endog taget ekstra fart, således at situationen nærmest må betegnes som katastrofal. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 2. maj 1944.

1943 – Koldings skolebørn lærer om faren fra luftet

En time med drengene i 3. klasse på Riis Toft

På Luftværnsforeningens distriktmøde fornylig fremsattes den plan, at man her i Kolding, ligesom det var tilfældet andre steder i landet, skulle iværksætte et oplysningsarbejde for skolebørn om den fare, de genstande der under luftkrigen kastes ned fra overflyvende maskiner, indebærer for civilbefolkningen. At et sådant oplysningsarbejde er påkrævet, har man jo desværre utallige eksempler på. Arbejdet er da også i fuld gang ved byens skoler, og i formiddags havde vi lejlighed til at overvære en sådan “time” på Riis Toft Skolen, hvor en 3. klasse drenge blev informeret.

Det var distrikskonsulent, lærer Ivar Vaage Jensen, der havde fået til opgave at instruere børnene om tingene, og glædeligvis kunne man konstatere, at børnene allerede på forhånd i nogen grad var klar over, at man helst skal holde fingrene fra sådanne mystiske genstande. Undervisningen formede sig på den måde, at lærer Vaage Jensen til indledning understregede påbuddet om, at hvis man fandt mærkelige genstande, da at lade dem ligge, sige det til andre, der opholdt sig der i nærheden, og derefter sørge for at underrette politiet. Det var drengene hurtigt på det rene med, og derefter gik lærer Vaage Jensen over til at vise en serie lysbilleder, som illustrerede de genstande, der indebærer fare for liv og lemmer.

Rent pædagogisk var lysbilledsamlingen, som lærer Vaage Jensen havde stablet på benene, ideel til formålet. Med en passende indledning, hvor drengene fik forskellige billeder af flyvemaskiner at se, og om de på en overraskende måde kommenterede med sagkyndige udtryk, kom det, der egentlig havde interesse. Billederne fortalte tydeligt, hvilken fare, de forskellige bomber – spræng- og brandbomber – indebærer for omgivelserne, og ind imellem gav hr. Vaage Jensen en nærmere redegørelse ved hjælp af små tegninger på den sorte tavle for, hvordan man bør forholde sig under de forskellige forhold. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 11. juni 1943.