1944 – Tøvejr på Østfronten

Hindrer tilførslen af ammunition til artilleriet

Berlin, fredag, STB.

Da angreb, som den russiske hærledelse vedblivende opretholder uden for Leningrad-afsnittet – det være sig i Pripjet-sumpene, ved Vinnitsa eller på Krim – tjener, erklærer man fra kompetent tysk side, kun det formål at forhindre den tyske hærledelse i at flytte forsvarsstyrker fra visse afsnit til frontafsnittene ved Leningrad og Ilmen-søen.

Dette lette tøvejr, som øver indflydelse på kampene i flere af Østfrontens afsnit, har også holdt sit indtog på Nordfronten, og hermed er artillerivirksomheden såvel på tysk som på russisk side blevet indskrænket til et minimum som følge af de hindringer, det slette føre medfører for ammunitionstilførslen.

Russerne presser uophørligt på

Slaget er dog ikke af denne grund blevet mindre heftigt, men karakteriseres vedvarende af uophørlige russiske forsøg på fra frontbuen Oranienbaum – Leningrad – Schlüsselburg med en talmæssig overlegenhed, der fra kompetent tysk side betegnes som “enorm”, at presse frontlinjen mod syd og mod vest. Et særligt voldsomt tryk udøves mod jernbaneknudepunkterne Krasnogvardejsk og Tosno samt jernbaneforbindelsen fra Tosno til Narva. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 28. januar 1944

1944 – Blodige kampe på den russiske nordfront

Tysk frontforkortning, intet russisk gennembrud

Berlin, lørdag STB.

De i Østfrontens nordlige afsnit indledede russiske stor-angreb ved Ilmen-søen samt ved Leningrad og Oranienbaum har, understreger man til morgen i militære kredse i Berlin, endnu ikke til trods for de fra tysk side foretagne frontkorekturer ført ti det tilsigtede gennembrud af de tyske linjer. Om situationen på Leningrad-Oranienbaum-fronten efter de sidste dages frontkorrekturer udtales, at de russiske angreb mod de nyoprettede tyske stillinger sydvest for Leningrad og nordvest for Ilmen-søen hidtil har kunnet afvises, og at de russiske stormkolonner har måttet betale deres gennembrudsforsøg med “strømme af blod”.

I forbindelse med den i det nordligste afsnit foretagne tyske frontforkortning, hvorved russerne er blevet sat i stand til at etablere forbindelsen mellem deres styrker ved Leningrad og Orainenbaum, understreger tyske militære kommentatorer, at rømningen af kyststrækningen langs den finske bugt øst for Oranienbaum på ingen måde har hidført en afgørende ændring i situationen på Nordfronten. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 22. januar 1944.