1945 – Hyggelig nytårsfest i Dansk Kvindesamfund

Dansk Kvindesamfunds Koldingkreds holdt nytårsfest i aftes i Kvindernes Bygning. Der var god tilslutning. Formanden, fru Clay-Petersen, bød velkommen, da man var blevet samlede om de blomstersmykkende borde. Efter ‘Vær velkommen herrens år’ spillede medlemmer af privatorkestret underholdningsmusik, og de lønnedes i rigt mål med bifald. Fru Diedrichsen sang et par sange, og fru Køster læste op. Begge damer kvitteredes med bifald. Ind imellem sang forsamlingen fællessange.

Kilde: Kolding Folkeblad, 18. januar 1945.

1944 – Julekoncerten i Kristkirken

Den holdes i morgen aften kl. 20

Vi minder endnu engang om julekoncerten i Kristkirken i morgen – søndag – aften kl. 20, hvor kirkens kor under ledelse af organist Hjalmar E. Jacobsen og med assistance af Kolding Privatorkester vil fremføre et meget smukt program. Der indledes med G. F. Händels koncert i d-moll for orgel, spillet af organist Jacobsen. Derefter synger Kristkirkens kor tre julesalmer samt en kantate for kor og orkester af D. Buxtehude: ‘Send hid din engel’. En afdeling solosang, sunget af koncertsanger Rudolf Pedersen, slutter 1. afdeling af programmet.

Anden afdeling bliver C. E. F. Weyses smukke julekantate for soli, kor og orkester. Mellem programmets første og anden afdeling vil provst Roesen holde en kort andagt.

Lad også julefesten i Kristkirken samle fuldt hus, så der kan blive et smukt overskud til menighedsplejen.

Kilde: Kolding Folkeblad, 16. december 1944.

1944 – Julekoncert på Akseltorv

På søndag eftermiddag kl. 16 giver Postbudenes Orkester en julekoncert på Akseltorv i Kolding ved byens juletræ. Repertoiret er de gamle og velkendte julesalmer. […]

I fjord gav Postbude-orkestret en lignende koncert, som samlede flere tusinde mennesker. Tilfredshed hos tilhørerne skulle gerne give sig udslag i, at der lægges en gave i Julekomitéens indsamlingsbøsse på torvet.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 15. december 1944.

1944 – 8-10.000 til Skamling-møde i går

En uforglemmlig dag på det minderige sted. I gode, stærke danske ord mindedes det store møde for 100 år siden.

På Skamlingsbanken holdtes i går den store mindefest for Skamlingsbankemødet 4. juli 1844, hvorfra den folkelige og nationale rejsning udgik og ved hvilket Grundtvig udkastede sin store plan om bygning af en dansk folkehøjskole til fastholdelse af den åndelige vækkelse. Mellem kl. 14 og 15 strømmede folk ad alle veje til Skamling og fra Kolding kom sydbanetoget med 1.400 mennesker, hvoraf en del blev befordret i kreaturvogne, da vognparken ikke slog til. Også sydfra, fra Sønderjylland, var der mange mennesker, der var både gamle og unge, men ungdommen var dog i overtal. Da mødet begyndte med hornmusik af KFUM’s orkester, fra Kolding, havde en mægtig forsamling lejret sig op af skråningerne på den historiske mødeplads, omkring granittalerstolen. De lå tæt op ad skrænterne til alle sider. Det er vanskeligt at bedømme hvor mange, der er i en sådan forsamling. Der blev solgt 6.000 adgangstegn, men da man altid regner med 25 pct., der har gratis adgang eller kommer ind ad andre veje end hovedindgangen, mener bestyrelsen, at der har været over 8.000 mennesker tilstede. Det var et festligt skue at se ud over Skamlingsbanken, hvor det store splitflag vajede ved granitstøtten og de frem nordiske flag var hejst over festpladsen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 3. juli 1944.

1944 – 3. kommunale koncert

Ordet “ønskekoncert” kan nok give en og anden skeptiker bange anelser, hvad programvalget angår, og man har da også tidligere set uheldige resultater af denne idé. Den frygt kunne man imidlertid have sparet sig over for koncerten på Alhambra i går, der bød på et rigelig nydelig, folkeligt program. Det tjener publikum til ære, selv om det vel ikke helt igennem var “ærligt spil”, fra arrangørernes side (hvem tror således på, at publikum har forlangt Goltermann, hvis navn slev blandt musikere næsten kun kendes af cellister? Man har nok bedt cello-solo, og den lille manøvre er altså for så vidt ganske tilladelig).

Helt forskånet for skuffelser blev man nu ikke. Undertegnede har i sine anmeldelser af de to første koncerter rost orkestret, der synes at være i fremgang, ikke mindst betragtet i forhold til sidste år. I går havde man imidlertid begået den fejl at gave over mere, end man kunne sluge; flere af de spillede værker, og navnlig de mere lødige ting som ‘Ouverturen’ til ‘Wilhelm Teil’, ‘Finlandia’ og ‘Ungarsk Rhapsodi nr. 2’ stiller rent teknisk så store krav, at orkestret endnu ikke kan honorere dem, og gengivelsen led føleligt derunder. Der er ingen grund til at skjule, at det navnlig er blæserne, det kniber med; her var intonationen ofte ret uheldig, og der står endnu et stort arbejde tilbage, før resultatet kan blive tilfredsstillende. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 28. februar 1944.

1944 – Ernst Jensens orkester på Sanatoriet

Også børnene på Julemærkesanatoriet fejrede i går fastelavnen. Det var mindst lige så fornøjeligt som for de børn, der i går fyldte byens gader. Sygeplejerskerne havde haft travlt med at lave dragter og pynte børnene, og på slaget 4 marcherede alle sanatoriets børn ind i den store sal til tonerne fra kapelmester Ernst Jensens orkester. Orkestret, der har vundet sig en usædvanlig smuk position blandt ‘Trocadero’s publikum, vandt også ganske børnenes hjerte ved deres fornøjelige musik. Nogle drenge opførte en morsom lille sketch, og eftermiddagen sluttede med en time med børnedanse, hvor sygeplejerskerne svang de små, der ikke var optaget af at betragte orkestret med alle dets mærkelige instrumenter. Til slut takkede overlægen Mårtensson kapelmesteren og musikerne for den velvilje og beredvillighed, de havde udvist, og børnene udtrykte deres tak og glæde gennem et kraftigt hurraråb. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 22. februar 1944.

1944 – Den første kommunal-koncert

Det bliver ofte blandt musikfolk diskuteret, hvordan man bedst kan gøre folk interesserede i god musik, og flere forskellige fremgangsmåder har været forsøgt med større eller mindre held. Musikprofessor Erik Abrahamsen har i skrift og tale peget på orkestermusikkens muligheder på dette felt, og ved den første kommunale i går eftermiddags på Alhambra sad man uvilkårlig og tænkte, at noget er der vist om det. Der sker så meget i et orkester, som er velegnet til at få folk til at spidse øren, samtidig med at man ser de forskellige instrumenter for sig. Den stadig vekslen – snart er blæserne dominerende, snart har strygerne overtaget, nu spilles der til med et mægtigt brus, nu nynnes der svagt med dæmpet klang, osv. – alt dette giver orkestret en chance for frem for soloinstrumenter, når det drejer sig om at få folk i tale med musik.

Programmet i går var med heldig hånd lagt således til rette, at man fik en del musik at høre, som ikke kunne skræmme selv den mest forstokkede ophushader, og som på den anden side også den mere kræsne tilhører kunne glæde sig over. Rossinis Ouverture til ‘Barberen i Sevilla’ var første nummer, og derefter fulgte Joh. Strauss’ vals ‘Kunstnerliv’, et udtog af Flotows opera ‘Martha’ og Griegs ‘ Peer Gynt-Suite’. Hr. Aage Lauritsen spillede med orkesterledsagelse Waldteufels flotte polka som trompet-solo, og efter et stort udtog af Emil Reesens operette ‘Farinelli’ sluttede koncerten med komzaks ‘Storm-galop’, der måtte spilles da capo. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 31. januar 1944.

1943 – Julekoncerterne i Kolding

til fordel for menighedsplejen afholdes søndag den 12. december kl. 14 i Sct. Nicolai Kirke og søndag den 19. december kl. 14 i Kristkirken.

I Sct. Nicolai Kirke bliver der orgelmusik ved organist Skov og kordegn Frandsen. Fru Karen Holm vil synge en række sange, bl.a. Händels Largo med obligat violin ved hr. Aage Lund. Aage Lund og Kai Petersen spiller henholdsvis violin og cello, akkompagneret af kapelmester Kai Halberg, og endelig medvirker Kolding Mandskor, som bl.a. synger den kendte smukke morgensang af ‘Elverskud’ af Niels W. Gade. Der bliver andagt ved pastor Tobiasen.

I Kristkirken opføres under organist Jacobsens ledelse Weyses julekantate for soli, kor og orkester. Denne kandate, som Weyse skrev i 1818 til tekst af Th. Thaarup, er et af hans skønneste værker. Solister bliver bibliotekar Mogens Iversen (tenor) og adjunkt Knud Olrik, Haderslev (Bas). Korsatserne synges af Kristkirkens kor. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 29. november 1943.