1945 – Sådan festede stikkerne i Søgade 10 i Kolding

Stikkerne på Staldgården optrådte også som regulære tyve

Man har længe haft mistanke om, at stikkerne på Staldgården foruden deres “arbejde” for tyskerne også optrådte som regulære tyveknægte rundt omkring, og sikkerhedspolitiet i Kolding har nu også fået klare beviser for dette. Det er nemlig lykkedes at finde en del tyvekoster, der stammer fra Ørum Præstegaard mellem Horsens og Vejle, hvor man i sin tid foretog en forgæves undersøgelse efter sognepræsten, pastor Schousbo, der imidlertid var advaret og borte, da Gestapo ankom. Et par dage senere rullede en vogn ind i præstegården, og i denne befandt sig de samme, som havde ledet den første aktionm, nemlig tre velkendte herrer fra Staldgården i Koldign; Gøste, Brinkmann og Johs. Rasmussen. De gik ind i præstegården og ribbede den så at sige for alt af værdi, som derefter blev båret ud til lastbilen. Det drejede sig om sengetøj, beklædningsgenstande, sølvtøj m.m., og først da de havde fået vognen toplæsset, forsvandt de, men da var der heller ikke meget tilbage. Selv pasotr Schoubos præstekjole havde de sikret sig, og den kom senere ti lat spille en fremtrædende rolle ved en festlighed, som stikkerne senere holdt i konsul Effs villa, Søgade 10. Da selskabet efterhånden var kommet i stemning, iførte Johs. Rasmussen sig præstekjolen og foretog “vielse” af de tilstedeværende par!. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 21. juni 1945.

1945 – En tak fra krigsfangerne

Pastor J. v. Rijckevorsel har modtaget følgende tak med anmodning om at bringe den videre:

“Når vi tænker på den dårlige behandling, vi italienere var genstand for i Tyskland alle de mange år, vi var dér som fange, da føler vi os helt rørte ved den hjertelige modtagelse den vedvarende understøttelse og hjælp, Koldings borgere skænker os, Vi beder Dem venligst at bekendtgøre vor oprigtige taknemlighed for alle borgere i Kolding.”

De italienske fangne.

Kilde: Kolding Folkeblad, 14. maj 1945

1945 – Minde- og takke gudstjenester i kirkerne

Borgmester Juhl vil tale i Sct. Nicolai Kirke i morgen

Ved gudstjenesterne i morgen rundt om i kirkerne i byen og på landet vil der blive hold takke- og mindeandagter.

I Sct. Nicolai Kirke vil der i morgen kl. 19.30 blive holdt en minde- og takkegudstjeneste, ved hvilken borgmester Juhl og sognepræst Tobiassen vil tale, og domorganist Hansen, Haderslev, vil musicere, bl.a. over nationale melodier. Det henstilles til kirkegængerne foruden salmebøgerne at medtage Konge-sangbogen. De nationale foreningers og de allierede faner vil pryde kirken – aftensangen kl. 16.30 bortfalder.

I aften holdes der kl. 19.30 en takkeandagt i Sct. Michaels Kirke. Gudstjenestetiderne i morgen er uændrede, bortset fra, at andagten om eftermiddagen holdes kl. 17 i stedet for som tidligere kl. 16.

I Immanuelskirken bliver der, foruden højmessen i morgen formiddag, kl. 13.30 en festgudstjeneste for børnene.

I Vamdrup Kirke holdes der takkegudstjeneste i aften kl. 20, i Nørre Bjert Kirke i morgen kl. 19.30 og i Harte Kirke kl. 14. I Bramdrup Kirke bliver der ingen gudstjeneste.

Kirkemusik-aftenen udsat

Kirkemusikaftenen, der, som averteret, skulle holdes på mandag i Sct. Nicolai Kirke, er bleven udsat til mandag den 14. maj.

Kilde: Kolding Folkeblad, 5. maj 1945.

1945 – Ung nordmand bisat i Kolding

Ved en smuk og gribende højtidelighed i går i krematoriet i Kolding bisattes en ung nordmand, som krigen havde skyllet op på vore strande. Der var til båren sendt et væld af blomster og kranse, og en stor skare Kolding-borgere fyldte kapellet. Pastor Poller læste et stykke af Davis 90. salme.

“Alt tyder på, at disse tanker er formet under det hårdeste tryk i forventningen om det forjættede land. Ordene blev til i udlændighed på vejen frem. Gud er trofast og kommer det enkelte menneske i hu, om så dette menneskes levedage er nok så hårde og tunge. Lad os ved en ukendt norsk broders båre prøve at fastholde denne tro. Gud kender og følger det enkelte menneske. Dette menneske fik lært at kende udlændinghedsår Han fik lov i tanker og dæmrede håb at se forjættelsens land.”

Pastor Poller citerede derefter de første linjer at ‘Ja, vi elsker dette landet’, og udtalte, at mod dette land, mod dette den unge nordmands hjem, var tankerne sikkert gået i den sidste stund. Pastor Poller sluttede med at læse den norske kirkes begravelsesrituel, hvorefter man sang ‘Ja, vi elsker dette landet’, medens kisten sænkedes.

Byrådssekretær Jacobsen bragte derefter en hilsen fra Kolding, og formanden for Røde Kors, læge Ortmann, bragte en hilsen fra Dansk Røde Kors. Blandt kransene var der signerede fra Byrådet, Foreningen Norden og Det Frie Nord samt fra Røde Kors og fra nordmænd i Kolding.

Kilde: Kolding Folkeblad, 19. april 1945.

1945 – Basunblæsning Påskemorgen fra Koldinghus Kæmpetårn

15 blæsere på tårnet i en halv time

Der vil fremtidig ved de store højtider, Påske, Pinse og Jul, i Kolding blive indført en ny skik. Efter anmodning fra Sct. Nicolaj Menighedsråd har Byrådet bevilliget udgifterne til basunblæsning fra Koldinghus Kæmpetårn. Man begynder Påskemorgen. Der vil først blive kimet med klokkerne fra byens kirker kl. 9-9.15, derefter tager 15 blæsere fat på Kæmpetårnet. Der blæses i en halv time, og programmet er de gamle og kendte Påskesalmer. Fra 9.45-10 kimes der igen.

Det er pastor Tobiassen, der har fået idéen til basunblæsningen. Når han går i sin have i Hyrdestræde, har han lagt mærke til, at man tydeligt kan høre, hvad der siges fra slotstårnet, altså: der er gode lydforhold deroppe fra. Falder forsøget Påskemorgen heldigt ud, håber man, at basunblæsningen kan indgå som en fast tradition ved de store højtider. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 28. marts 1945.

1945 – Arbejdernes Bibelkreds’ nytårsfest i Kolding

På K.F.U.M. holdt Arbejdernes Bibelkreds i aftes nytårsfest. Formanden, kommunearbejder Chr. Juhl bød velkommen og udtalte gode ønsker for kredsarbejdet i det nye år. Det kristelige sangkor fra Seest sang under ledelse af lærer Sandager.

Pastor Robert Hansen, Sdr. Bjert, talte ud fra beretningen om Johannes Døberen, der sad i fængsel og kom i tvivl. For den, der tvivler, gælder det om at komme ud af sin tvivl og finde vej til troen. Det går ikke an mere at sidde i den lammende tvivl. Tiden er inde til i tro at gå ud og opbygge, hvad der er revet ned.

Fru lagerforvalter Krarup læste en fortælling. Seest Sangkor sang endnu nogle sange, og den tidligere formand, lagerforvalter Krarup, sluttede med aftenandagt og en kort tale.

Kilde: Kolding Folkeblad, 4. januar 1945.

1944 – Kongens fødselsdag i Koldings kirker

I fyldte kirker mindedes Kongens betydning for land og folk

Koldings kirker fyldte tirsdag eftermiddag til de særlige festgudstjenester i anledning af Kong Christian den tiendes 74 års fødselsdag.

Sct. Nicolai Kirke

Sct. Nicolai Kirke var fyldt, en halv time før gudstjenesten tog sin begyndelse, og mange måtte stå op. Koret var smykket med et par dannebrogsflag. Efter salmerne ‘Forgæves er vor kraft og kunst’ og ‘Vor Gud han er så fast en borg’, talte sognepræst P. Tobiassen ud fra et ord om Guds førelse af folket i ørkenen. Pastor Tobiassen udtalte bl.a.:

Så mange gange har vi hyldet vor Konge fra Amalienborg Slotsplads. Den er nu, efter hvad der meddeles os, spærret af Kongens eget politivagt. Vi kan ikke samles om Kongen. Vejen er spærret, og derfor samles vi i dag i landets kirker. Vejen opad er ikke spærret. Vi må sige Gud tak for den måde, vor Konge har ført os. Vandringen er blevet tung på det sidste, men vi husker også de festlige stunder, på den hvide hest og på Dybbøl. Vi siger Gud tak for det valgsprog, Kongen antog: ‘Min Gud, mit land, min ære’, og for, at han efterlevede det, hvilket har tonet stærkt igennem de ord, Kongen særlig i de senere år, har henvendt til sit folk. På 70 årsdagen mindede han om, at “End er der en Gud foroven, som råder for Danmarks sag”. På 71 årsdagen mindede han sit folk om, at “Trange tider langsom skrider”., men “Alt står i Guds faderhånd”. Ved 30 års regeringsjubilæet udtalte Kongen, at “Han, som har hjulpet hidtil, han hjælper nok herefter”. Vi husker alle ordene fra den 9. april: “Gud bevare Danmark, Gud bevare Dem alle!”. Vi takker Gud, fordi han gav os en sådan Konge, og fordi, der aldrig kunne sættes en plet på hans ære.

Kilde: Kolding Folkeblad, 27. september 1944.

1944 – Den dræbte Kolding-portner begravet

Kolding, lørdag (RB)
Den ved eksplosionen på Kolding Folkeblad dræbte portner Carl Gejlager begravedes i går eftermiddags fra Vamdrup Kirke under meget stor deltagelse. Der var mødt 5 foreningsfaner, og ca. 1.000 mennesker overværede højtideligheden. Pastor Danielsen, Skanderup, talte, og efter højtideligheden samledes følget til en mindefest på Missionshotellet.

Fru Gejlagers tilstand synes noget bedre

Kilde: Fredericia Social-Demokrat, 23. september 1944.