1943 – Dansk-finsk julefest i Kolding i går

Juletræsfest for 70 små Finnebørn

I går eftermiddags dansede 70 små Finnebørn fra Kolding og nærmeste omegn om juletræet på Hotel Kolding. Finlandshjælpens lokalkomités damer med fru konditor Klaaborg i spidsen, havde i anledning af julen indbudt vore små finske gæster og deres plejeforældre et dansk barn fra hver familie til juletræsfest, hvor ikke bare de finske plejeforældre fik lejlighed til at have hyggeligt samvær, men hvor også finnebørnene fik lejlighed til at lege med hinanden – og måske høre en enkelt finsk glose midt i den danske jul.

Mødt legekammerater i Danmark

Og man tør nok sige, de små morede sig. Pludselig råbte en lille karakterfast finne til sin danske mor: “Mor, jeg har hilst på en dreng derhjemmefra!” Plejemoderen var ikke straks klar over, hvad drengen mente, men lidt efter, da de to småfyre stod med hinanden i hånden, var hun ikke i tvivl om, at han midt i mylderet ved en juletræsfest i et fremmed land tusinder af mile borte fra sit fædreland havde fundet en god ven, han ikke havde hilst på før her i Danmark, han anede ikke engang, han var her, også boede kammeraten oven i købet hjemme i Finland i samme ejendom, i lejligheden ved siden af ham selv. Det var vel nok en overraskelse.

Og ligesom de to børn var lykkelige over at have fundet hinanden, sådan var der glæde over hele linjen i går. De små ansigter tindrede om kap med lysende på det store juletræ, der velvilligt var stillet til rådighed til denne specielle fest af Odd Fellow-logen, der senere skænkede en gave til hver af de finske børn.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 29. december 1943.

1943 – Finne-børnenes grædende afsked med Kolding

Gribende afskedsscener på banegården i formiddags.

Der var gråd og tænders gnidsel i morges på jernbanestationen i Kolding. Tolv små finnebørn skulle forlade deres danske plejeforældre og rejse op til deres fædreland, Finland, som de næsten havde glemt i den tid, de har været her i Kolding.

Kolding og Omegn fik det første hold finnebørn i maj måned i år, og kort efter fulgte det andet. I alle hjem, disse små har været anbragt i, har de spredt lys og glæde om sig, og mangen et hjem, hvor børnene er blevet voksne og er rejse hjemmefra, har sådan en lille en skabt nyt liv og røre i huset. Legetøjet er hentet ned fra loftet, og børnetøjet er atter kommet til ære og værdighed. Disse små ”nye” børn har været til berigelse for de hjem, der har optaget dem, og det var selvsagt ikke nemt i formiddags, da det store tog futtede afsted ud fra perronen, at vide, at nu var det forbi for denne gang – de mange finske hjem kaldte – og plejemor og plejebarn, to, der var kommet til at holde af hinanden, måtte skilles – måske for bestandig …

Kilde: uddrag, Kolding Folkeblad, 2. december 1943.

1943 – Endnu 26 finnebørn til Kolding

5 syge på rejsen blev i København

I går kom de sidste af finnebørnene til Kolding med eftermiddagstoget. Der kom imidlertid kun 26, idet 5 var blevet syge på rejsen og var blevet tilbage i København, hvor de skal være, til de bliver raske. Plejeforældrene vil modtage nærmere underretning, når de kommer. De 26 børn så bedre ud end det første hold, der kom hertil, og de blev ligesom dette bragt til Hotel Ansgar, hvor de fik mælk og smørbøller, inden de blev udleveret til plejeforældrene. Da enkelte af børnene som sagt havde været syge, og da et par af det første hold var blevet syge kort efter at plejeforældrene havde modtaget dem, besluttede komitéen på eget initiativ at lade foretage en lægeundersøgelse af dette hold. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad. 31. maj 1943.

1943 – Da finnebørnene kom til Kolding

De tog straks deres plejeforældre med storm. Deres bagage var ikke stor, men hvor var de søde.

Finnebørnene kom i går eftermiddags til Kolding i god behold, men dygtig trætte efter den lange rejse fra København, og lige så trætte var vist de syv københavnske lotter, der havde haft ansvaret med at få børnene hertil. Det var sikkert ikke været lige let hele tiden at holde styr på flokken, hvoraf de yngste var endog meget små – 2½ år – men ved elskværdige medpassagerers medvirken gik det, selv om togskiftningen ikke altid var lige et at få klaret.

Uden at sige for meget kan man vist straks slå fast, at finnebørnene tog Koldingenserne og deres plejeforældre med storm. Gennemgående var de også søde. Lidt gråd var der naturligvis, da de skulle skilles og med deres nye plejeforældre, men der var ikke langt fra tårerne til smilet, og er der noget yndigere end et barnesmil?

Kun det, de gik og stod i.

Efter at de var kommet af toget, blev de alle samlede på Hotel Ansagar, hvor fordelingen til plejeforældrene fandt sted, og hvor børnene blev beværtede med mælk og boller med smør og det faldt straks i god jord. Der skal i denne forbindelse bemærkes, at de allerfleste af dem var i god stand. De var måske nok lidt blege, men så gå godt ud. Ganske vist må det indrømme, at det første indtryk måske nok skuffede. Børnene havde så meget tøj på, som de kunne bære, uden at deres bevægelser blev hæmmet alt for meget, og – det må understreges – på deres tøj kunne man spore de vanskelige tider i Finland. De allerfleste havde ikke meget mere end det, de kom i, kun en lille kuffert. Men det kan der jo rådes bod på! […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 22. maj 1943.

1943 – Finnebørnene kommer

Men der mangler endnu en del pladser til andet hold, særlig til drenge.

Jyllandsposten bragte i går en artikel om finnebørnene, hvori det oplystes, at der ikke måtte komme finnebørn til Jylland. Den har foranlediget utallige opringninger til Finlandshjælpens lokalkomité i Kolding, og i den anledning beder komitéen os oplyse, at børnene kommer.

De, der har fået tildelt den første sending, 60 børn, har forleden dag fået en meddelelse fra komitéen, derom. De resterende har fået en meddelelse om, at de vil få deres barn af nr. 2-sendingen. Er der nogen, der ikke har fået en af disse to meddelelser, bedes de melde sig igen, da man frygter, at enkelte tilmeldelser ikke er blevet noteret. Det vil i så fald dreje sig om tilmeldelser, der kom i de dage, da første sending var anbragt, og man endnu ikke vidste, at der ville komme en anden sending.

Der mangler endnu at anbringe ikke så få børn; særlig kniber det med at få drengene afsat. Bliver ikke hele sendingen afsat, er der mulighed for, at den går et andet sted hen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 20. april 1943.

1943 – Kun halvdelen af de 60 finske børn er blevet anbragt

Opfordringen fra Finlandshjælpens lokale komité til hjemmene i Kolding er og på egnen har foreløbig givet et resultat, at der nu er skaffet plads til knap halvdelen af de 60 finske børn, der kommer hertil omkring 17. maj. Tilbudene om at modtage et finsk barn er ligeligt fordelt på land og by. Som sidst vil de fleste helst have en pige. Altså skal der slås et slag for drengene – og for den anden halvdel af finnebørnene, som endnu ikke har fået et hjem. Det er meget vigtigt, at man melder sig omgående, da der jo ikke er ret lang tid at løbe på, inden børnene kommer. Opmærksomheden henledes endnu en gang på at man skal melde sig, uanset om man tidligere har givet tilsagn om at ville modtage et finske barn. Børnene er i alderen 2-6 pr, og deres ophold kommer kun til at strække sig over et halvt år. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 6. april 1943.

1943 – Hvem vil have et finsk barn?

Hjemmene skal melde sig nu, selv om de tidligere har givet tilsagn.

Nu kommer der som bekendt finske børn her til egnen. Under et møde, som Finlandshjælpens lokale komité holdt på Rådhuset lørdag eftermiddag, oplyste borgmester Knud Hansen, at der skal skaffes hjem til 60 finske børn i alderen 2-6 år. Børnene kommer til Kolding omkring 17. maj. De er alle finsktalende, og kommer fra hjem, hvor faderen er falden i krigen, eller hvor der i forvejen er mange børn. En svensktalende finsk lotte følger med børnene og bliver her sommeren over. Hun skal være en slags rådgiver og mellemled mellem de danske og finske hjem. Når børnene ankommer, er de lægeundersøgt i København. De vil få rationeringsmærker, deres sygekasseforhold ordnes på normal vis – og de giver ret til skattefradrag! Med andre ord: man betragter dem ganske, som de var danske plejebørn. Op holdet vil kun strække sig over et halvt år. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. april 1943.