1945 – Kolding får en afdeling af Haderslevs CBU-kolonne

Udrykningshold på 22 mand stationeres i politivagtens lokaler

På foranledning af Kolding Byråd har der en måneds tid mellem Statens civile luftværn i København og byrådet været forhandlet om placering af et udrykningshold i Kolding, og forhandlingerne er nu bragt til afslutning, idet borgmesteren med Kasse- og regnskabsudvalgets bemyndigelse har underskrevet kontrakt med luftværnsmyndighederne her om flytning af den deling af C.B.U.-kolonnen i Haderslev, således at en afdeling herfra vil få station i Kolding. Afdelingen bliver på 22 mand og omfatter et brandslukningstog og rydningsmateriel. Det er tanken, at mandskabet skal stationeres i politivagtens lokaler. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 28. februar 1945.

1945 – Frivillige mørkelodser i Kolding

I aftes trådte et frivillige korps af mørkelodser i funktion i Kolding.
Det er en kreds af unge mennesker, der tilbyder at følge deres medborgere ud og hjem efter mørkets frembrud. Kommunen har vist sin påskønnelse af korpset ved at overlade det politivagtens lokaler, ligesom der er etableret et vist samarbejde mellem korpset og det kommunale vagtværn.

Kilde: Sorø Amts Dagblad, 5. januar 1945.

1944 – Fyldt møbeloplag i Kolding brændt

Skaden løber antagelig op i 150.000 kroner

En ret kortvarig, men meget heftig brand hærgede i de tidlige morgentimer i dag en bygning på Østergaardsvej, hvor der tidligere har været rammefabrik, men hvor nu vognmand Ejnar Kanne har møbelopmagasinering. Inden det lykkedes det brandvæsenet at få ilden slukket, var bygningen nærmest ødelagt og med den 60 møblementer, der var anbragt i ejendommen samt to personbiler, så skaden er meget betydelig.

Betjentene opdagede branden

Branden opdagedes mellem kl. 3.30 og kl. 4 i morges af et par reservebetjente, som patruljerede på banelinjen for enden af Østergaardsvej. Medens den den ene af betjentene løb hen til stedet, dels for at vække beboerne i nabohusene til den brændende bygning og dels for at komme til ene telefon, løb den anden hen til politivagten for derigennem at få slået alarm til brandvæsenet. På dette tidspunkt var ilden allerede brudt igennem taget, og der udvikledes en voldsom varme, som fik malingen til at skalle i naboejendommenes vinduer og døre. Størst fare var der for glarmester Nielsens ejendom, hvor et gavlvindue vendte lige ud mod den brændende bygning, men det lykkedes dog ret hurtigt at afværge faren for, at ilden skulle brede sig yderligere. […]

Brandårsagen uopklaret

Nogen oversigt over skaden har man endnu i formiddags ikke, men man kan antagelig selv ved en forsigtigt vurdering anslå den til at ligge på omkring 150.000 kr. Dels er møblerne i dag meget kostbare, og dels er der de to ødelagte biler at tage hensyn til. Naturligvis har vognmand Kanne forsikret, og forsikringen dækker rimeligvis det rent økonomiske tab, men under de forhåndenværende forhold er møblementerne ganske uerstattelige for ikke at tale om det dækketøj .m.m., som er brændt. Det lader sig end ikke købe for penge i dag. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 15. juli 1944

1944 – To drenge spærret inde i offentligt beskyttelsesrum

Manden, der havde bedt dem hjælpe sig, glemte dem og forsvandt

Flyvervarslingen i går eftermiddags fik et lidt pudsigt efterspil i form af, at et par drenge blev indespærret i et af byens offentlige beskyttelsesrum, og først efter en halv times forløb blev de befriet.

Kl. 17.50 fik Kommandocentralen en telefonopringning om, at et par børn var blevet indespærret i beskyttelsesrummet i Blæsbjerggade, og fra Kommandocentralen gik meddelesen videre til politivagten, hvorfra man omgående sendte en mand ud til stedet. Udenfor beskyttelsesrummet stod en mand, ham, der havde ringet, og betjenten knuste derefter uden til det lille rum, hvori nøglen opbevares, og fik åbnet døren, og to drenge, der boede i kvarteret, dukket op fra tilflugtsrummet.

De forklarede, at da de en halv times tid tidligere var kommet forbi, havde de mødt en mand, der havde til opgave at erstatte ruden i nøgleboksen, og han havde bedt de to drenge om de ikke kunne være ham behjælpelige med at finde nøglen til rummet, som var blevet borte for ham. Drengene optog straks eftersøgningen, der bl.a. foregik inde i selve rummet, men i mellemtiden var det lykkedes manden selv at finde nøglen, og han glemte derefter fuldstændig de to drenge og deres søgen i rummet, som han låste af og derefter kørte han. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 21. februar 1944.

1943 – Koldings nye politivagt indviet i formiddags

300 års forbindelse med rådhuset brudt

Ved en lille højtidelighed hvortil foruden ordenspolitistaben kun var indbudt chefen for kriminalpolitiet og byrådssekretær Jacobsen som repræsentant for byen, blev den nye politivagt i K.F.U.K.’s bygning på Rendebanen i formiddags indviet. Ca. 35 politifolk skal her have deres daglige gang.

Politimester Thalbitzer bød velkommen, særlig til byens repræsentant, byrådssekretær Jacobsen, og udtalte bl.a., at det var en historisk dag, idet politietaten i over 300 år uafbrudt har haft tilknytning til byens rådhus, men med overflytningen til de nye lokaler forsvinder enhver sådan tilknytning.

Da politimesteren i 1919 kom til Kolding, var alt politi samlet på Rådhuset, men i 1921 flyttede kriminalpolitiet op på Domhuset og senere, også politistationen med politiassistent Ree. Efterhånden var man blevet mere og mere ked af, at politivagten skulle have til huse i så dårlige lokaler – også ledelsen var utilfreds hermed, og da den nye politigård blev bevilget, herskede der stor glæde. Men den blev sat overstyr igen, da det viste sig, at der ikke i København var tilstrækkelig stor interesse for at få byggeriget af den ført igennem. Som en slags surrogat havde man nu fået gennemført flytningen hertil. Det er en meget stor forbedring, men det skal kun være en midlertidig foranstaltning. For politikommissæren, der skal lede politiet, må stadig blive boende på Domhuset med sin stab, og det svækker stadig politiet en del. For politiet skal være dér, hvor der sker noget, i gadelivet – og ikke, som nu 1½ km. ude i periferien.

Politimesteren sluttede med at udtale håbet om, at der snart måtte komme en bygning på den erhvervede grund. Her kan imidlertid udføres et godt stykke politiarbejde. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 1. juli 1943.

1942 – Kongen slynget af hesten på gaden i formiddags

Måtte i ambulance køres til Amalienborg

Hans Majestæt Kongen er i formiddags ved 9-tiden, da han befandt sig på tilbagetur fra sin daglige morgenridning, blevet slynget af sin hest. Det skete bagved Esplanadepavillonen, og Kongen, der var blevet noget forslået, blev i en tilkaldt ambulance kørt til Amalienborg.

Hurraråbene skræmte hestene

Kongens uheld synes heldigvis ikke at skulle få alvorligere følger. Kongen forestod sin ridetur noget senere end sædvanligt i dag, og på grund af skolebørnenes efterårsferie var der usædvanligt mange mennesker og børn med i det følge, der plejer at følge efter Kongen på morgenrideturen. Usædvanligt energisk råbte børnene hurra for Kongen, der i dag red på sin sorte hest “Black”, der af naturen ikke er af så rolig et temperament som den blissede “Rolf”. Under hele turen var “Black” synlig nervøs, og ved Langeliniepavillonen tog nervøsiteten overhånd. Kongen råbte til folk om at forholde sig rolig, men enten må folk have misforstået det eller have overhørt Kongens ord. Leveråbene blev ved og pludselig satte “Black” af sted i stærk galop.

Hesten stejlede og faldt

Ved Esplanaden søgte Kongen at tage hesten op inden svinget, men herved stejlede den. I Det glatte føre på den dygvåde asfalt gled hesten, og hest og rytter lå straks på asfalten. Kongen kom heldigvis fri af stibøjlerne med det samme. Et øjeblik lå Kongen ganske stille, men var ved fuld bevidsthed og tog fuldkommen roligt på situationen. Politivagten, der havde været med, fik tilkaldt ambulance, og Kongen bragtes til Amalienborg. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 19. oktober 1942.

1941 – Politistation på Damgaards hjørne?

Planer om at erhverve hjørneejendommen og nabogrunden.

Kolding Politis lokaleforhold har jo i mange år været dårlige m.h.t. politivagten på Rådhuset. Trods udvidelser var mulighederne her så begrænsede, at det var og er til gene ikke blot for politifolkene selv, men også for de mange, som har ærinde her, og dobbelt galt er det naturligvis blevet efter udvidelsen af politistyrken.

Planerne om at få indrettet en anden politistation med central beliggenhed har da også været drøftet i lang tid, men det ser nu ud til, at der ikke er så langt til deres virkeliggørelse.

Hele politivæsenet sorterer jo nu under staten, og det bliver altså denne, der skal sørge for de nye lokaler. Det er ingen hemmelighed, at der i den sidste tid har været ført forhandlinger om en løsning, hvorefter den nye politistation skulle opføres på hjørnet over for den nuværende politivagt. Ejendommen her tilhører snedkermester Damgaard, og ved at erhverve den samt naboejendommen mod syd skulle der kunne blive plads til en rummelig og velindrettet 2-etagers bygning, samtidigt med, at det blev muligt at regulere hjørnet, så der blev bedre indkørselsforhold fra Vestergade […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 24. maj 1941.

1940 – C.B.-brandvagterne inddrages

Luftværnsberedskabet i Kolding lempes fra 1. december.

Der er som bekendt ikke blot C.B.er inden for politiet, selv om denne kategori er den mest kendte. Også brandvæsnet og den tekniske tjeneste har særligt hjælpemandskab, og bl.a. har der hidtil været særlige brandvagter hver nat, dels på luftværnets kommandocentral på Almenskolen, dels i Munkensdam. Det har drejet sig om 10-12 mand under ledelse af en brandmand, men nu vil denne nattevagt ophøre.

Politikommissær Kleberg oplyser på vor forespørgsel, at da brandvæsenet kan tilkaldes pr. telefon hele døgnet fra politivagten, anses den særlige brandvagt nu for overflødig, og den skal være ophævet inden 1. december, hvis man ikke fra de lokale myndigheders side fremsætter særligt ønske om at få den opretholdt […]

Kilde. Kolding Folkeblad, uddrag, 23. november 1940.