1944 – Skibsbygningen i Danmark

Forholdsvis større i Danmark end i noget andet land

Skibsbygningsindustrien betyder mere for Danmark end for noget andet land, udtaler dr. techn., C. W. Prohaska, lærer i skibsbygning ved Polyteknisk Læreanstalt i et interview med Danmarks-Samfundets tidsskrift.

I årene før krigen, fortsætter dr. Prohaska, var produktionen i bruttotons pr. indbygger større her i landet end i noget andet land i verden. Eksempelvis kan nævnes, at den i 1938 var oppe på 43 b.t. pr. 1.000 indbyggere, medens den i Holland og Sverige lå på 26-28 b.t., i England-Skotland på 22, i Tyskland på 7 og i USA på 2 b.t. Da endvidere ca. tre fjerdele af produktionen var bygget for eksport, må vor skibsbygningsindustri siges at være vor største eksportindustri næst efter landbrugsindustrien. Men ikke alene nybygningerne var af betydning for vort land; det må her nævnes, at vore værfter fuldførte reparationer for gennemsnitlig 30 mill. kr. årligt i det sidste femår før krigen. Endelig er det i denne forbindelse vigtigt at pege på, at vort lands store skibsbygning har skabt grundlaget for en række datterindustrier, hvis fortsatte trivsel vil være stærkt afhængig af værfterne.

Kilde: Kolding Folkeblad, 10. oktober 1944.

1942 – Stor interesse for flyvning i Kolding

Privatmand stiller flyvemaskine i udsigt til klubben

En kreds af interesserede, der i går eftermiddags og i aftes var samlet med formanden for Dansk Motor Flyve-Union, trafikass. Orth, for at drøfte mulighederne for flyvning og flyveundervisning i Kolding, fik sagerne rigtig godt drøftet igennem.

Det planlagte kursus vil blive afholdt i slutningen af januar eller i begyndelsen af februar i forbindelse med lignende kursus i Vejle og Esbjerg. Lærerkræfterne vil blive chefen for Hærens 1. flyverdivision, kaptajn Edsen Johansen, og civilingeniør i Hærens flyvetropper, lærer i dynamik ved Polytekniske læreanstalt, C. C. Beckmann, der er Koldingenser.

De kursus, der hidtil har været afholdt, at været overordentlig velbesøgte, således var der en 90-årig på det første kursus, nemlig afdøde professor Irminger, men der var også ikke så få interesserede skoledrenge helt nede fra 3. og 4. mellem, der var både kontordamer og husassistenter blandt eleverne på de hidtil afholdte kursus. Mange havde lagt lange tideres sparsommelighed for dagen for at kunne være med.

Shell i København har i øvrigt givet et tilskud på 1.000 kr. til afholdelse af disse kursus. […] En privatmand i Kolding, der i flere år har været medlem af hovedforeningen, har stillet den nystiftede klub i udsigt, at han vil stille en flyvemaskine til rådighed for klubben, når der igen bliver lejlighed for flyvning – det er dog altid en pæn begyndelse. I øvrigt vil der utvivlsom fra Byrådets side blive gjort en indsats for at få indrettet en lufthavn – eller i hvert fald en flyveplads – så Kolding til den tid bliver i stand til at møde den nye tid med dens “forfløjne” trafikproblemer. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 8. december 1942.

1942 – Almenskolens jubilæumsfond blev stiftet i aftes

Til støtte for dygtige og flittige elever uden økonomiske midler til at fortsætte studierne.

Kolding Højere Almenskolens Jubilæumsfond og Foreningen Kolding højere Almenskolens Venner er nu en kendsgerning. Fondet og foreningen, der hører nøje sammen, stiftedes i aftes på et møde i Almenskolens sal, hvor ca. 150 mennesker var kommen til stede. På mødet tegnedes 129 medlemmer til foreningen og ca. 700 kr. til fondet. I forvejen var der tegnet 300 kr. plus 5.000 kr., som en større virksomhed i byen har givet tilsagn om, så starten må siges at være lovende. Det tog ikke mindre end to timer at få lovene vedtaget, og endnu en time gik, inden resultatet af valget til foreningens bestyrelse forelå. Der var ikke ret mange sætninger i lovforslagene, som ikke blev revideret under gennemgangen. […]

Mødet indledes af skolekommissionens formand, folketingsmand M. Larsen, der omtalte 1942 som et dobbelt mærkeår for Almenskolen: 400 års jubilæum og det år, da ombygningen af skolen skulle være færdig. Tiden er ikke til glædesfester; men vi mener ikke, at jubilæet skal gå upåagtet hen. Hvert år dimitterer skolen 25-30 unge studenter. En del af dem vil gerne fortsætte studiet på universitetet eller polyteknisk læreanstalt. Ofte er det meget velbegavede studenter, som ikke er i stand til at læse videre på grund af forældrenes økonomiske forhold. Rektor Fogh har da fået den idé i jubilæumsåret at oprettet en fond og en forening, der skal støtte sådanne elever. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 4. februar 1942.