1942 – Rekord-året for Kolding Slagteri

Det højeste slagtetal og den største efterbetaling – Formandens redegørelse ved generalforsamlingen i eftermiddag for de mange specialafdelingers gode udbytte og for den verserende retssag […]

Kolding Andels-Svineslagteri holdt i eftermiddag generalforsamling i Teatersalen i Kolding, som sædvanlig under meget stor tilslutning. Slagteriet har jo haft et rekordår på flere måder. Dels har det haft landets højeste slagtningstal (89.500 svin), dels møder det med en efterbetaling på 40 øre pr. kg. langt den højeste, både i slagteriets historie og i hele landet i år. Den næsthøjeste møder Sæby (27 øre pr. kg.). Med særlig interesse påhørtes derfor formanden, proprietær Haues beretning, der dels skildrede årsagerne til det gode resultat, dels bragte en redegørelse for den verserende retssag. […]

Forbavsende stor produktion trods den lille høst

I min beretning i fjord udtalte jeg, at vi som forholdene var med hensyn til fodermidler, måtte håbe på bedre vækstmuligheder med mere passende nedbør, end vi havde haft i de sidste år. Desværre blev dette håb ikke opfyldt, for sidste års høst var vel nok den mindste, vi har haft i mange år, i hvert fald kan jeg sige i de 40 år, jeg har været jordbruger. Denne lille høst i forbindelse med den stærke udskrivning i henhold til kornloven for at sikre befolkningen den nødvendige brødkorn, samt korn til gryn, kaffesurrogater, øl m.m., måtte nødvendigvis sætte sit stærke præg på vore stalde, således at produktionen af mælk og flæsk blev meget stærkt reduceret. Kødproduktionen er selvfølgelig også gået tilbage, men dette er ikke mærket meget på hjemmemarkedet, fordi en reduktion af kvægbesætningerne i ret stor udstrækning var nødvendig på grund af fodermangel.

Vi har nu i så at sige alle landbrug mange tomme eller for store båse i kostalden, og uhyggeligt tomt og koldt er der i svinestaldene. Trods vanskeligheder må man alligevel forbavses over, at det er lykkedes at producere så meget, som tilfældet har været […]

Prisspørgsmålene

Den ældre generation har vel endnu forholdene under sidste krig (det man nu kalder den lille verdenskrig) i frisk erindring, og alle har vel nik følt eftervirkningerne deraf. Det er derfor såre naturligt, at man ønsker at drage nytte af de indhøstede erfaringer og derfor i tide søger at regulere priserne, for at undgå at prisskruen bliver skruet helt til tops for derefter at falde helt til bunden. Hvorvidt det vil lykkes for de mænd, hvem dette utaknemlige hverv er pålagt, at finde den gyldne middelvej, er jeg ikke kompetent til at udtale mig om, men én ting er sikkert, og det er, at en nogenlunde rimelig fortjeneste ved produktionen og en ligeledes rimelig fortjeneste ved handelen det er hovedhjørnestenen for at, at der overhovedet kan produceres og forhandles varer. Hænger man sig for stærkt i paragraffer og teori, opnår man kun, at produktionen bliver minimal, og en kraftig prisstigning vil indtræde, men så er der desværre kun få varer til hjemmemarkedet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 7. marts 1942.

1941 – Ølsalget dalet med 7 pct.

Nedgangen er udelukkende sket i København, mens provinsen har holdt stillingen. Bygprisen tre gange så stor som før krigen.

Den beretning, som direktør Emanuel Svendsen aflagde på Bryggeriet Stjernens ordinære generalforsamling fredag aften, gjaldt driftsåret 1. oktober 1940 til 40. september 1941, og det er den første bryggeri-beretning for indeværende år. Af beretningens mange interessante enkeltheder bringer vi følgende:

Salget af øl har i driftsåret andraget 115.000 hektoliter mod godt 123.000 i året forud, altså en nedgang på omtrent 7 procent. Bygindkøbsprisen steg i driftsåret til næsten 31 kr. pr. 100 kg.; det er 11 kr. mere pr. tønde end i det foregående år og dobbelt så meget som fredsåret 1938-39. Men denne stigning vil gentage sig i det kommende år. Som følge af kornordningen må bryggeriet nu betale 44 kr. pr . tønde byg eller næsten tre gange fredsprisen. Dertil kommer at kornforbruget til ølfremstilling er nedsat til ca. tre fjerdedele for det nye regnskabsår i forhold til forbruget i 1939. Mineralvandsfabrikationen har haft en ikke ubetydelig fremgang i omsætningen. Salget af ‘Valencia’ er steget til godt 4,1 mill. flasker og salget af Stjernens ‘Apollinaris’ og søde vande med ca. 85.000 flasker til 6,5 mill. stykker. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 16. december 1941.

1941 – Centralmejeriets formand: Ved mælkeordningen i Kolding er skabt betingelser for den bedste mejerimæssige behandling

Og tillige kan man regne med altid, slev under vanskelig forhold at kunne forsyne byen med mælk.

Som meddelt fandt den officielle indvielse af Centralmejeriet sted i går. Efter besigtigelsen på mejeriet samledes godt et halvt hundrede deltagere til frokost på Saxildhus. I sammenkomsten deltog bl.a. repræsentanter for autoriteterne, Mælkeudvalget, håndværkerne og mejeriets repræsentantskab. Mejeriets formand, gdr. H. Bygvrå, indledede talernes række med følgende tale:

Dette mejeri er noget for sig selv, både i byggemåde og indretning, på grund af, at det er et “både og” – både et nyt mejerilokale, der omfatter den store mejerisal, og et gammelt lokale, der er omdannet til kølerum og ekspeditionslokale; men når jeg har påpeget, at det er noget enestående, tænker jeg her særligt på dets tilblivelse og dets ejendomsforhold. Så vidt mig bekendt er det første gang i historien, at to andelsmejerier har formeret sig på den måde, som her er sket. Det, som her er sket, er en sammensmeltning af 4 mejeriers konsummælks afdelinger. Angående ejendomsforholdet er det således, at andelshaverne i Nr. Bjert og Bramdrupdam mejerikredse ejer Centralmejeriet i fællesskab og parterne er delt således, at der bliver omtrent lige stor andel pr. ko. Det hviler således på et bredt grundlag, idet ca. 250 landbohjem – store og små – står bag foretagendet. Grunden til mejeriets tilblivelse er sikkert kendt af alle i denne kreds, nemlig vedtagelsen af mælkeloven til forenkling af byernes forsyning af mælk og mejeriprodukter. Her i Kolding var der 7 mejerier, der havde taget denne opgave op. […]

Der er nu skabt betingelse for den bedste mejerimæssige behandling af produkterne, og tillige kan man regne med altid, selv under vanskelige forhold, at kunne forsyne byen med mælk. Man kan være tilhænger eller modstander af selve mælkeloven; men man må indrømme, at det, der er nået her, ganske afgjort vil blive til fordel for forbrugeren og i tidens løb også for producenterne, idet vi håber på andre tider igen, med normal produktion. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 16. december 1941.

1941 – 80 pct. af Danmarks vareomsætning finder sted med Tyskland

Kun 15 pct. med de øvrige skandinaviske lande og 5 pct. med andre lande.

De samvirkende Landboforeninger i Fyns Stift åbnede i går eftermiddags deres 55. delegeret møde på Fyns Forsamlingshus i Odense. Formanden, forstander Johs. Petersen-Dalum, bød velkommen og aflagde beretning om foreningens virksomhed og landbruget i 1941. Landboforeningernes medlemstal var i løbet af året gået frem fra 13.584 til 13.847 og fællesledelsernes medlemstal var steget til 23.270 mod 21.144 sidste år. Landboforeningernes husholdskredse omfattede 2.563 medlemmer mod 2.340 året forud. Siden 6. maj havde der ikke været tilfælde af mund- og klovesyge på Fyn og siden den 18. juni ikke i hele landet, og man stod godt rustet over for denne farsot i fremtiden.

Under en omtale af produktions- og afsætningsforholdene for landbrugsprodukter i de tre første kvartaler af 1941 oplyste forstander Petersen-Dalum, at omtrent 80 pct. af Danmarks vareomsætning finder sted med Tyskland, og af de resterende 20 pct. andrager samhandelen med de skandinaviske lande ca. 15 pct. I forhold til i fjor viste eksporten af mejeri- og slagteriprodukter en nedgang til ca. halvdelen, medens nedgangen i eksporten i slagtekvæg og heste var knap så stor. For produkterne havde der i det forløbne år været en større eller mindre prisopgang, men de foretagne noteringsforhøjelser havde ikke på nogen måde kunnet opveje nedgangen i produktionen og eksporten. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 15. november 1941.

Landbrugets kamp i dag gælder bevarelsen af produktionsmateriellet

Hver tomme jord må udnyttes, for at landbruget kan opretholde sin kvalitative standard. Besætningernes reduktion må ske med største omtanke.

Et af de problemer, der er blandt tidens største er, hvorledes dansk landbrug evner at klare tingene igennem på en sådan måde, at det, når fredelige tilstande atter råder, kan hævde sig i samme grad, som hidtil. Eller sagt med andre ord – at landbruget undgår at slå sit med stor møje opbyggede produktionsapparat i stykker. At dette apparat endnu er godt, har man et udtryk for i de store dyrskuer, der er holdt. Tre faktorer vil være bestemmende for opretholdsen af landbrugets kvalitative standard: krigens varighed, eksporthensyn og fodringsmuligheder.

Følgerne af, at besætningsreduktionerne trænger ind i selve produktionsapparatet.

På Det Fynske Fællesskue har vor medarbejder haft lejlighed til en samtale om disse problemer med en af Fyns betydeligste kvægopdrættere, folketingsmand, gårdejer Chr. R. Christensen. Fællesskuet viste, at navnlig kvægbrugets yngre årgange gjorde sig smukt gældende, og folketingsmand Chr. R. Christensen fik alle sine fremstillinger rangeret blandt 1. præmietagerne. Samtalen drejede sig om den fremtid, der tegner sig for dansk landbrug, og vi spørger den fynske kvægopdrætter om hans tro på muligheden for at bevare landbrugets kvalitative standard […]

Med erindringen fra sidste krig i behold har det danske landbrug en klar forståelse af, at indskrænkninger i kvægbruget er en uhyre farlig foreteelse, som vil skade landbrugets eksportmuligheder også efter krigen […] Landbrugets kamp i dag er et bevare besætningerne, og deres karakter efter krigen vil være udtryk for, hvor godt denne kamp er lykkedes. Jeg er ikke blind for, at en og anden øjner økonomiske fordele ved at skille sig af med besætningerne, for at gå over til direkte salg af afgrøder, korn og industriråstoffer som tobak, hør og andre biprodukter, men det det betyder en forringelse af ejendommenes realkapital […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 24. juli 1941.

1941 – Hjemmeforbruget af smør er omtrent fordoblet

Af produktionen i 1940 eksporteredes 107 mill. kg., medens hjemmemarkedet aftog 56 mill. kg. – Det danske mejeribrug i statistisk belysning.
Kontoret for Mejeri-Statistik udesendte i går ‘Danmarks Mejeri-Statistik 1941’, der omfatter mejeriernes driftsforhold i regnskabsperioden efteråret 1939-40 samt oplysninger om smørpriser m.m. i tiden fra 1. april 1940 til 31. marts i år. Desuden er der en redegørelse for osteproduktionen i mejeriåret 1940 samt oversigter over mælkemængder, smør- og osteproduktionen i tiden fra den 7. maj 1937 til den 1. maj i år. Man lægger mærke til, at der har fundet en betydelig stigning sted i mejeriernes kapitalværdi, hvilket naturligt skyldes konjunkturerne og tildeles den betydelige mejeritekniske udvikling, der har fundet sted siden den sidste beretning udsendtes.

Medens således kun 20 pct. af mejerierne i 1939 anvendte elektrisk kraft, har i 1940 41 pct. af mejerierne delvis elektrisk drift og 14 pct. hel elektrisk drift. Men også på andre områder er den i de senere år foregåede mejeritekniske udvikling blevet fortsat. Medens således kun 13 pct. af mejerierne i 1932 havde vandrensningsanlæg, sted dette tal til 44 pct. i 1940. I 1932 havde 16 pct. af mejeriernes syrningsanlæg, i 1940 56 pct. […] Som følge af de vanskelig fodringsforhold viser antallet af køer pr. mejeri en nedgang. Som gennemsnit for hele landet var antallet af køer pr. mejeri i 1940 1.075 stk. mod 1.143 stk. året før, og den årlige mælkemængde pr. ko har kun andraget 2.896 kg. mod 2.996 kg. 1939 og 3.095 kg. i 1938. Danmarks samlede mælkeproduktionen viser en nedgang på 7 pct. sammenlignet med året før. […]

92,2 pct. af mælken anvendt til smørproduktionen.
Landets samlede mælkeproduktion var i 1940 4.950 mill. kg. Heraf anvendtes til fremstilling af smør 3.890 mill. kg. til osteproduktion 192 mill. kg. til kondensering 28 mill. kg. til hjemmeforbrug hos producenterne 400 mill. kg. og til direkte konsum 440 mill. kg. Den indvejede mælkemængde pr. mejeri som gennemsnit af de til driftsstatistikken indberettede mejerier var i 1940 3,17 mill. kg. mod 3,46 mill. kg. i 1939. Af den indvejede mælkemængde er i 1940 92,2 pct. anvendt til smørfremstilling, 3,2 pct. til ostelavning, 2,8 pct. er solgt direkte eller indirekte til forbrugere, og 1,8 pct. er solgt i form af fløde. […]

Kilde: Uddrag, Nationaltidende, 3. september 1941.

1941 – Industriens produktionstal uforandret

Industriens produktionstal for december 1940 er opgjort til 91 eller uforandret fra november. I december 1939 var tallet 115. Produktionstallet for 1935 er taget som udgangspunkt. Der har i december været en ret betydelig nedgang i beklædningsindustriens produktion, nemlig fra 111 til 106, og endnu stærkere opgang i træindustriens produktion, der er steget fra 87 til 96. De øvrige forskydninger er af mindre betydning. Bemærkelsesværdigt er det, at der for produktionsmidler som helhed har været en fremgang fra 93 til 95, for konsumvarer derimod en nedgang fra 91 til 90. Det samlede antal arbejdstimer pr. arbejdsdag inden for industrien er for december beregnet til 1.090.000 mod 1.120.000 i november.

Kilde: Hejmdal, 25. januar 1941.