Politiet i Aarhus har anholdt den danske stemme fra Tyskland, en kvinde ved navn Anna Schliepner, født Mosbøll Christensen. Hun vil blive sendt til København, hvor hun skal stå til regnskab for sin løgnekampagne i radioen.
Kilde: Nationaltidende, 10. juni 1945.
Kilde: Propaganda-annonce bragt i Social-Demokraten, 22. april 1945.
“Berlin forbliver tysk, Wien bliver atter tysk, og Europa bliver aldrig russisk”
Førerhovedkvarteret, RB.
Føreren har udstedt følgende dagsbefaling til Østfrontens soldater:
“For 11. gang er den jødisk-bolsjevikkiske dødsfjende trådt an til angreb med sine masser. Han forsøger at sønderslå Tyskland og udrydde vort folk. I soldater fra øst véd for en stor del allerede i dag selv, hvilken skæbne, der truer navnlig de tyske kvinder, unge piger og børn. Medens de gamle mænd og kvinder bliver myrdet, fornedres kvinder og piger til kaserneskøger. Resten marcherer til Sibirien.
Vi har forudset dette fremstød, og siden januar i år er der sket alt for at opbygge en stærk front. Et vældigt artilleri modtager fjenden. Vort infanteris tab er suppleret med talløse nye formationer. Alarmenheder, nyoprettede formationer og Folkestorm forstærker vor front. Bolsjevikken vil denne gang opleve Asiens gamle skæbne, dvs. han må og vil forbløde foran de tyske riges hovedstad. Den, der i dette øjeblik ikke opfylder sin pligt, handler som forræder overfor vort folk. Det regiment eller den division, der forlades deres stilling, optræder så forsmædeligt, at de må skamme sig overfor de kvinder og børn, der i vore byer holder stand overfor bombeterroren. Giv navnlig agt på de så forræderiske officerer og soldater, som for at sikres deres elendige liv, vil kæmpe mod os i russiske sold, måske endog i tysk uniform. Den, der giver jer ordre til tilbagetog, uden at I kender ham nøje, skal straks arresteres og om fornødent øjeblikkeligt dræbes, ligegyldigt hvilken rang han har.
Hvis i disse kommende dage og uger hver soldat på Østfronten gør sin pligt, vil Asiens sidste stormløb bryde sammen, ligesom også indbruddet af vore fjender mod vest vil strande til sidst trods alt.
Berlin forbliver tysk, Wien bliver atter tysk, og Europa bliver aldrig russisk.” […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 17. april 1945.
For Tysklands modstandere gælder det om at få ende på krigen så hurtigt som muligt
Berlin, STB.
I en ledende artikel, i hvilken det konstateres, at den voksende tyske modstand præger kampene på Vestfronten, skriver ‘Völkischer Beobachter’, at “… på den fanatiske modstands vej ligger også tilliden til, at krigen dog må få en lykkelig udgang. Det kan ikke gentages ofte nok”, skriver den nationalsocialistiske bevægelses førende kampblad, “at, det for Tysklands modstandere gælder om at få en ende på krigen så hurtigt som muligt”: Bladet fremhæver, at regeringerne i London og Washington allerede for længst har lovet befolkningen krigens afslutning. […] “Ganske vist virker rapporterne fra Vestfronten, hvori der allerede i dag forekommer navne, som ethvert barn kender, og som fremmaner billedet af de skønneste egne i Tysklands hjerte, alarmerende, men på den måde, at de kalder enhver tysker på den pos, hvor han kan være med til at bygge forsvaret op og organisere modstanden”.
Kilde: Kolding Folkeblad, 6. april 1945.
Kilde: Annonce bragt i den nazistiske avis ‘Fædrelandet’, 25. marts 1945.
Diskussionen angående de påståede tyske fredsfølere er, efter hvad man i går erklærede i Wilhelmsstrasse, ved at ebbe ud, hvortil det kategorisk tyske dementi formentlig har bidraget væsentligt. Selv i den engelske presse, erklærer man i politiske kredse i Berlin, bliver udbredelsen af disse rygter motiveret med, at de havde været opmuntrende at høre for den engelske offentlighed. Herved har man, fremhæves det i Berlin, utvetydigt tilkendegivet, at modparten, da den satte sådanne rygter i omløb, tænkte på en terapeutisk indsprøjtning til hævelse af krigsmoralen i hjemlandet. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 20. marts 1945.
Stockholms Tidningen offentliggør følgende telegram fra London:
Det russiske tidsskrift ’Krigen og Arbejderne’ retter i sit sidste nummer mod Sverige den anklage at have tilladt antirussisk propaganda blandt ”de 30.000 russiske medborgere” fra de baltiske stater, som befinder sig i Sverige. Tidsskriftet påstår, at de traditionelle russerhadere blandt de svenske reaktionære fortsætter deres virksomhed til stor fare for Sveriges nationale interesser.
Kilde: Kolding Folkeblad, 16. januar 1945
Kilde: Annonce bragt i den nazistiske avis ‘Fædrelandet’, 28. maj 1944.