1944 – Tyskerne vil konfiskere vore radioapparater, når invasionen sætter ind

Forholdsregler, som de danske lyttere bør træffe for at kunne imødegå denne situation

Tyskerne forbereder en konfiskering af samtlige danske radioapparater, og konfiskeringen vil finde sted i samme øjeblik, at invasionen finder sted – enten så Danmark direkte bliver berørt af krigsbegivenhederne – eller invasionen sætter ind på de nordtyske kyster, i Holland, Belgien eller Frankrig. Dette er en uomtvistelig kendsgerning, og det er derfor af overordentlig stor vigtighed, at de danske radiolyttere straks går i gang med at træffe forholdsregler, der kan imødegå denne situation.
Vi skal give en række råd:

  1. Når tyskerne forlanger apparaterne udleveret, må de, for hvem det kan lade sig gøre, finde et gammelt apparat, som de så kan aflevere. Husk: plankeværkslyttere kan roligt beholde deres apparater. Dem har tyskerne ingen kontrol over.
  2. Man bør straks gå i gang med at organisere lyttergrupper, og hver gruppe må have et eller flere apparater på et sikkert sted. Man inddeler sig så i vagthold, således, at der bogstaveligt talt konstant lyttes til London. Lad ingen, som De ikke er 100% sikker på, kommer med.
  3. Sørg for, at Deres radio er i god stand. Er det længe siden, at den har været til eftersyn, så lad det ske snarest. Slid ikke for meget på den nu, men hold den i fin stand til den dag, at den er fuldstændig uundværlig.
  4. Fjern i tide al, som kan bringe stikkerne på sporet af, at De har radio. Nedtag antennen, og hvad der kan vise, at De har haft en sådan. Opsæt i stedet en stueantenne. Byg selv – eller køb underhånden en rammeantenne; den udelukker støj på bølgelænge 1.500 m. kl. 12.15 og 18.15.
  5. Prøve at skaffe Dem reservedel. De dele, som bliver hurtigst udslidt er rørene, kondensatorerne og volumenkontrollen. […]

Kilde: Uddrag af det illegale blad ‘De Frie Danske’, maj 1944, nr. 8, 3. årg.

1941 – Handelsaftale med Ungarn

Danmarks Udenrigsministerium meddelte den 4. marts 1941 at, der efter forhandlinger i København var opnået en handelsaftale eller -overenskomst imellem den danske og ungarske regering, aftalen går ud på vareudvikling imellem Danmark og Ungarn.

Formelt træder aftalen i kraft den 5. marts 1941. Fra Danmark skal bl.a. udføres maskiner, maskindele, kemikalier, kalveskind, frø og fiskekonserveres. Mens der fra Ungarn indføres bl.a. markfrø, bælgsæd, råtobak, radiorør, glødelamper, forskellige tekstilvare og fotografipapir.

Kilde:
Dansk-ungarsk handelsoverenskomst, Frederia Socialdemokrat, forsiden, 4. marts 1941

1941 – Statsminister Staunings nytårstale

Nytårsaften holdt den danske statsminister Stauning en tale til det danske folk, talen kunne ligesom Kong Chr. X’s nyhedstale høres igennem radioen, og havde følgende ordlyd:

Et nyt år begynder, og vi forlader det gamle år uden sorg. Vi har levet et år, som formede sig meget usædvanlig, et år, der bragte os alle overraskelser og skuffelser, men dog et år, der har virket ved sin alvorsfulde lære, som har fået os til at indse, hvor meget godt og smukt vort land rummer, et år, der med voldsom kraft har talt til os om vort fædreland og om de værdier, der er skabt igennem mange slægtsled. Værdier, som vi ikke vil miste.

Læs mere

1940 – Alsang i Staldgården

Det er i dag et år siden den tyske invasion af Polen, krigen synes dog ikke at være tættere på en afslutning. Forhåbningerne er at den tyske besættelse snart være over.

Efter flere fællessang stævner, både i Kolding og resten af landet over, samles i dag 12.000 mennesker i Staldgården til alsang. Over hele landet meddeles det at 3/4 million mennesker, har været til alsang stævner i dag. De mange stævner er kædet sammen af Danmarks Radio, dem som ikke er med, kan følge med i radioen.

Kilde: Besættelse og befrielse Brikker til en mosaik om livet i Kolding 1940 – 45, af Jesper Hansen og Niels Jørgen Østergaard, Kolding Stadsarkiv 1995

1939 – Det ny soldaterhjem åbner

I Helligkorsgade er det ny soldaterhjem i dag åbnet, under ledelse af soldatermissonær Eigild Nielsen. Tidligere havde soldaterhjemmet lokaler hos K.F.U.M..

Soldaterne kan opretholde sig på hjemmet så meget de vil, og forhåbentligt få bedre kammeratskaber imellem hinanden. Derudover kan soldaterne få to kopper kaffe og to stykker brød for bare 30 Øre, men soldaternes dagløn er heller ikke særlig stor. Desuden får de gratis brevpapir.

Det er særligt Koldingkredens Soldatervenner som har hjulpet med den økonomiske finansiering, og byen har gratis stillet lokaler til rådighed for hjemmet.

Soldaterne kan på hjemmet spille spil, høre radio og hver aften kl. 8:30 er der aftensang, med en lille andagt bagefter. Der vil også være forskellige blade, som der kan læses i.

En del soldater benytter også aftnerne til at gå på teknisk skole og lærer nyt, hvilket hjemmets leder også opfordre soldaterne til.

Kilde: Det ny Soldaterhjem i Kolding, 14. oktober 1939, Kolding Foleblad
7. oktober 1939, side 6, Kolding Folkeblad

1939 – Det nye bibliotek

Det nye centralbibliotek for Kolding åbnedes i går (30. september), det var dog først i dag at man officielt holdt “åbent hus“. På kun fem timer besøgte, oplyser biblioteket, ikke færre end 3770 personer biblioteket.

Der er kommet mange gaver til det nye bibliotek, af de største private bidrag kan nævnes bibliotekets egen formand kæmner Zoffmann, der har skænket 2000 kr. til bogkøb og fabrikant Volkert, der har skænket 5000 kr. til inventar.

Et smukt og godt Bibliotek er skabt – men der er Brug for en større Bogbestand i de ny Rammer.

Kæmner Zoffmann, uddrag af åbningstale

En del af det gamle inventar bruges stadigt, af nyt lægger man dog særligt mærke til stolene, der er betrukket med ufarvet oksehud. Der er også kommet jernhylder i magasiner, og de vigtigste rum er forsynet med radioanlæg. I avismagasinet i tagetagen, kommer byens gamle aviser til at lægge sammen med Historisk Samfunds samlinger fra Koldinghus.

Der er på biblioteket i alt beskæftiget 14 personer: overbibliotekar E. Ebstrup, bibliotekarerne frk. Ørbech, Mogens Iversen, frk. J. Marschall, A.V. Haagerup, samt eleverne Signe Berkild, Svend Aage Andersen og Annelise Thage. Derudover vagtmester Jørgen Eskelund og fem unge damer, der hjælper med til det praktiske.

Arkitekt Ernst Petersen har udtalt sig at selve byggeriet har holdt budgettet, men der kommet en del mere inventar til end først beregnet, fordi det er blevet foretrukket og møblere alle afdelinger fuldt ud fra starten.

Den nye bygning er gravet så dybt ind i Slotsbanken, at det var påtale at anlægge luftværnets kommandostation i kælderen under Bogmagasinerne, i stedet blev dog Almenskolens ny bygning valgt.

Kilder: Kolding Folkeblad, 2. oktober 1939; Kolding Folkeblad, 30. september 1939