1944 – Husvilde ud i de tomme sommerhuse ved Kolding

En indtrængende opfordring fra Boligudvalget i Kolding om at stille sommerhuse til rådighed

Det har efter forhandlingerne mellem Kolding Byråds boligudvalg og håndværksmestrene vist sig, at der kan skaffes de nødvendige materialer til ‘pladehusene’ på den gamle dyrskueplads, oplyser udvalgsmedlem, direktør K. Nørgaard i dag. I morgen bliver der en nærmere forhandling angående tilbuddene, og derefter vil man straks tage fat på opførelsen af de 12 lejligheder.

Folkebladet er blevet spurgt om Byrådet ikke har opmærksomheden henvendt på de tomme sommerhuse i Strandhuse og Rebæk. En mand, som har undersøgt forholdene, mener, at der er mindst 20 lejligheder, som er egnede til vinterbeboelse, da de fleste huse er af sten og kan opvarmes.

“Vi har tidligere i Boligudvalget talt om disse sommerhuse, men der er den ulempe ved dem, at de for folk som skal arbejde i Kolding, og ikke har cykelgummi, ligger vel langt ude.”

Men situationen er nu sådan, at det er nødvendigt at skaffe lejligheder til de husvilde. Mange bor i uopvarmede kældere og på lofter eller et stuvet ind hos venner og familie i små lejligheder.

“Fra Boligudvalget vil der i morgen i bladene blive indrykket en annonce, hvori det meget indtrængende henstilles til ejere af sommerhuse i Kolding og omegn at stille disse midlertidigt til rådighed for husvilde familier.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 23. oktober 1944.

1944 – Ung Kolding-kajakroer druknet ved Rebæk

Båden drejede pludselig rundt og den unge mand forsvandt

Den 20-årige snedkersvend Thorkil P. Nielsen, Udsigten 1, Kolding, er lørdag aften druknet ud for Rebæk, hvor han var taget ud i sin kajak. Ulykken blev set af de badende på Rebæk Strand, og en svømmer tog ud til stedet, men fandt ikke den druknede. Falcks Redningskorps fra Kolding kom tilstede og trak våd, men det gav intet resultat.

Thorkil Nielsen, der boede hos sin bedstefader, arbejdsmand J. Nielsen, Udsigten, var i juni måned indmeldt i Kolding Kajakklub, og endda ikke aflagt kæntringsprøve, oplyser formanden Sv. Aage Schrøder, der lørdag kom hjem fra et sygehusophold. Der hersker dog ingen tvivl om, at Nielsen kunne have bestået prøven, da han var en særdeles habil kajakroer. Han havde selv haft båd og roet før han kom i klubben. Han var ligeledes roer. Den kajak, han benyttede, var en af de bedste langtursbåde og meget solid, og man står ganske uforstående over for ulykkens årsag. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 14. august 1944.

1943 – Svitzer-ekspedition til Rebæk-skibet

Bjergningsselskabet sender for egen regning og risiko et dykkerskib til Kolding Fjord

For en måned siden forelå sagkundskabens dom over skibsfundene i Kolding Fjord. Efter at have undersøgt de bjergede vragrester og besøgt findestedet kunne lederen af Nationalmuseets 1. afdeling, museumsinspektør Dr. phil. Therkel Mathiassen, og den skibsbygningskyndige ekspert, ingeniør Knud E. Hansen, der er teknisk konsulent for Søfartsmuseet på Kronborg fastslå, at Rebæk-skibet simpelthen er enestående i Norden. Fra den tidlige middelalder finde der ikke i hele Norden noget skibsfund. Naturligvis har Nationalmuseets udsendige stærkt interesseret i at få Rebæk-skibet, hævet, så snart forholdene tillader det, og de økonomiske midler er skaffet til veje. Der var ingen, der på det tidspunkt regnede med, at der i nærmeste fremtid skulle foretages mere med hensyn til middelalderskibet. Det skulle have lov at passe sig selv i sin muddergrav, til krigen er forbi.

Svitzer rykker ud

Men med middagsposten i går modtog stads- og havneingeniør C. A. Lassen et brev fra direktør Kjær, Svitzers bjergningsentreprise i København. Det var et tilbud fra Svitzer om for egen regning og risiko at sende et bjergningsfartøj med dykkere og specielt materiel ombord til Kolding Fjord. Når Svitzers opmærksomhed er henledt på Rebæk-skibet, skyldes det ingeniør Knud E. Hansens forbindelse til selskabet. Han har utrættelig arbejdet med sagen lige siden besøget i Kolding og forsøgte først at få bistand fra marinens dykkerskole. Da denne plan på grund af forholdene måtte opgives, henvendte han sig til Svitzer, der altså har stillet sig yderst velvilligt. […]

1943 – Vraget er ca. 21 meter langt

Fjord-skibets to stævne er fremdraget

Undersøgelserne ved det formodede vikinge-handelsskib ud for Rebæk fortsattes endnu i dag, idet man ikke i går blev færdig med at opsamle det løse gods ved vraget. I blæsten i går kunne skipper Rasmussen ikke få ANETTE’s ankre til at holde i den bløde bund, og skibet var nær drevet bort fra dykkeren. Det lykkedes dog denne at få renset så meget mudder væk fra skroget, at både for- og agterstævnen kom frem. Efter dykkerens opgivelse er skibets ender nogenlunde velbevarede, hvorimod der mangler forskelligt midtskibs i styrbords side, som ligger højest, hvorimod bagbords side ligger begravet i mudder. Der er et stort hul i den styrbords side, men det er sandsynligt, at det betydelige mængder vraggods, som allerede er taget op, stammer herfra.

Det lykkedes dykkeren at måle skibet, og det er 12 armfavne langt, hvilket svarer til 20-21 meter, samme længde som vikingeskibet i Gokstad har. Bredden kunne ikke måles, da bagbords side, som nævnt ligger i mudder. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 17. august 1943.

1943 – Er det en vikinge-knarr, der ligger i fjorden?

Nationalmuseet skal afgøre, hvad det er for et skib, man har fundet

Det bliver nu Nationalmuseet, der får udspillet med hensyn til vragfundet i Kolding Fjord. Der er i går af dykkerne gjort yderligere fund ved det gamle skib ud for Rebæk, et stykke fra sejlrenden. man vil i de kommende dage foreløbigt slutte arbejdet med at optage alle løse dele, som findes omkring vraget, der ligger på det sted, hvor fiskerne gennem mange år har fået “hold” i deres garn. Resten vil man lade ligge til senere. Alle de fundne dele vil derefter blive sænket ned i åmundingen, idet der for tiden ikke kan skaffes de store mængder petroleum og anden imprægneringsvæske, som skal bruges for at skibsdelene kan lægges frem i lys og luft. I mudderet vil de kunne holde sig til bedre tider.

Det nye fund

drejer sig om en frønnet skibsplanke på ca. 4 meter, som udmærket kan stamme fra et vikingeskib, efter hvad de lokale eksperter udtaler, idet dets form og tilhugning ligesom den tidligere fundne 5 meters spante svarer til det udseende, skibende for 800-1000 år siden havde.

Et handelsskib fra vikingetiden?

I øvrigt har man fra kaptajn V. Sølver, København, som i mange år har beskæftiget sig med skibe både fra vikingetiden og den græske oldtid og udgivet forskellige afhandlinger derom, modtaget en udtalelse om det fundne skibsror, hvoraf styrmand Messmann havde tilsendt ham fotografier og beskrivelser. Udtalelsen går ud på, at såvidt kaptajnen kan se, hører roret ikke til et vikingeskib, men til et lastskib fra vikingetiden, en såkaldt knarr eller busse, et ret stort og fyldigt skib. Sådanne skibe sejlede i købmandsfart på Island og andre steder. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 14. august 1943.

1943 – Dykker-undersøgelserne efter vikingeskibet

Der arbejdes stadig på fjordbunden

Undersøgelserne på Kolding Fjord efter det formodede vikingeskib fortsattes i morges på det sted ud for Rebæk, hvor man har fået “hold”. Dykkeren har gravet en rende på 3-4 meter i længden og 1½ meter i dybden langs et stykke gammelt egetræ, hvilken han mener er en udhulet egestamme, som man i oldtiden har brugt som fartøj. Om denne antagelse er rigtig, vil vise sig når han får stammen gravet helt fri, hvilket er et vanskeligt arbejde i det mørke, der ruger på fjordbunden, hvor det er umuligt at se en hånd for sig, især når der røres op i mudderet. Finder man ikke vikingeskibet på dette sted, vil fundet af en træstammebåd også være af værdi, og eftersøgningen af det skib, hvortil den fundne styreåre har hørt, vil blive fortsat på anden måde, idet der muligvis bliver tale om, at skipper Rasmussen med ANETTE vil trække dræg på de steder, hvor man mener, der kan være chance for at finde noget. Skipper Rasmussen udtaler, at såfremt der findes et skib på fjordbunden, så skal det nok komme frem ved en sådan eftersøgning, idet dræget kan laves, så det med pigge går et godt stykke ned i mudderet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 9. august 1943.

1943 – Er det vikingeskibet?

Under et tykt lag mudder er man stødt på en mængde træ, som nu skal undersøges

Man er nu nået til et foreløbigt resultat af undersøgelserne efter vikingeskibet i Kolding Fjord. Lidt vest for bøjen på linjen Næsset-Bjergegaard Strand, altså ud for Rebæk, har man indkredset et areal på fjordbunden, hvor der under et metertykt lag mudder ligger en hel del træ. Arealet, hvorunder man kan mærke træ, er flere meget langt og bredt. Før man går videre med eftersøgningen af vikingeskibet, ønsker man dette fund dykkerundersøgt for at få konstateret, om det skulle være det eftersøgte oldtidskib. Man regner med, at en stenfisker i Kolding har det nødvendige dykkerudstyr og kan foretage udgravningsarbejdet. Det vil blive foretaget snarest muligt, mens vejret er godt. Undersøgelserne ud for Rebæk er fra i dag indstillet, og folkene på havnens lille ekspeditionsskib er i stedet gået i gang med at lede efter den manglende del af vikinge-roret, som fandtes ud for den kommunale søbadeanstalt. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 25. juli 1943

1943 – I dag leder man efter vikingeskibet

Afmærkning af noget hårdt ud for Rebæk

I formiddags ved 9-tiden tog den lille eftersøgnings-ekspedition, som søger efter vikingeskibet, af sted fra Kolding Havn til Rebæk. Det var en af havnens både, som var udrustet med stager og afmærkningsstænger. To af havnens folk var ombord, nemlig d’herr. Skov og Plinius. Ved den udlagte bøje lidt vesten for linjen; Næsset-Bjergegaard begyndte eftersøgningen på det sted, hvor fiskerne ofte har fået hold med deres garn. Vi roede i formiddags ud til stedet i en jolle. Eftersøgningen foregik på den måde, at de to mænd med hver en 4-5 meter lang, tynd jernstang gennemprikkede fjordbunden. Det var næsten som at lede efter en nål i en høstak, og en lidt mere praktisk eftersøgningsmåde skulle synes mulig, f.eks. med ålejern, der ville kunne tage lidt mere for ad gangen. Længe varede det dog ikke, før de to mænd fandt noget hårdt på fjordbunden på det afmærkede sted. Hvad det er, der ligger på stedet, var det ikke muligt at afgøre. Det var nærmest som en forhøjning af grus og sten, men i betragtning af, at der er fisket meget på pågældende sted, er det muligt, at der ikke længere rager spandet op af vandet, således som slagter Didriksen, Strandhuse, så det for 12-14 år siden, men at der endnu sidder skibsrester i fjordbunden og holder sammen med grusdyngen. […]

Eftersøgningen fortsattes formiddagen igennem, men indtil ekspeditionen ved middagstid holdt pause, var der ikke gjort yderligere opdagelser. I eftermiddag fortsættes arbejdet, idet man gennemprikker fjordbunden vest på hen imod det sted ud for den kommunale søbadeanstalt, hvor vikingestyreåren blev fundet. Vejret i dag er godt til eftersøgningsarbejdet. Det var stille, men vandet var grumset, så det var umuligt at skimte bunden på det sted, hvor man stødte på det hårde i fjordbunden. Det var på knap 3 meter vand.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 23. juli 1943.