1945 – 15.000 arrestationer?

Kendte navne blandt de anholdte i København

Der er foretaget et meget betydeligt antal arrestationer eller interneringer landet over. I alt foreligger der anklage eller sigtelse mod omkring 15.000 personer, som man mener på en eller anden måde har handlet imod danske interesser. Blandt de mest kendte navne er direktør Helmer Rosting, Røde Kors, dommer junior, redaktør Helge Bangsted, Fædrelandet, professor Gudmund Hatt, redaktør Axel Høyer, hofjægermester Sehested, Knud Bach, overretssagfører Ejnar Krenchel, fru Elna Jørgen Jensen, overlæge P. E. Hindburg, ORS. Høst, Reichardt Jacobsen og “Fører” Stelsig, som i dei sidste måneder har drømt om at gøre sig til Danmarks diktator. Adskillige stikkere i København begik selvmord.

Kilde: Kolding Folkeblad, 7. maj 1945.

1944 – Pennen og bomben

For fjerde gang er et dansk blad bleven lagt i ruiner ved en bombeeksplosion. Først Aalborg Stiftstidende og Fyens Stiftstidende og nu de sidste dage Vejle Amts Avis og Kolding Folkeblad. Men for første gang har disse attentater kostet menneskeliv, redaktør Therkilsen og hans datter og bladets portner.

Uendelig tragisk og meningsløs er disse menneskers død. Nogen årsag til netop at bombe Kolding Folkeblad eller noget af de andre hjemsøgte blade kan vist ingen se. De har alle stået på et nationalt dansk og folkeligt frisindet grundlag hele denne vanskelige periode igennem. Men der må altså være dem, der har følt hadet flamme netop mod disse blade – eller måske mod danske blade i almindelighed, så de fire ødelagte er tilfældigt udvalgte – og har troet, at bomben kunne lamme pennen.

Det vil ikke ske. Der kan ødelægges værdiger, og der kan udslettes menneskeliv, men den idé, pennen tjener i danske presse, kan ikke nås med vold og terror. Visheden derom er den blomst, dansk presse lægger på redaktør Therkilsens båre.

Kilde: Hejmdal, 20. september 1944

1944 – Eksplosionskatastrofen i Kolding

En taxachauffør har givet politiet værdifulde oplysninger
Kolding Folkeblad bringer en række nærmere enkeltheder om den frygtelige eksplosionskatastrofe, som natten til lørdag ødelagde bladets trykkeribygning og kostede 3 mennesker livet, nemlig redaktør N. E. Therkildsen, hans 17-årige datter Kirsten Therkildsen og bladets portner, Carl Gejlager. Eksplosionen var så voldsom, at den store bygning, der i kælder og stueetage rummede en stor trykkerihal, på 2. sal sætteriet og på 3. sal forskellige mindre tekniske afdelinger, sank sammen som et korthus. De 5 sættemaskiner styrtede helt ned på gulvet i trykkerihallen. Store dele af bygningens tag var slynget over på udhusene i naboejendommene, og adskillige dele slyngedes helt ned i slotssøen, der i luftlinje ligger ca. 100 meter fra eksplosionsstedet. I nabohusene knustes ruderne, og mange steder blev dørene revet fra og kastet langt ind i stuerne.

Liget af redaktør Therkildsen blev fundet lørdag aften ved 20-tiden i nærheden af en af de mindre trykkerimaskiner i kælderen. I ambulance førtes det til Kolding Sygehus. Portner Gejlagers lig blev fundet mandag formiddag, efter at udrykningskolonnen fra Haderslev havde overtaget det fortsatte oprydningsarbejde. Den sårede fru Gejlager er hårdere medtaget end først antaget, idet det har vist sig, at en glassplint er trængt ind i leveren. En foretagen operation har vist, at splinten ikke lader sig fjerne, men lægerne håber, at den efterhånden vil blive indkapslet.

Så vidt man kan skønne, har bomben været anbragt i selve den store rotationspresse, der er blevet splittet ad på midten. Den ene del af den er slynget tværs gennem lokalet og ind i muren i den modsatte ende.

Der blev straks efter katastrofens indtræden af politiet foretaget afspærringer af Jernbanegade, og denne blev opretholdt både lørdag og søndag. At der er tale om et attentat, kan der ikke herske nogen som helst tvivl om. Kriminalpolitiet har naturligvis foretaget visse undersøgelser i sagen, og man hæfter sig ved en oplysning, som en taxachauffør har kunnet give. Han kom nogen tid før kl. 2 kørende fra Fynsvej ind mod byen, da han i Mazantigade så 5 civilklædte unge mænd komme løbende imod sig. Det forekom ham mistænkeligt, idet der jo var flyvervarsel, og han tændte derfor for sin projektør, så han kunne se dem. De fortsatte op ad Mazantigade, mens chaufføren fortsatte sin kørsel. Kort efter at han var kommet hen i Jernbanegade indtraf den voldsomme eksplosion hvis tidspunkt er registreret til 1.48, idet samtlige ure i bladbygningen er gået i stå på dette tidspunkt.

Kilde: Hejmdal, 20. september 1944

1944 – Bombeattentatet mod Kolding Folkeblad

Tre dødsofre for bomben i den tekniske afdeling.

Tre sagesløse mennesker dræbt – et bladhus lagt i ruiner. Vi, der står tilbage, kan endnu knap fatte, hvad der er sket, endsige hvorfor det skulle ske. Og jo mere vi lader tankeren tumle med det ufattelige, des mere knuger meningsløsheden os. Denne nat vil stedse i Folkebladets historie stå som det mørkeste kapitel. I dag kan vi kun mindes vore døde og søge trøsten i, at de døde under opfyldelsen af det, der for dem var mere end en pligt. De satte livet til under forsøget på at værge det blad, der betød så meget for dem. De faldt som ofre for en udåd, som tidens råhed har skyllet ind over Danmark.

Vi mindes de døde, bladets redaktør, hvis manddomsværk det blev at skabe det blad, vi alle kender, hans unge datter, der ængsteligt spejdede stod ved vinduet i den mørke nat, og bladets samvittighedsfulde portner, der sammen med sin chef uforfærdet gik ind i den bygning, som sekunder efter begravede dem begge. Den dybeste medfølelse samler sig om de ramte familier og alle de pårørende. Her er sket det uoprettelige, det, der aldrig kan heles. Vi andre, deres medarbejdere, står stumme over for dette, men i dag, da vi atter søger at bygge op på resterne af det, der var, må vi tale om det, som bladet, den store læsekreds og vi har mistet.

Redaktør N. E. Therkildsen kom som redaktør til Kolding Folkeblad med en alsidig uddannelse bag sig, og det viste sig hurtigt, at han prægede sit blad, fordi han elskede sit arbejde. Trods alle de mange andre hverv og interesser, han havde at varetage, gik bladet frem for alt. Derfor voksede det under hans hænder. Han gav det hele sin rige arbejdskraft, han forstod at gå foran, både i det rent faglige og som chef. Stilfærdigt og uden store ord skete det, men det skete hver dag, og hver time på dagen var bladet i hans tanker. Han lærte os, at et blad ikke blot er en nyhedsbringer, men et instrument, hvorpå der kan spilles på mange strenge. Han indprentede os nøjagtighed i stort som i småt, han forstod at skære gennem mange af tidens snørkler og nå ind til det, der for enhver, som har med offentlig virksomhed at gøre er selve sagen: at skille avne fra kærne, at få det væsentlige frem i enhver sag, stor som liden. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 18. september 1944.

1944 – Da den voldsomme eksplosion skete

En voldsom bombeeksplosion lagde kl. 1.48 natten til lørdag Kolding Folkeblad tekniske afdeling i ruiner. Eksplosionen skete midt under flyvervarslingen, og den krævede tre menneskeliv: Kolding Folkeblads ansvarshavende redaktør, N. E. Therkilsen, redaktørens 17-årige datter Kirsten Therkilsen og bladets portner, den 32-årige Carl Gejlager.

Redaktør Therkildsen havde privatlejlighed i bygningskomplekset, Jernbanegade 35, og i kvistlejligheden i samme bygning boede portneren. Lejligheden på 2. sal var lejet ud til læge Karl Fuhrmann, der dog for tiden ikke beboer denne, så her var ingen hjemme. Om begivenheden har man kun den sårede fru Gejlagers forklaringer, og de går ud på følgende:

Kirsten hørte en rude klirre
Kirsten Therkilsen havde hørt en mistænkelig lyd, det må antagelig havde været ved 1.30-tiden. Det lød, som om en rude klirrede eller knustes. Hun kaldte på sin fader, der stop op, klædte sig på og derefter gik op til portneren på kvisten. Sammen gik de over gården for at komme ned i trykkeriet, og Kirsten Therkilsen og fru Gejlager stillede sig ved vinduet i trappeopgangen mellem 2. og 3. sal.

Den frygtelige eksplosion
Kort tid efter at redaktøren og portneren var gået ned i kældernedgangen for derfra at komme ind i trykkerilokalet, blev Kirsten Therkildsen og fru Gejlager vidne til den voldsomme eksplosion. Ruden, de stod ved, sprængtes, og Kirsten Therkildsen blev slynget nedad trappen til næste afsats, medens fru Gejlager blev slynget op ad trappen mod ægteparrets lejlighed. Fru Gejlager kom straks efter på benene, skønt hun var alvorligt såret, og hun havde kræfter til at bære den unge pige ned til foden af trappen, hvor hun lagde hende ved hovedindgangen til bygningen. Fru Gejlager løb derefter ud i porten for at skaffe hjælp. Kirsten Therkildsen var frygtelig tilredt af de flyvende glassplinter. Porten ind til bladets bygning er om natten lukket med en meget svær jerngitterlåge, og det var ikke muligt for fru Gejlager at åbne den, idet hendes mand og redaktøren havde taget nøglerne med.

Hjælp, hjælp, det brænder!
Fortvivlet løb hun frem og tilbage i porten og råbte: “Hjælp, hjælp, det brænder! Og min mand og redaktøren er dernede”. En telefonmontør og en nattevagt kom til, og nattevagten åbnede med sin nøgle porten. De måtte med magt forhindre fru Gejlager i at styrte gennem gården for at komme ind i bygningerne.

Styrtet stammen som et korthus
Selv måtte de også opgive at yde nogen som helst hjælp her. Den store bygning, der i kælder og stueetage var optaget af den store trykkerihal, og som på 2. sal rummede sætteriet og på 3. sal forskellige mindre tekniske afdelinger, fotografens afdeling, garderober m.m. var ved eksplosionen sunket sammen som et korthus. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 18. september 1944.

1944 – Portnerens hue fundet

Under oprydningsarbejdet i formiddag på eksplosionsstedet har man fundet den forsvundne portner Geilagers hue. Den unge frøken Therkildsens tilstand er uforandret. Fru Geilager, der også er indlagt på sygehuset, har fået en række skrammer, men ingen af dem er dog farlige. Fru Geilager har forklaret, at hun sammen med frk. Therkildsen stod ved et vindue og så over mod trykkeribygningen, mens redaktøren og portneren gik derover. I samme øjeblik, de nåede døren, skete eksplosionen.

Kilde: Bornholms Social-Demokrat, 16. september 1944

1944 – Det frygtes, at de to savnede er omkommet

Endnu ved middagstid var de to savnede, redaktør Therkildsen og portner Geilager, ikke fundet, og det frygtes derfor at de er omkommet under eksplosionen.
Redaktør N. E. Therkilsen var født den 5. november 1886 i Horsens som søn af en skotøjshandler. Han blev uddannet i kulimporthandel samt på forskellige kursus i København og provinsen. Derefter var han ansat ved Fyns Venstreblad, Vendsyssel Folkeblad og Faaborg Folketidende indtil 1910, da han blev redaktionssekretær ved Viborg Stifts Folkeblad. Her var han i 7 år, til han i 1917 udnævntes til redaktør af Venstres Korrespondancebureau To år senere blev han leder af Venstres Pressebureau og beklædte denne stilling til 1917, da han overtog redaktørposten af Kolding Folkeblad.
Fra 1920 til 1927 var han medlem af og næstformand i bestyrelsen for Rigsdagens presseloge. Han var ved sin død medlem af bestyrelsen for Venstres Pressebureau, formand for Vejle Amts samvirkende Venstrevælgerforeninger, formand for Venstreforeningen for Kolding by og landsogn samt for Foreningen af Venstreblade i Danmark. Han var desuden medlem af bestyrelsen for Sønderjydsk Forening, af bestyrelsen for Foreningen Nordens Koldingafdeling, og af Danske Dagblades Fællesrepræsentation. I årene fra 1930 til 33 sad han som medlem af Kolding Byråd.

Kilde: Fredericia Social-Demokrat, 16. september 1944.