Tag: redningskorps

1945 – To af Kolding-egnens store gårde brandhærget i aftes.

Jacob Krause Leave a comment

Udlængerne til Agtrupgaard lagt i aske. En halv time senere brændte Kellerups lade.

Koldings sydlige opland blev sent i aftes og i nat ramt af to store brande, hvis ildskær lyste kraftigt op på den sydlige himmel og var synlige i lang tid i Kolding. Det var proprietær Niels Uldall-Juhls gård Agtrupgaard i Agtrup, og proprietær Chr. Sevelsteds gård Kellerups i Dalager, det gik ud over. Brandene opstod med ca. en halv times mellemrum.

Det første og alvorligste af brandene opstod på Agtrupgaard. Ilden blev her opdaget af forkarlen på gården, men allerede da havde den meget kraftigt fat. Man var på gården gået i seng ved 22-tiden og en times tid senere vågnede forkarlen ved flammernes knitren, men allerede på det tidspunkt havde ilden så kraftigt fat, at der ikke var stort at stille op. Tilsyneladende var ilden opstået i kornladen, der var tækket med strå, og herfra bredte ilden sig med rivende hast til de med laden sammenbyggede stalde for gården heste og køer. Taget over hestestalden bestod af pandeplader, medens taget over kostalden bestod af eternitplader og strå. Tagene stod hurtig i lys lue, og hjulpet af forbipasserende på vejen forsøgte folkene på gården først og fremmest at redde dyrene. Over staldene var der brandsikkert loft – rafter med ler over – og det holdt ilden, men alligevel lykkedes det kun at få gårdenes heste og de fleste af køerne slået løs og bragt ud, inden tagene skred og videre redningsarbejde måtte indstilles. Resten af dyrene omkom i stalden. […]

Stuehuset blev reddet
Man har naturligvis straks efter at ilden var blevet opdaget, tilkaldt Falcks redningskorps i Kolding, som mødte på stedet med motorsprøjte, og i øvrigt gav Falcks brandmandskab på egnen møde, ligesom også Vejstrup Brandvæsen mødte frem: men der var ikke stort at stille op. De antændte bygninger blev flammernes bytte. Derimod lykkedes det at redde stuehuset, der ikke var bygget sammen med udlængerne. Den ret kraftige blæst bar på langs ad stuehuset, der som følge deraf ikke var direkte truet af flammerne. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 14 februar 1945.

1944 – Forhandlinger om at slå Falck og Zonen sammen

Jacob Krause Leave a comment

Benzinmangelen kan gøre det nødvendigt – en sammenslutning kan komme til at betyde meget

Der er to institutioner herhjemme, som man næsten dagligt ser omtalt i alle landets aviser. Det er vore to berømte redningskorps, Falcks Redningskorps og Zoneredningskorpset. Disse to redningskorps er gået ind i vort dagligliv og næsten blevet en bestanddel deraf. Sker der en ulykke, vil der altid være en eller anden, der øjeblikkelig sender bud efter “Falcken” eller “Zonen”, og tit og mange gange kæmper redningskorpsene med livet som indsats for at redde en dyrebar høst eller besætningen på en brændende gård – og ja, en enkelt lille ting som zoneredningskorpsets ambulanceflyver har jo indlagt sig store fortjenester, når det i dag gælder, hvad man kan sige med slagordet “Hurtig hjælp er dobbelt hjælp”.

Kritikken mod korpsene

Men ofte i de senere år har spørgsmålet om forbruget, af den knapt tilmålte benzin spillet en stor rolle i omtalen af de to redningskorps’ arbejde og fra mange sider er der blevet rettet stærk kritik mod korpsene, og der er blevet sagt, at det er, som om viljen til det gode samarbejde har manglet. Blandt andet har man for kort tid siden henvist til en ulykke, hvor der mødte redningskorps fra to forskellige byer, og hvor den ene ambulance måtte køre tomkørsel hjem igen, skønt sygehuset netop lå på dens vej. Denne kritik, der ofte har været berettiget, men som altid har kunnet vises tilbage, med henvisning til, at det ikke nytter at komme frem med for få ambulancer, har redningskorpsene nu taget til efterretning, og der er i disse dage blevet indledet en forhandling mellem korpsenes ledere om et mere intimt samarbejde, et samarbejde, der i en vanskelig situation skulle hjælpe med til at trække de i forvejen sparsomme beholdninger mest muligt. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 4. januar 1943.

1941 – En vellykket katastrofe-øvelse

Jacob Krause Leave a comment

De cyklende samaritter var på pletten næsten lige så hurtigt som motorkøretøjerne.

Arbejder-samaritterne i samarbejde med Falcks Redningskorps og brandvæsenet holdt i går den årlige katastrofeøvelse på havnens arealer ved Jysk Andels Foderstofforretning. Øvelsen forestillede at det store lagerpakhus brændte og 35 arbejdere i de 4 etager var indespærret, idet trapperne var ødelagte. Få minutter efter at der var blæst alarm, kom Falck og brandbilen susende i fuld udrykning og alarmsignaler gennem gaderne, og omtrent samtidig mødte de ca. 50 samaritter, der deltog i øvelsen. Nogle kom med ambulancevognen, men de fleste kom pr. cykel. Men alt gik med fart. Sprøjterne var klar, ambulancevognene parat, materiellet og folkene på plads så hurtigt, at de mange hundreder af tilskuere slet ikke havde fattet enkelthederne, men det hele apparat klappede som det skulle.

Nedfiring fra 4. etage.

Arbejder-samaritterne under ledelse af formanden, tilskærer Hans Ravn og Falck-folkene under Fogeds rolige og kyndige ledelse gik i gang med at bjerge de indespærrede og sårede, der blev firet ned med tovene, en enkelt forestillede at være hårdt såret og han blev bjerget fra 4. etage med en marinebåre. Det er et system, der er opfundet i Schweiz til bjergning af forulykkede alpebestigere, og ved hjælp af dette apparat lader det sig gøre at transportere svært tilskadekomne fra store højder uden at de pågældende har større gene derved, end hvis de nede på jorden kunne transporteres på almindelig båre.

Alle bjerget på en halv snes minutter.

I løbet af en halv snes minutter eller så var alle de 35 bjerget, ambulancerne susede af sted med de værste medtagne, og ved forskellige belægninger af bandager havde man sørget for, at det hele så realistisk nok ud, men samtidig var det også en del af øvelsen, idet samaritterne under virkelige forhold jo foretager en foreløbig forbinding på stedet. Under øvelsen forklarede man gennem højtalerne for publikum gangen i dramaet, og da øvelsen var forbi, opfordrede man gennem højtalerne publikum til at melde sig til de kursus, Arbejder-samaritterne fra 1. oktober sætter i gang. Og så fortsatte man andet steds på terrænet opvisning i samarittergerning. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 22. september 1941.