1945 – 21 graders varme i Sydjylland!

Det milde forår slog i går alle rekorder i Sydjylland. På de meteorologiske stationer i Vamdrup og Grejsdalen måltes 21 graders celsius, eller en temperatur, som svarer til en almindelig, varm sommerdag i juni. Den er den højeste temperatur man nogensinde har målt i april. Selv om der lå rim i græsset i morges, har det ikke frosset, og den laveste temperatur i Vamdrup i nat var plus 5 grader celsius. Det er den store temperaturforskel fra dag til nat, der bevirker rimdannelsen.

Kilde: Kolding Folkeblad, 18. april 1945.

1944 – Fødselsrekord i Kolding

Antallet af fødsler i Kolding har i januar kvartal sat en næsten eventyrlig rekord. Gennem de senere år har det normale antal fødsler pr. kvartal ligget omkring 130, og i hvert fald ikke hidtil været over 135. For januar kvartal er der imidlertid sket en meget kraftig stigning, idet man er nået op på i alt 177, hvilket vil sige, at de nyfødte så at sige sækker hele tilgangen til byens indbyggertal i dette kvartal, nemlig 200 til 26.649.

Kilde: Aalborg Amtstidende, 16. april 1944.

1943 – Rekord-dyrskuet i Kolding i dag

Glæde over den store og smukke fremstilling

Tidligt i morges gik over et halvt hundrede dannebrogsflag til tops over dyrskuepladsen, og mennesker og dyr begyndte at strømme til vort eget lokale Bellahøj. Himlen var overdækket med skyer, og det fugtede lidt, men dyrskuelederne var optimister: “det skal nok blive fint vejr op ad dagen”, lød det overalt.

Vi træffer formanden for det hele, gdr. Olav Rasmussen, Ferupgaard, som er meget tilfreds med fremmødet, som jo er det største, der endnu har været set i Kolding. Dyrene er fine og i allerfineste dyrskuetøj. En del af hestene møder svedte, og må have en oppudsning. De har måtte trave herind i stedet for, som de er vant til, at blive kørt i bil. Også en del udstillere kommer trækkende med køer og tyre. Der er fart på, når trækkerne kommer med dem ind på pladsen. Møh og buh, hestevrinsk og følgnæg. Øf-øf, kykeliky og langtrukne, højstemte mæh-æ-æ-æ fra gerderne lyder herind i dyrskuehuset. Landet er for en dag flyttet ind til byen. Børnene er her i store flokke fra den tidlige morgenstund og er meget nysgerrige.

Der er desværre i år knebent med plads til publikum, siger formanden. Når dyr og dommere er ankommet, er der snart ikke plads til flere. Det er sidste år, vi holder skue på denne plads. Vi kan ikke være her mere. Byrådets Markudvalgs formand, direktør Nørgaard, vil undersøge, om der kan holdes dyrskue nede på pladsen syd for havnen. Kan der ikke skaffes en plads i byen, må vi jo flytte ud til Vonsild eller Bramdrup, men vi ville jo helst blive herinde i byen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 3. juli 1943.

1943 – Dyrskuet i Kolding sætter rekord

Græsmængden bevirker, at der komme mange flere dyr end i fjor

Dyrskuet i Kolding på lørdag kommer til at sætte rekord. Dyrskuepladsen er de sidste par år blevet mindre og mindre. Samtidig vokser skuet betydeligt, så Landbrugsforeningens største bekymring i øjeblikket er, hvorledes man skal få plads til det alt sammen.

Konsulent Ruby oplyste i går, at der er tilmeldt 99 numre heste. Da der kommer en del med føl med, bliver det samlede tale betydeligt større. Der har aldrig tidligere været så mange heste på et dyrskue i Kolding. Der bliver 27 Jyske heste, 4 Nordbagger og 68 Belgiere foruden føllene. Landskonsulenten i Belgieravl, Holger Hansen, møder som fællesdommer og giver kritik.

I fjord var der på dyrskuet 174 numre i alt, heste, får og geder iberegnet. I år kommer der alene 163 kreaturer, så man ser tydeligt heraf, hvor stort skuet bliver. Af de 163 er 36 tyre. Mens der i fjor kun var 14 grise, møder der i år hele 66. Fåre-eksperten Jens Nielsen, Petersminde, møder med 9 får i én familie. Endvidere udstilles 24 geder på initiativ af Gedeavlsforeningen.

Sidste år var der ét nummer asf høns – i år bliver der fem gange så mange. Endelig arrangerer Kaninavlerforeningen en specialudstilling af kaniner. Den står overbetjent Knudsen for.

Årsagen til, at der er tilmeldt så mange dyr er, at der i år for en gangs skyld har været godt med græs, så kreaturerne er i god foderstand. Og så er der ikke mund- og klovsyge, som i fjor gav slemt afbræk i deltagelsen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 30. juni 1943.

1943 – Kolding havde i nat den hidtil længste luftalarm

Alarm nr. 33 varede i 3 timer og 2 minutter

Kl. 23.20 i aftes hylede sirenerne for 33. gang i Koldings hidtil længste luftalarm; 3 timer og 2 minutter. Den hidtidige rekord var: 2 timer, 20 minutter. Sidste alarm var tirsdag d. 20. april, altså for kun en uge siden.

Grindsted havde luftalarm samtidig med Kolding, men Lunderskov havde ikke luftalarm. I Esbjerg blev der blæst luftalarm ved 23-tiden – altså lige ved restaurationernes lukketid. Som følge deraf måtte en mængde mennesker tilbringe det meste af natten i restaurationslokaler eller beskyttelsesrum, idet luftalarmen først ophørte lidt før kl. 8. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 29. april 1943.

1942 – Barnedåbsrekord i Sct. Nicolai Kirke

Usædvanligt mange kirkelige handlinger i Påsken.

Der har altid været mange bryllupper i Påsken. Det kan bl.a. ses af, at sølvbryllup og guldbryllup ofte falder på denne årstid. Men i år synes usædvanligt mange unge par at benytte påsken til bryllupshøjtidelighed. Det gælder i Kolding især i Kristkirken. I Sct. Nicolai Kirke er der kun et enkelt påske-bryllup, men til gengæld sættes der rekord med hensyn til barnedåb. I begge sogne mærkes det, at mange forældre holder barnedåb i Påsken, men på dette område er Sct. Nicolai Kirke førende. Langfredag blev der døbt syv børn i denne kirke, og i dag bliver ti børn døbt. Det er det største antal i kirken – siden sognedelingen i hvert fald. Og 2. Påskedag bliver yderligere nogle børn døbt.

I Kristkirken bliver i dag døbt fem, hvilket ikke er usædvanligt mange for denne kirkes vedkommende, men der har også de øvrige Påskedage været adskillige. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 5. april 1942.

1942 – Den koldeste søndag i mands minde

Mange ulemper, både i hjemmene og ude. Det kneb både med varmen og mælken.

I går oplevede vi på Kolding-egnen – og vel i øvrigt over hele landet – det koldeste vejr, nogen nulevende kan mindes. I Kolding frøs det natten til søndag omkring 20 grader, og da det samtidig satte ind med storm og fygevejr, blev mange veje ufarbare, hvilket gav sig udslag i svigtende mælkeforsyning i Kolding. Hele søndagen blæste det, hårdest om formiddagen, samtidig med, at temperaturen holdt sig nede på minus 18-19 grader. Det var en kulde, som gik gennem mark og ben, og i de allerfleste af byens lejligheder, især de centralvarmefyrede, kneb det stærkt med at få temperaturen op på de tilladte 18 grader celsius. Hvor man kom hen, lød klager over, at det ikke var til at få varme i stuerne. Mange varmeanlæg var frosset eller sprængt. Der sås næsten ingen mennesker på gaderne, og de få, som var ude, var pakket til det ukendelige. Og der var ingen, der generede sig – hverken mændene for at slå halstørklædet op om hovedet under hatten, eller damerne med tykke tørklæder for det meste af ansigtet. Alle, som ellers er parat til at smile ad de alt andet end smukke øreklapper, misundte i går dem, som havde sådan et par på. Kulden var så slem, at den næsten helt standsede vintersportslivet, I hvert fald sås ingen skøjteløbere på Slotssøen. I nat har det frosset op til 25 grader i Kolding.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 26. januar 1942.

1942 – Restaurationernes nytårsaften i Kolding

Der blev rekordomsætning over hele linjen.

Som det allerede kunne ses ved kort rundspørge dagen ført nytårsaften, blev årsskiftet fejret som ingen sinde tidligere i Kolding. Overalt melder man om så stor omsætning, som man aldrig før har haft det. På Astoria fortæller overtjener Forsberg, at der hele aftenen igennem herskede den bedste stemning, og alt forløb pænt og nydeligt fra først til sidst. Ved midnatsslaget sprang bomben med flag og andet pynt, og der blev holdt en tale, hvorefter man sang ‘Der er et yndigt land’. Dondes Band og sangerinden Gitte Gleerup blev hyldet og fik den ene fremkaldelse efter den anden af det begejstrede publikum.

Også på Palmehaven-Trocadero havde alle tiders rekordomsætning, og det var værd at bemærke, at næsten alle var mødt festklædte for at festligholde årsskiftet. Stemningen var fin aftenen igennem, og ved midnatstid trådte direktør J. Hansen frem og holdt nytårstalen, hvorefter man sang ‘Kong Christian’.

Alhambra var ligeledes fyldt til sidste plads og humøret holdt sig pænt inden for rimelighedens grænser lige til lukketid. På Hotel Kolding tilbragte 300 mennesker nytårsaften, og der var orkester både i den store sal og i restaurationen. […] Hotel Royale melder ligeledes om en rekordaften. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 2. januar 1942.