1944 – Tusinder må spadsere over Lillebæltsbroen

Reparationen af broen trækker ud – mange damehatte i farezonen!

Hele natten har der været arbejdet på kraft med at få skinnelegemet i orden igen efter branden. Broen har i den anledning ligget badet i skarpt lys fra projektørerne. Med et særtog fra Nyborg kom ved 9-tiden i formiddags to vognladninger med specialtømmer fra Køge til reparationsarbejdet, men selv om der bliver sat al kraft på, kan Statsbanernes teknikere dog med sikkerhed til morgen sige, at det ikke vil lykkes at få sporet gjort klar til middagstogene. I det hele taget synes det tvivlsomt, om man vil kunne få tog over broerne i dag.

Allerede i morges ved 6-tiden sendtes det første persontog fra Fredericia til Lillebæltsbroen, og udvekslingen af rejsende foregik. I dag venter man, at 8-9.000 rejsende må spadsere de 1.100 meter over broen. Statsbanerne vil forsøge at få stationeret en bil til at køre de dårligt gående rejsende og mødre med spædbørn over broen. Så vidt muligt sørger Statsbanerne for at sende tog samtidig at sted fra Middelfart og Fredericia, således at de rejsende mødes under spadsereturen over broen. Herved undgår man ikke blot panik ved ud- og indstigning af togene, men opnår samtidig, at der altid står opvarmede vogne parat til de rejsende på den anden side af Bæltet.

I den stærke blæst er det gået ud over mange damehatte, idet kvindelige rejsende, der har hænderne optaget af kufferter, i mange tilfælde har måttet se deres hat forsvinde i Bæltets bølger. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. april 1944.

1943 – Reparationsarbejder i Kolding for 275.000 kroner

Byen tildeles 69.200 kr. i henhold til den nye reparationslov

I går bekendtgjordes bestemmelserne om afhentning af ansøgningerne om tilskud i henhold til den nye reparationslov for byerne, og allerede i går afhentedes en del ansøgningsskemaer, og i dag har der gået en stadig strøm til Boligkontoret i Kolding. Skemaerne skal afleveres i udfyldt stand inden udgangen af februar måned, hvis man ønsker at komme i betragtning.

Der ydes denne gang som bekendt 25 pct. i tilskud og ingen lån. For tilskud over 200 kr. gælder den regel, at tilskuddet ikke må overstige 1 pct. af ejendomsskylden eller 10 pct. af den årlige leje. Lejerne kan som bekendt også få den i beløbene. Boliginspektør J. Jensen udtaler, at der kun ydes tilskud til rene reparationsarbejder, hvor det drejer sig om at sætte boliger eller udhuse i den stand, som de tidligere har haft, og med hensyn til anvendelse af materialer gælder en række bestemmelser. Således kan der ikke fås tilskud til arbejder, hvortil skal anvendes rør og støbejern, og af for anvendelsen af træ må den ikke overstige en fast procentsats af arbejdslønne. På bagsiden af skemaerne findes i øvrigt en udførlig oversigt over lovens bestemmelser. Arbejderne skal være fuldført inden udgangen af maj måned, da den jo nærmest er vedtaget for at komme forårsarbejdsløsheden til livs. […]

Kilde: uddrag, Kolding Folkeblad, 9. februar 1943.

1943 – Årets første snestorm

Stor skade på telefon- og lysnettet rundt om i landet
Den tunge tøsne har mange steder væltet master og ledninger, og materialemanglen gør reparationsarbejdet meget vanskeligt. Snestormen fra nordøst, der natten mellem fredag og lørdag førte store mængder tung tøsne under over Danmark, har forvoldt betydelige skader på telefon-, telegraf- og lysnettet rundt om i landet. Telegrammer fra provinsens fortæller, at telefon- og lysmasterne mange steder er knækket og har revet hele ledningsnettet med sig. Skaden er meget vanskelig at udbedre, idet man savner det nødvendige materiel. […]

Kilde: Uddrag, Social-Demokraten, 3. januar 1943.